Suleima

Som Jagger har Keith, McCartney havde Lennon, Larsen havde Beckerlee, Keld har Hilda, Satchmo havde Fitzgerald, Nina havde Frederik, Simon havde Garfunkel og ikke mindst Gøg havde Gokke – sådan har Frederik nu også MadsO. Det er måske katterjammer rock for nogen og sød musik for andre, men alle er vel enige om at de to efterhånden spiller temmelig godt sammen og har nogle øretæven… øhh, jeg mener øreindbydende hits aften efter aften.

Blå udraderede Hvid 13-7
Blå: Frederik, MadsO, Uffe, Kjartan, Esbern, Kosmonauten og Knudsen
Hvid: Anton, Mathias, Ålen, Jens, Frømand og Lasse

På trods af det svage fremmøde på syv mand, fik vi en rigtig god kamp. Det trak dog tænder ud at være så få og de sidste minutter bar præg af en del overfladespil. Aftenens spiller fik overrakt det tradionelle friskbagte brød, som Kosmonauten kunne nyde efter et par særdeles vedholdende solopræstationer med flotte mål til følge. Hvid formåede aldrig at få styr på målmandsspillet hvilket gav en del huller som i sidste ende afgjorde kampen.

Blå vandt 11-8 (eller deromkring- er der nogen der har det præcise resultat?)

Blå: Uffe, Kosmonauten, Frederik
Hvid: Lasse, Ambassadøren, Alexander, Kristensen

Jeg har sjældent set en så åbenlys taktik lykkedes som Blås gjorde det i går – og Hvid havde intet modspil. Her er et typisk mønster, som uden ændringer skete igen og igen: Hvid spiller bolden op, men bliver hurtig ‚voldtaget‛ af Kristensen. Hvis det ‚kun‛ lykkedes ham af få bolden skubber fri fra Hvid, samler Kosmonauten elegant op. Slipper Hvid alligevel gennem nåleøjet, ligger Frederik solidt på spanden, og MadsO (der var skræmmende i går) går effektivt efter bolden – og så startes et velkendt kontra: Frederik helt op af banen med to Blå ved sin side, Hvids forsvar er ikke i nærheden (…), Frederik hiver målmanden af kassen og spiller så over til en fri MadsO eller Kristensen, mål! Dette mønster var tydeligt hele aftenen – virkelig flot af Blå, men selvfølgelig røvhamrende frustrende og lidt tarveligt for Hvid 😉
Vi var kun 8 – jeg siger ikke mere… Og så tillykke til den nye MVP’er!

Blå smadrede Hvid med 14-8
Blå: MadsO, Kristensen, Johnny & Frederik
Hvid: Ambassadøren, Lasse, Mathias & Anton

Tænk hvis du står og ser dit hus brænde, og brandvæsenet så er 23 min. forsinket!? Eller hvad hvis du sidder bænket omkring julefrokostbordet, og din svigermor så er 23 min. om at sige Værsgod!? Eller du er i biografen med popcorn og det hele og der går 23 min. før de bare gider vise reklamer eller du ligger i sengen super ‚klar til kamp‛, og konen er 23 min. om at tage makeup af…!? Jeg vil aldrig, aldrig lære at forstå, hvorfor jeg er den eneste, der sidder klar på kanten kl. 22. Ud af 20 spillere…!? Og jeg vil aldrig, aldrig holde op med at hidse mig op over, at vi hver gang skal stoppe spillet, fordi folk kommer dryssende. Nåh, men da vi endelig kom igang efter 23 min., var vi jo rigelig af spillere, hvilke jo gav en super (kort) kamp. Og der var jo glædelige (korte) gensyn med Ålen, Alexander og Ken, hvor især Ålen viste sig i den grad at være i kampvægt – den mand er altså ikke til at stoppe, når først han begynder at åle sig frem langs bunden. Blå sprudlede og sprællede i går, mens Hvid i en (kort) overgang ikke kunne finde hoved og hale på især sit forsvar, der gang på gang lod Per alene i stikken.

Resultat: Blå vandt 11-8
Blå: Frederik, Uffe, Ålen, Alexander, Kosmonauten, MadsO, Knudsen & Kasper
Hvid: Jens, Anton, Lasse, Keld, Ambassadøren, Ken & Per

Blå havde overraskelsen i sin hule hånd 12 gange undervejs, da holdet mødte Hvid i årets sidste kamp i den københavnske liga-pokalturnering, Suleima Cup.

Den blå keeper Per kunne se sin holdkammerat Uffe bringe Blå foran allerede efter 2 minutter.

Hvid stillede op i en noget reservepræget opstilling, som bl.a. gav plads til det unge danske angrebstalent, Nikolaj.

Og selvom Kosmonauten måtte op på kanten flere gange med en krampe, forsatte den blå målfest ufortrødent.

To gange undervejs var det kun hvid målmand, der stod imellem Junior og hans første scoring.

Hermed er årets spiller fundet: Statistik.

Årets spiller blev …. Esbern! Ved meget taktisk at blive væk på årets sidste kamp og formåede Esbern endelig at besidde MVP tronen endnu engang.

(Af Jens) Omend overtallige i antal så var hvid klart undertallig i samlet masse, og resultatet blev derefter. Blå tromlede hensynsløst gennem et svagt spillende hvidt forsvar og kom derved lidt for let helt ind til spanden, hvor skiftende målmandsbesætninger forgæves sprællede. Ind imellem følte man sig hensat til Nørreport i myldretiden, når man forsøgte at blande sig i klumpspillet foran det hvide mål. Men det blev da også til lækre detaljer fra begge sider – blandt andet diskede Kronik op med et par smukke mål, selvom han ikke har været i kamp længe. Da vi ikke var fuldtallige på begge hold opgav vi den nye overfladeregel, og overraskende nok gav det ikke mere overfladespil. Vi må have vænnet os til at spille i dybden….