Suleima

Pyhaaa, det var ligesom om det hele kogte over på mange fronter i går

Altså, først var der kampen, den var nærmest den mindste hedetur og så alligevel ikke, for sikke dog der blev gået til stålet fra alle deltagere! Efter holdene blev delt fair and square (det kommer vi sjovt nok tilbage til) så var det tydeligt fra 1. sek. at især Palle havde gumlet hestepiller og Hvid kom bragende på den et forskrækket Blå forsvar. Om det var fordi Louise fra start havde hvisket Palle i øret at kun vinderne blev belønnet i saunaen er måske ikke en helt tosset teori, men manden scorede i hvert fald mål på stribe og helt uden nåde eller som sådan omtanke for at hans holdkammerater også gerne ville til fadet.

På Blå började frustrationerna at synas men der blev da givet igen skønt baderingene hobede sig op på Hvid side. Helt uventet medfødte det så pludselig nærmest mytteri på Hvid side, hvor det aldrig-set-før-set-i-Suleimas-historie medfødte at en semi-rasende Decigram meddelte han nu gad han fanme ikke smadre Blå mere, så nu desseterede han over til fjenden. Jeg var, mildest talt, paf! Her nusser vi om vores nye stjernefrø og så vil han i sidste ende hellere hjælpe Kilogram med at vinde, det må vi have en snak om.

Nåh, Hvid vinder stadig 13-8 selv efter Jonas er skiftet og en som nævnt tidligere meget intens fight. Men dramaet var ikke slut her! For op af det kogende vand springer Svensken som en jätte ud af en æske, jävla danska!!!, magen til uretfærdige hold har han ikke set længe og jag kommer aldrig någonsin att spela här igen!!! Eder og forbandelser flyver rundt og så hjælper det jo heller ikke at Hvid driller lidt overbærende. Men svensken har jo en pointe, vi skal og bør jo altid forsøge at dele så jævnbyrdige hold som muligt og hvis Palle ikke vil tage hestepiller med til alle, så må vi jo lede og fordele derefter.

Anywho, der bliver delt krammere ud MEN SÅ skal jeg ellers love for at temperaturen steg endnu et nøk, for vores alles yndlingsmaskot og snart præsident for klubben på livstid, Louise, diskede op med den i alle henseender hotteste saunagus jeg i mit liv har prøvet. Til jer der ikke var der, så kan jeg bare sige at det eneste der manglede var en stang, og så lader jeg den ellers bare ligge der. Pyhhaadada, hu.. nej det var hot! Selv Svensken, der ellers sad og surmulede lidt, måtte overgive sig da hun gudhjælpemig kysser ham på panden for at få et smil frem.

Herrejeramias, det er vel nærmest sådan at det pludselig er det absolut største held i uheld at vi er den sidste klub i hallen!? En alt i alt meget begivenhedsrig aften med klassiske Suleima elementer af broderlig kærlighed og konkurrence på tværs af holdene (fik jeg nævnt at Esbern var involveret i en tredobbelt hvid tackling af sig selv) – og så lige den-der-prik-over-iet, føj det var lækkert!

Tak for super kamp i går, to meget lige hold der længe fulgtes ad indtil Hvid trak fra og vandt 7-4. Hvor er det fantastisk at have Sune aka Cykelsmeden og Lille A med igen, at se Jonas bare blive bedre og stærkere gang på gang og så selvfølgelig at opleve Sølvpilen i hopla på Hvid Hov, og så selvfølgelig at Louise var med på Stefanhus, mon ikke hun også vil med til julefrokosten

Hvid: Jones, Dyrlægen, Kosmo, Esbern, Sølvpil, Cykelsmed og Ego.
Blå: Svesken, Østers, Ambassadøren, Oligarken, Frømand og Lille A

Så skete det igen. Onsdag. Møde lidt før tid for at nå i sauna. Kl. 21.55 og vi er 3. – kl. 22.05 og Pologutterne spørger om vi ikke skal spille idag – nu er 7. De er selv 5 hvor normalt de skal være 14. Måske en sammenlægning af sport og tider var på sin plads.

Med moderat entusiasme fik vi kridtet banen, og der blev indstillet til en gang halv-go UV rugby med 3 mod 4. MEN så skete det – bang: Palle! bang: Nemo! og bang: Frømand! Så var vi pludseligt 10, og 5 på hvert hold. Der blev gået i tænkeboks og hold blev delt – til hvad der skulle vise sig værende den perfekte blanding til en intenst og ligeværdig dyst.

Spillet var ægte Suleimiansk Louisiansk: masser af individuelle dyster, masser a gode mål og generel syden og boblen under vandet – som vi kan li det. Gode klumper i overfladen – Palle har vist sig en værdig klumpspiller og måtte henimod kampens slutning pacificeres med et „blind ham med en hånd foran masken trick‟. Ligemeget hjalp det – det nærmest bare tændte bamsen endnu mere.

Kampen endte 11-9 til hvid (pointavle fungerede upåklageligt) – en fortjent sejr af et hold, der bare ville vinde.

Louise havde, udover at medbringe sin hund,  tændt op i saucen, og med  svenskerens  kølige dåseøl sad vi alle mand og nød historier fra aftenen undersvandsslag medens Louise gav alle en omgang saunagus. En helt igennem magisk afslutning på en fænomenal onsdag aften.

Aftens deltagere:
Hvid: Kosmo, Jens, Anton, Palle, Nemo
Blå: Østers, Frømand, Svensker, Ambassadøren og undertegnede
Overflade: Louise og ______ <— indsæt hundens navn

Maslows behovspyramide er en model, der dækker fem forskellige behov, som mennesket altid har stræbt efter at opfylde i livet. Det strækker sig fra de grundlæggende fysiske behov, der handler om ren overlevelse, til de mere selvrealiserende behov, hvor der bliver overskud til udvikling.

Hvidt hold bestående af Vanton, Kosmonauten, dyrlægen, Nemo, Kasse og Far startede i bunden af behovspyramiden, dog med en begrænset udskillelse af kropsvæsker. Det blev snart til en frugt kurv af velspillede mål.

Det blå hold bestående af Frømanden Oligarken, Esbern, Sølvfilen, og guldknuseren startede øverst i Behovspyramiden med et kreativt spil, der dog på ingen måder kunne opdæmme de ustyrlige kræfter i hvids fysiske behov for tilfredsstillelse. Vanton så midt i kampen, at hvis alle behov skal tilfredsstilles i klubben skal der gøres en indsats.

1) Første indsats var at bytte Dyrlægen og Esbern, hvilket resulterede i mere dyrisk kraft i blåt blod og mere elegance i hvidt spil. Igen var det dog de fysiske kræfter der tog undertaget, og blåt blod var umiddelbart inden lukketid lige efter hvid. I sidste minut scorede hvid og fik lukket kampen. Med resultatet af kampen, og lidt bytten rundt, var at alle fik opfyldt store dele af behovspyramiden, og blå og hvis mødtes et sted midt i pyramiden.

2) Anden indsats: Vanton var dog meget meget bevidst om at få stoppet de sidste huller i pyramiden, og med erkendelse af at øl, f…. og hornmusik er særdeles vigtige menneskelige ingredienser i pyramiden, var der arrangeret fællessang af selvskrevet sang, inviteret kvindeligt besøg i omklædningsrummet, hvor der blev lavet en del praktiske aftaler om parkering og adgang til varm sauna, og en posefuld øl. Sangen, der var skrevet til julefrokosten var på mange måder også en fortælling om aftenens kamp med verset:

Hvor er folk nu hen’?
Nu den to -og-tyve-fem
Hvis vi ikke spiller nu, så går jeg famme hjem!
Nåh, så blev vi klar
Men hvor er Blå’s forsvar?

Det’ så åbent de sku’ næsten ta’ et honorar
Jeg er sikker på, i lær’ det næste år

Sikke aften. Alle gik hjem med helt fyldt pyramide og kampen endte cirka 13-11 til hvid.

Vi troppede alle troligt op på trods eller pga coronatræthed og mønstrede flotte 6 mand på hvert hold – 12 ialt! Sol og måne stod lige. Alle var i hallen i god tid, og vores lystige vandpolo-adoniser trak sig fra karet på slaget 22 som de pæne drenge har for vane.

Mål blev boltet i bund, bold blev lagt på midt og kamp blev sat igang. Herligt at være tilbage. Holdende var delt måske lidt med utilsigtet løs hånd, og det viste sig hurtigt på måltavlerne: 4-0, 5-0 6-0 til hvid. 22.30. Rokade, transfer og kampen blev med det samme jævnbyrdig og en herlig affære. Masser af godt spil og masser af sløsede afleveringer. Blå fik indhentet men hvid cementerede deres suverænitet med et ydmygende solomål fra en velspillende Nemo på en blottet blå spand.

Så hvor kampen måske var lidt træg og kaotisk, så blev der i den grad taget fælles revanche i — SAUNAEN! Ja, De læste rigtigt: saunaen var glo-hed tændt af klubbens nye skytsengel; Louise . Ikke nok var saunaen tændt men Louise  var også frisk på fyraftensøl og havde lagt en note i drengenes omklædningsrum med telefonnummer og smiley og det hele. Så blev stemningen i den grad løftet. Anton havde taget et sortiment af kolde øl med og eneste krav fra Louise var at „i skal altså ha underbukser på‟.

For at toppe en helt igennem forrygende tredje halvvej så havde Anton taget sin til julefrokosten udfærdigede festsang med – og med Louise syngende for, stemmede vi alle i kor til en 6 vers med indbygget skål om Suleimas fortræffeligheder.

En onsdag gik op i en højere enhed og det blev enstemmigt godtaget at klubbens navn fremover er Louise. Mage til prægtig bademutter!

Forventningerne stiger jo når de sidste mange onsdage har været så legendariske som tilfældet er. Vi var da også 12 (ja 12 igen!) spændte UV kroppe som var linet op på kanten et par minutter efter 22. Der blev kastet blikke fra kant til kant og selv synes jeg det så lidt svært ud: The Wall aka Lasse, Jens og Anton var sammen igen – flankeret af Batman og Robin aka Kosmo og Dyrlægen. Tilsæt til sidst klassens yngste spiller Jonas også kendt som Nemo (se Palle’s Epos) som synes at blive et stærkere og stærkere kort i kabalen – på trods (eller måske på grund) af manglende krammefedt.

Blå bestod af Knudsen, Ambassadør, Svenske, Esbern, Formand og overtegnede.

Kampen blev omsider talt igang og der var ikke tid til en blød skolestart. Det var lige på og hårdt og inden vi kunne tælle til 6 var hvid foran. Måltavlerne bestod igen af forvoksede hønseringe og savnet af de nye elektroniske måltavlevidundere var hurtigt klart.

Blå fik mandet sig op, udlignet og kampen bølgede fint frem og tilbage til noget der lignede 5-5. Så skete der noget. Anton og Dyrlæge (og sådan set alle andre på hvid) fik på en eller anden snedig vis suget al saft og kraft ud af Svensken. Og da de havde suget færdig på ham forsatte de på os andre. Efter endt sugning var det et spørgsmål om at høste frugterne. Der blev scoret på alskens måder og det så håbløst ud på blå. Kampens tekniske højdepunkt blev leveret af Esbern da han, efter Far ophidset (det sker ikke tit) steg til vejrs med bankende nævner og kaldte „KLART FRIKAST!‟. Hvad var der sket? Ingen havde set noget, og Esbern lå i overfladen og undrede sig ligeledes. Hvad Far påstod var at Esbern havde foretaget en overlagt og vedholdende eftertakling og nu kunne det være nok! Esbern: „jamen han havde jo ikke engang bolden!‟. Smukt.

Kampens polemiske højdepunkt må tilskrives en desperat Svensker der i kampens sidste minutter forsøger at foretage et hold transfer – midt i kampens hede! Med rette blev der nedlagt protest (af Svenskens eget hold) og kampen forsatte i fin gænge og blå fik, på trods af iltsvind, scoret – ikke til udligning med som plaster på de åbne sår.

Konklusion

1. en fin kamp, ikke så lige som det måske kunne have været men pulsen var oppe og der blev scoret masser af reelle mål.
2. vi bør sigte efter spilstart kl. 22.05
3. Excellent fremmøde på Stefanhus efterfølgende – herligt. Ærgerligt vi måtte tage til takke med det mørke hjørne men det gik.