Kategorier
Uafgjort

Hvaffor en blå planet?

Danske ambassadørastronomer påstod i starten af ugen, at de havde opdaget en hidtil ukendt Blå Planet, som var ved at overtage vores solsystem. Det har siden vist sig, at deres talsmand ikke var astronom men astrolog; han havde simpelthen taget fejl af tarok-kortene, kigget lidt for dybt i kaffegrumset og svinget pendulet den forkerte vej hvilke resulterede i hans fejlagtige betragtninger. Antonkendte forskere fra NASA har desuden påpeget, at mange ambassadører verden over ofte tager fejl af den altdominerende mælkevej, der som navnet indikerer er hvid, i deres iver efter at få deres navn bøjet i neon. Direktøren for PLassetariet i København beklager det internationale påstyr og negative opmærksomhed den såkaldte Blå Planet fik i verdenspressen og udtaler: ‘Vi gør hvad vi kan for at holde den slags Ubehagelige Vandskabninger nede ved vores ugelige onsdagsmøder, men vi må desværre se i øjnene, at der skal skrappere midler i brug til næste gang”. Og selv fra den verdenskendte russiske ambassadør Kosmonaut lyder der ingen medfølelse: ‘jeg er blevet sendt i voldsomme kredsløb på Mælkevejen masser af gange og må erkende, at der slet og ret ikke findes noget blåt i universet, der kan give mig håb for fremtiden’. Kun fra Professor Professor ved Nånneborg Universitet lyder der måske en smule support: ‘jeg aner simpelthen ikke hvad der er op og ned, men jeg er også på spanden pga. den søkonomiske krise og har den målsætning, at alt her i verden ikke er blåt eller hvidt, så jeg hænger min hætte i klædeskabet og synker på sidste vers’.

Hvid vandt 14-8 (?)

Hvid: Østers, Lasse, Torres, Bademesteren, Sølvfisken, Store Anders, Thomas og Anton

Blå: Klædeskabet, Kenneth, Dræber, Lille Anders, Kosmonauten, Bertram, Mads, Knuden og Professoren

Kategorier
Uafgjort

Feje hold?

Hvad er feje hold? Et spørgsmål der i hvert fald ikke blev lettere at besvare efter i går. På trods af et klædeskab klædt i hvidt og en bjørn på mål samt flere stamspillere på markpladserne, blev hvid i den grad mast. Blå var tilbage i en skræmmende formation, og der var dømt bøllebank fra første minut. 

I andet minut stod det 9-2. 

Kun bademesterens mål til 3-1 gav en indikation om, at hvid godt kunne være med, hvis de virkelig strammede sig an. Hvilket de gjorde, men alt for sent. Med til historien om hvids genopståen hører desuden, at den ene blå bøf efter den anden gik i stykker da klokken nærmede sig 22:20. Først trak Anders V sig, og lidt efter måtte Ålen give op. Måske efterlod de sig nogle bloddråber i vandet, for hvid fik i hvert fald færten af et eller andet, piskede mod blås kurv og bankede den ene bold i efter den anden. Men ak! Det var for sent. Klokken 22:37 var kampen forbi, og blå vandt 13-8. 

Det kunne være fedt med nogle flere målmænd! Ka’ du så forstå det Marianne?

Hvid: Klædeskabet, Bjørnen (Anders H), Lasse, Torres, Bademesteren, Bertram, Thomas

Blå: Ålen, Kenneth, Dræber, Anders V, Kosmonauten, Mads, Mathias

Kategorier
Uafgjort

Haps!

Længe har Blå kunne gå på vandet, ja nærmest danset en hoverende Tango, mens Hvid krampagtigt har hevet efter vejret. Men næh nej, pommes frittes, der er grænser for galskaben, og når først den Hvide spækhugger spotter, at både Ål, Dræber og Kenneth hellere ville ligge på sofaen eller støtte deres tropper, så hugger den til som mod en kornfed sælunge, der ligger og skvulper dumt rundt i strandkanten. HAPS!, siger det mens ungen hyler, men det er spækhuggeren sgu’ ligeglad med, når først den låst sit dræberinstinkt fast på et bytte. HAPS HAPS! og Blå talte og talte fortvivlet til det stod 1-8. Meeen, så galt skulle det jo ikke gå. Selv en spækhugger skal slå mave engang imellem, og så er der jo plads til at de små sælunger kan række fingre af den slemme spækhugger og score et par gode, klassiske mål. God kamp – og i øvrigt godt svømmet af diverse semi- og hele rookies:-)

Hvid vandt 16-8

Hvid: Cykelsmeden, Rookie Thomas, Lasse, Torres, Jeppe, Bademesteren, Østers og Anton

Blå: Sølvfisken, Knudsen, Kosmonauten, Ambassadøren, lille Anders, Store Anders, Rookie Mads, BerBangBang og Jesper ‘dyk nu, for helvede!’ Holme

Kategorier
Uafgjort

Hvid gas

Så blev vi endelig to komplette hold; seks mod seks. Blå stillede i en defensivt særdeles frygtindgydende opstilling med Knudsen og Ål på mål og Kenneth og Dræber i forsvaret, mens ambassadøren og Rookie (Thomas?) agerede Fishermen i mangel på ham-I-ved-nok.

Hvid havde Anton Jackson tilbage, og Bademesteren var med på mål og gav den gas. Jens spillede forsvar sammen med mig og proklamerede inden kampen, at han ville spille konservativt og defensivt, så kunne jeg tage mig af det offensive… Det skulle vise sig at være en gammel løgn! Jens endte gang på gang i en ordentlig klump blå over kurven, hvor han hev og sled som en Viking der gik besærkergang indtil det til sidst på magisk manér lykkedes ham at proppe bolden i mål. Det kostede lidt (læs: mange) kræfter i forsvaret, men det var en fornøjelse at se på. Hvid havde desuden Mads og Anders (guest star fra blå) i angrebet. Det var en forrygende kamp, der bølgede frem og tilbage og endte med det fredsommelige resultat 9-9.

Hvid: Anton, Bademesteren, Lasse, Jens, Anders V, Mads

Blå: Ål, Knudsen, Kenneth, Dræber, Rookie, Ambassadør

Kategorier
Uafgjort

Målmands undervægt

Endnu en tyndt besat aften med en undervægt af målmænd bød alligevel på et brag af en kamp. Fem hvide mod seks blå. Hvids strategi var at holde fast i bolden så meget som muligt for at undgå at skulle forsvare sig for meget. Det lykkedes fortrineligt. Blås strategi var at komme forbi forsvaret og putte bolden i kurven. Det gik mindst lige så godt.

Hvid kom hurtigt foran på snilde og ikke mindst på grund af den hjemvendte søn, Jeppe, der i den grad havde appetit på at uddele blå bank. Men blå kom stærkt igen. Plantageejeren – var i hopla og havde ligesom Jeppe oparbejdet en god UV appetit. Kampen bølgede frem og tilbage, men blå havde lidt for stor en fordel i at være seks mod fem, så mod slutningen fik blå et komfortabelt forspring. Det varede dog kun indtil DJens slog sin forpinte arm og måtte udgå. Knudsen skiftede farve i hvert fald på hjelmen og kort efter var The Fisherman milimeter fra at miste en finger, så han røg også under bruseren. Fem hvide mod fire blå var derefter ikke længe om at indhente blå. Resultatet på en rigtig herreaften i bassinet blev 12-12.

Gad vide om der kommer nogle målmænd på onsdag…

Blå: Ambassadør, Knudsen, Dræber, Kosmonauten, The Fisherman, Plantageejeren

Hvid: Jens, Nikolaj, Lasse, Cykelsmeden, Jeppe

Kategorier
Uafgjort

Azurblåt klorvand

Mens adskillige medlemmer af den hårde kerne i klubben boltrede sig på pister i nord og syd, kæmpede 11 brave Suleimaer med næb og kløer på bunden af Hillerødgade svømmehal.

I skæret af bassinets nye azurblå LED-lamper gik det hurtigt op for hvid, at det var en blå aften på flere måder. På trods af seks hvide mod fem blå, var blåt hold en overmagt fra starten. Kenneth og Dræber agerede bolværk i den ene ende og målbombere i den anden. Knudsen var den eneste tilstedeværende, der frivilligt ville have prædikatet målmand siddende på sig, og han var såmænd også blå. Hvid måtte “nøjes” med Anders og Bademesteren på mål, og selv om de kæmpede en brav kamp, var det op ad bakke det meste af vejen. Efter kort tid var blå foran med flere tusinde mål. Aj det er løgn, men de førte stort fra start til slut. Kun til allersidst gik det op for hvid, at overtallet faktisk kunne udnyttes til noget. F.eks. kunne man stjæle blås kurv. De to sidste mål blev hvide, og dermed blev der sat punktum for en lidt ulige men trods alt god vinterferiedyst, som endte 14-8 i blå favør.

Blå: Ambasadør, Kenneth, Dræber, Knudsen, Anders V

Hvid: Anders H, Bademesteren, Nikolaj, Lasse, Esbern, Cykelsmeden

Kategorier
Uafgjort

Heroisk blå

Hvid havde set frem til denne dag, hvor Vanton var tilbage efter ufrivilligt at have måtte stå over en mdr. grundet vrøvl med den ene lytte-bøf. Og lad det være sagt, han kom også til at gøre forskellen idag, da hvid efter en lang sejrstørke i de døende min. i en meget bølgende kamp Vandt. Hvid stillede hårdt op med bademesteren, Lasse, Vandton, Per og undertegnede. Blåt hold var lidt amputeret, men stillede uden kny op med Sølvpilen, Ambassadøren, Bertram, Rookie Mads og Uffe.

Blåt Hold kæmpede heroisk, men kom stille og roligt bagud med et par mål, eller 5. halvt inde i kampen måtte Ambassadøren stille op for Neptun og ofre, og Bertram måtte forlade spillet med en forvredet ankel. Undertegnede byttede side til Blåt hold og blå var pludselig 5 mod 4 hvide. Blåt hold med Sølvpilen i hopla åd sig stille og roligt ind på hvidt hold og kom også foran med et par mål, eller 4…. ikke mindst da Rookien (Mads) efter utallige forsøg lavede en Michael Jordan (3 point). Mads gjorde det rigtigt godt og fik idag at føle, hvordan det er at blive tacklet, igen og igen, hvis man ikke får røven med sig. Men som jeg beskrev tidligere var Vandton ‘BACK’ og efter et par sindsyge ‘Dives’ med krampe, råb (over og under vandet) fik 4 kløveret på mirakuløst vendt det, der lignede et nederlag til en sejr med 12-14 i hvid favør. Tillykke Hvid (det kan jeg godt skrive, når nu jeg var Blå)…. og til dig ‘Sølvpil’… Du må aldrig sige det igen… aldrig… 

Tak for en fed kamp, og jeg håber snart vi bliver lidt flere, min 12-14… så vi kan komme lidt op i tempo. næste træning er på Onsdag d.13 i Vinterferien… Hvem opretter en begivenhed og hvem kommer?

Hvid: Per, Bademesteren, Lasse, Anton og Anders H.

Blå: Ambssadøren, Uffe, Mads (rookie), Bertram, Sølvpilen (Mathias).

Kategorier
Uafgjort

Blodigt opgør

Nåja, lidt forsinket referat fra kampen 30-01-2013.

Jeg kom ind i svømmehallen klokken 21.30, hvor jeg kunne se et underbemandet blåt hold, der så ud til at have hårde odds mod hvid. Der var godt nok ikke nogen, der havde kunne låse pointtavlen ud, så man ville kunne se hvor blodigt det var. Men måske havde Jesper ret i at kampen endte 19-18 til hvid, men så må føringen have været stor i starten af kampen, for selv uden Dræber og Kenneth, og med lidt skiftende dominans for begge hold, lærte blåt hold undervejs i den kamp, jeg deltog i (på det blå holds forsvar).

Men en fed nok kamp til at jeg stadig kan huske den!

Hvid: Anders H., Jesper, Per, Bertram, “rookie” Mads

Blå: Uffe, Kosmonaut, Knudsen, Mathias, Rasmus

Kategorier
Uafgjort

Udligningskabalen

I mangel på Anton og Jens havde hvid i går atter allieret sig med Ålen for at få tingene til at hænge sammen. Det hjalp dog ikke stort i starten af kampen, hvor blå i den grad satte fuld tryk på kedlerne. Før Bademesteren kunne få sine svømmefødder på, var blå foran 5-1. Særligt på grund af The Little Fisherman aka. The Interceptor aka. Frederiks bror aka. Mathias. For helvede hvor er det irriterende at støde bolden fra sig i en en perfekt hård aflevering til en medspiller og så ud af den ene øjenkrog opdage en umiskendelig maske med gul kant, hvis indehaver kommer pilende og snupper bolden på halvvejen.

Derfor var det netop Mathias, der blev omdrejningspunktet i aftenens udligningskabale. En kabale der straks gav pote. Efter et kvarter stod kampen pludselig 6-6, og hvid var i femte gear bl.a. takket være piratfisken Rasmus, der efter en lidt sløv start fandt hugtænderne frem og bed til. Hvid kom på 7-9 og så var den ged barberet? Nix. Man skal ikke hvile på laurbærene. Hvid gik i stå, og efter bl.a. et fremragende kosmonautmål endte kampen uafgjort 9-9.

Nøj hvor jeg glæder mig til, det bliver onsdag igen! 

Hvid: Ål, Per, Nikolaj, Lasse, Rasmus, Anders H, Bertram, Mathias

Blå: Knudsen, Kenneth, Dræber, Ambassadør, Uffe, Anders V, Kosmonauten

Kategorier
Uafgjort

Nytårsbrag

Aftenens kamp var et ordentligt nytårsbrag, som allerede inden den blev fløjtet i gang havde sat to mand ud af spillet. Knudsen kunne ikke trykudligne og Antons øre var stadig pivutæt. Ålen udlignede til gengæld ulighederne og spillede hvid.

Starten var ganske lige: 3-3 og det så ud til at skulle blive en tæt fight. Men så tog fanden (i skikkelse af Mathias aka. The Little Fisherman) ved blå, og de scorede fem mål i rap. 8-3. Bum. Så var den afgjort… troede Anton, der som en anden Brøndbyfan  listede skuffet ud af hallen efter at have overvejet, om man kan spille Uv fra et surfbræt.

Men nej. Hvid kom godt igen og scorede tre gode kasser til 8-6. Nu var kampen åben igen. Troede Jonatan, som derfor sammen med sin næse følte, at hans værnepligt, som rookie var aftjent. Men nej. Ikke siden “Miraklet i Napoli” har en sportskamp bølget så meget frem og tilbage.

Blå gik besærkergang og fyrede igen fem mål af i streg. 13-6. Døden er indtruffet. Troede alle. Men endnu en gang vendte kampen. Næsten. Hvid scorede fire mål mere kun afbrudt af et enkelt blåt. 14-10 til blå blev resultatet efter en kamp, der forhåbentlig sætter standarden for 2013 med undtagelse af de to ærgelige skader før kampstart. 

Hvid: Ål, Nikolaj, Jonatan, Jens, Rasmus, Lasse, Anders H, Anders V

Blå: Kenneth, Mathias, Dræber, Ambassadør, Kosmonauten, Bertram, Klædeskabet