Kategorier
Uafgjort

Hvid sommertræning

Er lige kommet hjem efter 3 uger i Seychellernes paradis, hvor træningen blev holdt skarpt ved lige med UV-jagt, UV-dyk, snorkling, fridykning, vask af bådens bund (hård træning når øsen er 56 fod!) samt en hel del fiskeri efter båden.

Nu skal vi (næsten) snart sejle optimist og så starter sæsonen igen 🙂

hvid-s-1.jpg

Kategorier
Uafgjort

Viva La France…

Jeg har længe haft på fornemmelsen at Blå havde noget fusk kørende i krogene, men at de ligefrem hverver deres medlemmer så tidligt kommer alligevel som et chok. Billedet er indsendt af Jens, og rygtet vil vide at den ene gut hedder Mads, den anden Lasse – mon ikke ham med maven stadig spiller på blå… 🙂

God sommer til jer alle!lassemads.JPG

Kategorier
Uafgjort

Kig forbi!!

Kære alle,

En del har spurgt om kontaktinformation til Staterne. Jeg håber at nogen af jer vil gøre alvor af at kigge forbi. Det bliver svært at tilbyde en UV kamp, men følgende er muligt:

  • Floder– Idaho er et af USA’s absolut bedste whitewater steder. Bedste tidspunkt er maj-juli, hvor intensiteten afhænger af hvor meget sne der er faldet i løbet af vinteren og hvor hurtigt den smelter. Nogle år er slutningen af juli lidt ‘tynd’, andre år varer sæsonen ind i august. Der er visse floder der fødes fra dæmninger (fx Hells Canyon) som også kan sejles på ind i september, men udvalget er begrænset. Fra Willerup Tours tilbyder vi en-dages ture eller overnatninger fra 2-7 dage, dog kræver sidstenævnte en del planlægning da det kræver visse officielle tilladelser. Vi tilbyder også enten rafts eller kajak, hvor sidstnævnte kræver lidt teknik.
  • Bjerge– Mine yndlingsbjerge er the Sawtooths, et fantastisk lille bjergområde lidt nord for hvor vi bor. Overnatning ved bjergsøer med ørredfiskeri og ingen mennesker. Bedste sæson er august-oktober
  • Sne– Skiløb diverse steder fx på det lokale Bogus Basin, eller Sun Valley eller Brundage. Lokale steder med gode muligheder for offpiste hvis det har sneet og ikke overrendt af mennesker. Også rigtigt gode backcountry/randonee muligheder. Bedst jan-feb men ok i dec eller marts.
  • Drab– Jeg har ikke helt check på denne disciplin men der er naturligvis gode muligheder for at skyde ‘anything that moves’. Jeg mener at de stoerre dyr kan skydes i efteraaret omkring oktober.

Jeg har plottet et par ting ind paa et kort over Idaho. Man kan zoome ind og ud og se diverse steder, fx vores hus (roed markoer).

Kontakt info:

  • Email: frederik@willerup.com
  • Adresse (fra 1. juni): 1519 Harrison Blvd// Boise, ID 83702// USA
  • Familienyheder/billeder: idaho.willerup.com

Jeg haaber jeg faar nogen af jer at se derovre!!
Frederik

Kategorier
Uafgjort

Tillykke til Kosmonauten

Mr. 100%, 100 blå kampe!

kosmonautenmedsokker.jpg

Kategorier
Uafgjort

Hvid kom (tilbage) igen og igen…

Jeg pudser lige glorien og nævner som det første den lykkerus, der skyllede igennem min veltrænede krop da jeg fik sneget det sidste mål ind bag selve hans Royale Bundhed Frederik, men det var en kamp der for Hvid startede på en helt anden måde. Sjældent har jeg følt mig så rundtosset som efter det første kvarter totale Blå dominans, hvor Hvid ikke fik en finne til bunden – Blå asede og masede frem for fuld skrue, og man anede en smule arrogance i det hvide forsvar mens især jeg hang med lungerne oppe på kanten. Foran 4-0, 5-1 og 7-3 så det Blåt ud, men så skete der noget. Måske var det Frømand, der som sædvanlig kom slenterende en halv time inde i kampen (!), der fik pisket en stemning op, men pludselig var Hvid i hvert fald tilbage i vanlig form, og så blev der ikke givet en tomme ved kurven. Langsomt gik Blå i stå og skønt Kristensen stadig forsøgte at kvæle (nej, det er jo sådan ment, Kristensen) enhver form for modstand i forsvaret, fik Hvid gang i scoringerne og udlignet til 7-7. 8 min. tilbage, vandet kogte og selv Frederik skreg af sine medspillere. Næste bold tog et par hårde minutter indtil Blå igen bragte sig foran. 5 min. tilbage og mange troede måske at der var flere mål i den kamp – 13 min. senere i en mørkelagt hal fyldt med total udmattede spillere fik Hvid med en sidste krampetrækning sat den udlignende scoring ind. Sinkadusbamsen gik til Kristensen, der med sin vanlige stil i høj grad var en styrkelse af Samson’iske dimensioner for Blå.

Uafgjort 8-8
Blå: Rasmus, Kosmonauten, Hippien, Uffe, MadsO, Kristensen, Jesper og Frederik
Hvid: Knudsen, Frømand, Ambassadøren, Klonik, Ole, Jens, Lasse, Ken og Anton

Hvidt forsvar

Kategorier
Uafgjort

Det sneede da ikke i dag!?

Vi var igen ‘kun’ 8, men det blev alligevel en underholdende kamp. Og med meget klassisk spil fra begge sidder – Hvid scorede 4-5 mål på hurtige kontra mod tomme Blå mål, Blå scorede næsten alle deres mål på Hvid 2. målmand Per, som retfærdigvis fik sinkadubamsen for sin lettere ‘favorisering’ af Blå scoringer 😉 Nåh, men forhåbentlig er vi fuldtallige næste gang, I sløve padder…

Uafgjort 10-10
Blå: Kosmonauten, Jesper, Uffe og Frederik
Hvid: Ambassadøren, Per, Frømand og Anton

Kategorier
Uafgjort

Til sidst holdt jeg op med at tælle…

Jeg tror desværre ikke at det er muligt for mig at skrive mig udenom de læstelige tæsk vi fik i går. Kunne vi stoppe deres angreb, nej, udspillede de os over hele banen, ja, fortjeckede de som vi aldrig har prøvet det før, ja, var vi nogenlunde tæt på at score 3 gange, måske, var vandet koldere en normalt, desværre ikke. Det var forskellen på at spille i 2. division og så hyggebold om onsdagen, men det var hyggeligt, lærerigt og som altid fedt at få rørt sig liiige lidt mere end normalt.

En lille sejr vandt vi dog; Hippien afsluttede kampen med at spille bas oppe på 3-meter vippen stadig iklædt uv-udstyr – et uforglemmelig øjeblik 🙂

Discodrengene vandt… jeg holdt op med at tælle ved 10-0
Suleima: Kristensen, Ambassadøren. Hippien, Lasse, Frederik, Jesper, Uffe & Anton

Kategorier
Uafgjort

Det var Blås kamp i går!

Skønt bagud det meste af kampen (på et tidspunkt førte Hvid 7-3) var det Blås aften i går. Mest fordi at kampen endte uafgjort, og at Blå dermed nu har fået vendt strømmen og igen står på tærsklen til en endeløs række af sejre – altså, hvis man spørger dem selv. Men også fordi at de viste viljen til at omstrukturere midt i kampen, hvor det så mørkest ud, og på smukkeste, taktiske vis fik fightet sig tilbage. Ved 8-8 var jeg i hvert fald overbevist om at slaget var tabt, men med lidt lykke og lidt held i begge ender endte det altså 9-9.

Blå: El Amario, Kosmonauten, Jesper, MadsO og Frederik
Hvid: Ambassadøren, Frømand, Ken, Jens og Anton
Fidusbamsen gik til Frømand, fordi El Amario slog ham!? (Det er altså ikke nogen trøstepræmie…)

Kategorier
Uafgjort

Super kamp mod Vedbæk

Kampen mod Vedbæk i går viste at vi klart har forbedret os i den seneste tid. Ikke at vi nødvendigvis er mere strukturerede (hvilke faktisk var en fordel for os i går), men der bliver kæmpet hårdere og bedre på alle pladser. Det var tydeligt i starten både at se og høre hvor frustrerede Vedbæk’erne var over vores stil, og det var da også overraskende at vi kom på 4-0 efter den første halve time. Det var rå kamp, som vi husker det fra divisionskampene, hvor forsvarene i begge ender effektivt lukkede af, så slaget bølgede frem og tilbage. Men foran var vi på et par stærkt gennemspillede mål – lige indtil kræfterne slap op. Langsomt men sikkert fik Vedbæk styr på deres angreb, de kom helt ind under kurven og fik forhindret især vores forsvar i at være på plads, og pludselig stod det 4-5. Men fighterviljen var der heldigvis, og efter en lang sidste bold, sendte Ambassadøren Hvid i ekstase med sit udlignende mål 4 min. inde i overtiden. Pyha, for det havde sgu’ været for surt at tabe den kamp. Det skal nævnes at der er tvivl om resultatet – jeg troede længe at vi vandt 6-5, men da vi talte bagefter havde kun Ken, Ambassadøren og jeg scoret. Men hvis Esbern/Søren mener at de sammen fik en i kurven, ja, så vandt vi faktisk.

Alle er vel enige om at det var en rigtig sjov og lærerig kamp i går, så jeg sætter en revanche kamp om mod Vedbæk’erne inden alt for længe.

Keld fik filmet nogle rigtig gode klip, som jeg har siddet og nydt her til morgen. Der er bl.a. gode mål af Ken og jeg, en del lige-ved-og-næsten scoringer og så en masse intensiv nærkamp foran kurvene. MadsO, er du frisk på at klippe det sammen!? Keld, jeg håber at du måske er frisk på at filme igen på onsdag!?

Resultat 5-5 (6-5)
Blå: 5 x Vedbæk, Kronik og Knudsen
Hvid: Esbern, Ambassadøren, Jesper, Frømand, Lasse, Kosmonauten, Kristensen, Frederik, Ken og Anton

Kategorier
Uafgjort

Så blev vi endnu mere kendte…

Bemærk respekten i noten 😉