Kategorier
Uafgjort

Ægte UV’ere

wulff_26_02_2009_323760a.jpg

Kategorier
Uafgjort

Bedste kamp længe!

Med 16 fremmødte spillere fra Landsholdet, PI, Amager, Vedbæk OG ikke mindst Suleima var dette intet mindre end den bedste, mest intensive og velspillede kamp i vandmands minde. Og mere har jeg ikke at sige til det – hvad synes i andre!?

Kategorier
Uafgjort

Alle kan trænge til en Hoff

116_s.jpg

Der er fornemt og ikke mindst meget hyggeligt besøg i går, da Jonas Hoff, landsholdsspiller fra Amager, og Jesper troppede op i vinterkulden. Det var, som altid når den slags torpedoer hopper i bassinet, temmelig tydligt at her var klasseforskel af dimensioner, men det skal siges til Jonas’ fordel, at han ikke rullede sig helt ud. Kun når Hvid kom op og snuse til en udligning, så kunne man se samtlige Blå kigge bedende på Jonas med øjne, der sagde “smutter du ikke lige alene mand op og scorer et par hurtige kasser”, og det gjorde Jonas så på 4-5 sekunder, og så var Blå ligesom sikkert i spidsen igen. Det var cool at se og ikke mindst inspirerende for os andre.

Frømand var også tilbage om muligt tyndere end før, men kampgejsten havde lægerne sgu’ heldigvis ikke fjernet. Godt at have dit hele skind tilbage, Frømand!

Blå: Ambassadøren, Ken, Uffe, Jesper og Jonas Hoff
Hvid: Dræberen, Kenneth, Frømand, Tfelt og Anton

Blå vandt 15-12

Kategorier
Uafgjort

To nye medlemmer der gør en forskel

I disse finanskrise-tider er der ikke overraskende to multiinternationale virksomheder, som det går fremad for rent økonomisk – McDonalds og Suleima. McDonald’s fordi folk skovler billig fastfood i stedet for dyre gourmetoplevelser. Suleima fordi vi er den eneste UV-klub i verden, der kan tilbyde sine medlemmer både dramatiske og velspillede kampe, enorme omklædningsfaciliteter, superb tværfagligt venskab, fast værtshus, Facebook updates, statistisk overblik samt ikke mindst denne blog. Altsammen til den finanskrise-fornuftige pris af kun 400,- om året!!!

Derfor er det også skønt at vi nu kan byde to ‘nye’, faste medlemmer velkommen. Helt Rookies er de jo ikke; Kenneth har spillet med os i lang tid og Jacob Tfelt er tidligere Suleima’er inden han stak af til Vedbæk. Drenge, godt at have jer med fast fremover! I vil og er i den grad med til at gøre kampene sjovere og mere velspillede. F.eks. som i går hvor det blev til en sejr til hver side af bassinet. Knudsen mener nok noget andet 😉 men vi manglede nu liiige én til på hvid, før vi kunne spille 6 mod 6. En mand i undertal hele kampen kan mærkes i det sidste kvarter, men hva’ fan’, det skal jo også kunne mærkes engang imellem 😉

1. kamp. Hvid vandt 6-1
2. kamp. Blå vandt 7-6

PS. Der blev efterfølgende hvisket i krogene om hvorfor jeg ikke fik scoret så meget i går!? Kære Kenneth og Dræber, jeg skal nok oppe mig næste gang…

Kategorier
Uafgjort

Jævnbyrdig kamp

Det var ikke den mest velspillede kamp, men Blå kæmpede for sin sag og havde for en gang skyld rigtig godt styr på forsvaret. Blå fik hevet en uafgjort 10-10 hjem langt inden i overtiden, men det fortjente de. Det bør for at ære Hvids forpustede spil i det meste af kampen nævnes, at Blå spillede med en mand i overtal hele kampen 😉

Kategorier
Uafgjort

Med god vilje kan alle nå UV hver onsdag

Min helt almindelige onsdag:

09.00-18.00 Konference i Stockholm
18.30-18.50 Arlanda Express
19.00-19.05 Check In
20.25-20.26 Flyafgang
21.30-21.31 Ankomst Kastrup
21.32-21.44 Fra Gate 36 til Hal 3
21.45-22.03 Taxi
22.03-22.04 Ankomst Hillerødgade Svømmehal
22.05-22.07 Omklædning
22.08-22.09 Udstyr
22.10-23.01 12-4 til Hvid

Kategorier
rugby under vandet Underwater Rugby UV uwr

Fantastisk comeback

Første kamp var en tæt affære, men Hvid formåede at holde sit knebne forspring lige til sidst. Anden kamp derimod startede med et par meget laaaange bolde med utrolig tætte dyster helt inde under kurven. Hvid kom dog langsomt men sikkert foran 4-1 og med under et kvarter tilbage, så det lovende ud. Men Blå havde tydeligvis andre planer. Angrebene blev hurtigere, tacklingerne hårdere og skønt Hvid prustende, stønnende og i bogstavligste forstand temmelig krampagtigt forsøgte at yde modstand, fik Blå et fornemt comeback, som Ambassadøren kronede ved at servere den sidste Blå scoring i de døende sekunder. To rigtig gode kampe og fortjent Hvidt bifald til Blå for deres indsats!

Fidusbamsen er som altid gået under jorden, så jeg vil tillade mig at give ekstra hyldest til vores halvblinde Ambassadør, som kæmpede indædt og forbilledligt selv efter så mange ugers fravær!

Næste gang er der mandefald fra faste spillere som Jens, Frømand, Uffe og jeg er maybe Maybe Attending, da jeg planmæssigt først lander i Kastrup kl. 21.30. Derfor, alle mand, kom ind i kampen!

1. kamp: Hvid vandt 5-4
2. kamp: Blå vandt 5-4

Kategorier
Uafgjort

Hvis krisen virkelig kradser…

wulff_06_01_2009_310506a.jpg

Kategorier
Uafgjort

Goddag og farvel

Så er sæsonen 2009 kæmpet godt i gang. Rart med så mange i vandet fra Day 1, og kampene i går var dea også temmelig lige i lange perioder. De fleste (…) har betalt kontingent, jeg har fået tilmeldt os Dansk Dykker Forbund, og i den forbindelse er det jo lidt trist at konstatere, vi ikke længere er 23 medlemmer men nu kun 20. Bl.a. er Spækhuggeren jo ude, og Hippien afventer også hvad finanskrisen kommer til at betyde for familieøkonomien. Udover de manglende medlemmer, så drager MadsO jo nu til London, Nikolaj vil hellere stå på ski, Lasse er kronisk syg, Onsdag og JEsper er kronisk Maybe Attending, Klonik er kronisk ude og rejse osv osv.

Alt i alt er vi godt tynget ud i bruttotruppen, og selvom vi får en del faste gæster fra Vedbæk (og det er meget glædeligt) så jeg vil jeg endnu opfordre jer alle til at hive fat i potentielle kandidater i omgangskredsen, så vi kan bibeholde de sjove kampe med min. 12 mand i vandet HVER gang.

Hvid vandt 6-4 og 8-4

Kategorier
Uafgjort

God jul!

415969.jpg

Kære alle,

Tak for i går, for Frederiks Comeback Tour, for en top hyggeligt julefrokost, for en super sæson, for godt kammeratskab, for fadøl på Stefanhus, for tæsk under vandet, for smukke mål, for flotte finter, for Kroniks kaffe, for nye medlemmer, for det hele.

Husk at indbetale kontingent (se mail) inden 5.1.!

Vi ses igen 7.1. – desværre uden Nikolaj, hvilke Blå nok bør gøre alt for at udnytte. Go’ tur til Whistler de næste 3 mdr., Jr.!

Sæsonen sluttede med Hvid sejr på 13-5.