Kategorier
Hvid vandt

Så fik jeg kickstartet 2008

…sorry, MadsO, for det cirkelspark i hovedet, men du ved hvor ivrige mine finner er 🙂 . Ellers var det en god start på sæsonen med en kamp, der kunne være svinget til begge sider – at Hvid satte trumf på til sidst var lidt tilfældigt, for Blå spillede godt, kreativt, defensivt og aggresivt!

Men vi kom sgu’ lidt sent i gang! Især Blå har fået for vane at komme slentrende ind temmelig sent – med det sidste punktum sat af Ã…len, der sjoskede ind kl. 22.40!? Skal vi ikke alle gøre en indsats for at komme i gang kl. 22.00!? Vi er RIGTIG MANGE (især hvide), der står kampklare præcis kl. 22, og det er ærlig talt temmelig surt, at der så skal gå 15 min. før vi kommer i gang. Kom nu lidt før, så vi alle kan være i hallen kl. 22.

OG derfor synes jeg også, vi skal prøve noget nyt – hvis du ved, at du IKKE tropper op til kamp, så SEND MIG EN SMS på 21 34 22 87 eller mail mig senest onsdag eftermiddag. Så kan vi tage det med ind i overvejelserne, når vi forsøger at sætte to retfærdigw hold.

OG mht. hold, så må Blå melde ud, hvis vi skal blande holdene bedre. I går mener jeg, at det var to meget lige hold på papiret, og at Hvid vinder er bare en tilfældighed. Mener andre noget andet, så kom med et KONKRET foreslag på nye hold.

Hvis nogle af jer ikke kan kommentere/logge ind på sitet, så send mig en mail!

1. kamp: 5-3 til Hvid
2. kamp: 6-3 til Hvid

Blå: Jesper, Ken, Ã…len, Proffesoren, Kosmonauten, Rookie Jakob og MadsO
Hvid: Spækhuggeren, Klonik, Ambassadøren, Lasse, Frømand, Jens og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Ho Ho Ho…

diego_knudsen.jpg

I denne skønne og fredelige juletid skal vi ikke sprede splid mellem holdene, så ingen dumsmarte kommentarer fra mig om gårsdagens kamp – tallene taler for sig selv.

1. kamp: Hvid vandt 6-3
2. kamp: Hvid vandt 8-2
Blå: Kosmonauten, Ã…len, Knudsen, Rasmus, Ken og Jesper (+ rookie 2. kamp)
Hvid: Ambassadøren, Frømand, Klonik, Spækhuggeren, Lasse (2. kamp) og Anton (+ rookie 1. kamp)

(Næsten) mere interessant er det, at Spækhuggeren vil arrangere en ishockey-aften for os 🙂 Ha!, jeg er en spasser til at stå på skøjter, så her er rig mulighed for at få betalt tilbage på gårsdagens ydmygel… ups, jeg skal holde min mund. Vi har 3 mulige datoer:

1. februar 17 – 18
15. februar 17 – 18
16. februar 18.30 – 19.30

Arrangementet koster 5000,- for 1 time uanset antal, så kan vi samle 20 prs. bliver det helt fornuftigt. Skriv derfor her på sitet om du er interesseret samt hvilke dage, der passer dig bedst!

Hillerødgade er desværre først åben onsdag d. 9.1., men Frømand snakkede om en kamp d. 2.1. i en anden svømmehal!? Frømand, lad os høre!

Jeg ønsker jer og jeres familier en super speedet jul samt et hurtigt overstået nytår, for jeg kan ikke vente med at det bliver UV-onsdag igen!

Kategorier
Blå vandt Hvid vandt

Julefrokost 2007

Hvid v. Blå

Jeg er så overvældet over lørdagens store dag, at jeg ikke ved hvad jeg skal fremhæve den fantastiske kampe i et nyrenoveret Emdrup Bad samt den efterfølgende kulinariske mad- og hyggeorgie hos Jens!? Var det det mytiske møde mellem Kronik og Klonik samt den efterfølgende konstatering af at de vejer præcis det samme, var det den relativ hårde men temmelig lige dyst i Emdrup Badets vadehav, var det sorgen over den tabte Frk. Rom på sølle 18 år, Ambassadørens chok melding efter Risalamanden, protesterne over kampvejningen, glæden over at vi som klub kan erhverve vores egen mini-kaffeplantage i Nicaragua (mere om dette senere) eller blot det faktum at jeg kl. 3.30 havde dundrende hovedpine efter mødet med en flaske Islandsk Brændevin!? Jeg ved ikke hvor jeg skal starte – så lad mig mig for en sjælden gangs skyld høre hvad I synes 😉

Klonik v. Kronik

1. kamp: Hvid vandt 6-4
2. kamp: Blå vandt 6-3
3. kamp: Blå vandt 6-2

Hvid: Esbern, Nikolaj, Martin, Klonik, Jens, Lasse, Per, Spækhuggeren og Anton
Blå: Ã…len, Ken, Kristensen, Rasmus, Knudsen, Jesper, MadsO og Kronik
Sinkadusbamsen gik til Ã…len for sit slanke spil

Kategorier
Hvid vandt

Ã…rets største søslag

battles-takes-place.jpg

Det var tæt i går. Meget tæt. Faktisk så tæt at sidste bold, hvor Hvid mirakuløst fik udlignet til 6-6, måske er en af de mest mindeværdige bolde vi nogensinde har spillet. Altså, på godt og på ondt for Blå gjorde vitterlig alt for at vinde kampen, men lige meget hjalp det; ned i kurven ville bolden satme ikke takket være nogle utrolige sidste-sekunds kun-med-neglene kant-rullende redninger fra Hvid. Og så blev et blåt åbent mål, der afsluttede dramaet…

Men, men, men. Slaget i går var meget mere en den sidste bold. Det var først og fremmest to utrolig lige hold, hvilke i den grad gav spænding og gode, lange dueller hele aftenen. Efter et par uger med noget svingende styrkeforhold, var det dette vi alle havde ventet på. Måske Jesper mere end nogen andre, hvilke han ikke skjulte på nogen måder her på sitet 😉 Og Spækhuggeren og Lasse var savnet på papiret, så hans juleønske var nok også gået i opfyldelse, hvis ikke Jens i al sin ophidselse og forsmåelse havde spillet røven ud af badebukserne og sammen med Klonik fik spærret godt og grundigt af i forsvaret. Og der var nok at spærre af for, når Ken, MadsO og El Amario kom brusende.

Næste kamp er lørdag kl. 15 i Emdrup Badet. Husk at komme i god tid, så vi kan få en øl med sidevogn på bassinkanten inden vi går i gang… 😉

1. kamp. Hvid vandt 6-4
2. kamp. Uafgjort 6-6

Blå: Knudsen, Kosmonauten, Rasmus, Jesper, MadsO, El Amario og Ken
Hvid: Ambassadøren, Martin, Frømand, Jens, Klonik, Per og Anton
Per fik sinkadusbamsen for sin fremragende målmandspræstation.

Kategorier
Hvid vandt

Mindre fravær gør en stor forskel

Der skal åbenbart ikke så meget til før et Blåt hold bliver slået ud af kurs!? Godt nok manglede der et par af de rå kilo, men det burde da ikke være en hindring for jer erfarne spillere, der nemt burde have kunne følge en smule mere defensiv taktik, når nu I gang på gang blev fanget af et hurtigt, hvidt kontra!? Nåh, så fik jeg stukket Blå lidt i siden, men det er jo vel ment. Og ja, Hvid stillede (næsten) op i fuld stamformation, så det var i nogen grad den samme situation som forrige onsdag blot med omvendte fortegn.

1. kamp: Hvid vandt 10-2
2. kamp: Hvid vandt 7-1
Blå: Sten, Kronik, Kosmonauten, Hippien, Knudsen, Rasmus, Mads, Ã…len og Jesper
Hvid: Frømand, Martin, Ambassadøren, Spækhuggeren, Jens, Lasse, Proffesoren og Anton
Sinkadusbamsen udeblev desværre

Kategorier
Hvid vandt

Wet ‘n wild

orca-killer-whale.jpg

Vi har fået en ‘lille’ ny, ‘sød’ hval i bassinet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi på Hvids side sætter stor pris på de ekstra muller vi har fået i forsvaret – og når Hagemann dykker ned, griber fat om den første og bedste Blå og klemmer alle indvolde ud af ham, ja, så er vi vel nok et par stykker på Hvid, der ligger og gnækker velfornøjet i overfladen 😉 Det minder jo en smule om en af tidligere tiders Hvide titaner, men da øgenavnet Hvalen nu er taget, må det blive til Spækhuggeren! Klonik, den kleppert, følger sgu’ også pænt med, så ikke flere testeronpumpede undskyldninger fremover fra min side. Næh, der er kommet godt med kilo på begge steder, og var Ã…len ikke så rart et menneske, så havde jeg da bestemt smidt ham op på panden og serveret ham til julefrokosten 😉 Stakkels El Amario ligger nok stadig og klynker derhjemme, men når først han og den tynde splejs Onsdag er tilbage, skal det nok blive sjovt (det er jo en smule envejs ‘kommunikation’ for tiden…)

Også stor ros til vores rookies Anders, Martin og Jens (?), der alle viser fremgang! Det er fedt med ny energi, og alle er vel enige om, at vi har haft et brag af et efterår hvad angår spillere i vandet. Kampene bliver mere intense, ja, nærmest profesionelle. Arhgh, og dog, i hvert fald sjovere.

Julefrokosten nærmer sig – det er d. 15. i Emdrupbadet og hos Jens. Mon vi får besøg fra Jylland, Idaho og Guatanamo (eller hvor det nu er Kronik hygger sig)!? Pratisk mail fra Jens følger snarest.

1. kamp: Hvid vandt 7-1
2. kamp: Hvid vandt 8-6

Blå: Anders, Ã…len, Hippien, Jesper, Ken, Knudsen, Kosmonauten, Mads, Rookie Blå
Hvid: Ambassadøren, Anton, Esbern, Frømand, Jens, Klonik, Lasse, Martin Ammundsen, Spækhuggeren, Professoren
Sinkadusbamsen gik til Klonik – så ser vi ham nok igen næste onsdag!?

Kategorier
Hvid vandt uwr

Klar Hvid sejr på højrefløjen

Selv inden alle mållokalerne lukkede i går, stod det klart for enhver at Hvid ville vinde endnu en vandrunde. Hvids vandidater var simpelthen mere aggressive i deres vandkamp, og da den Blå venstrefløj (…) var noget hæmmet af at dens ellers så trofaste spidsvandidater med de tungere stemmer ikke dukkede, da krisen kradsede, blev det aldrig helt det forventede drama. Ved den efterfølgende partilederrunde i saunaen blev Hippiens dog aftenens helt store overraskelse med hele 1 personlig stemme som Fidusminister, hvilke sikrer ham en helt uge på det varme sæde i Saunatinget.

1. runde: Hvid vinder 8-4
2. runde: Hvid vinder 12-4

Blå vandidater: Rookie Anders, Jesper, Hippen, Knudsen, Rasmus, Kosmonauten, MadsO og Ken
Hvide vandidater: Rookie Martin, Hagemann, Ambassadøren, Frømand, Klonik, Professoren, Jens og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Den Blå ‘Haka’

allblacks.jpg

Pyha, sikke en blå kant – kilovis af muskler, der fnysende, svulmende og skvulpende truede med at knuse al hvid modstand. Ledet af fugl Fønix aka Ã…len stod El Amario, Knudsen, Jesper og MadsO der og stirrede olmt over på de bleghvide krøblinger, som alle gemte sig bag deres eneste pondus, Hagemann. Uhadada, tænkte jeg, de ligner jo efterhånden Onsdag allesammen. Meeeen jeg havde heldigvis igen glemt at tage højde for det killer-instinkt, der efterhånden hersker hos Hvid – jo mere der bliver gået til stålet, jo mere vi bliver smadret op af væggene, jo mere senet , intens og ihærdig bliver den hvide modstand. Her stor ros til Nikolaj, der havde en sjælden set kampgejst og overblik af en næsten rookie – godt gået, Nikolaj, du må gøre dine far meget stolt 😉 Kæmpet blev der i hvert fald på begge sider hele aftenen og – selvom Hvid vandt, Jesper – så var det endnu et classic moment på Hillerødgade Golden Arena.

Se mere af Blå opvarmning på: http://www.youtube.com/watch?v=cle20lQg0Qs

Igen, vi spillede næsten en time og jeg havde krampe i begge lægge – tak, tak, tak!

Resultater: Hvid vandt 6-4 og 7-6
Blå: Ã…len, El Amario, Knudsen, Jesper, MadsO, Hippien, Kosmonauten, Ken og Rasmus
Hvid: Nikolaj, Jens, Frømand, Hagemann, Lasse, Professoren, Esbern, Per og Anton
Sinkadusbamsen: gik til Professoren for et enestående forsvar af sit disputat ‘Sådan forsvarer man en Hvid spand’

‘Haka’ = den dans det New Zealandske rugbylandshold danser inden hver kamp

Kategorier
Hvid vandt

Forpustende mange vandhunde på én gang

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så var vi 23 spillere i går. Pyha, som om 3 ugers fravær ikke havde tappet mig nok for kræfter, så var det et organisatorisk mareridt at få stablet to fair hold på benene – især fordi mange har en kedelig til tendens til ‘bare at komme dryssende’. Jeg gentager derfor igen – lad os nu alle gøre vores ypperste for at være klar INDE i hallen SENEST kl. 22.00! Det gør det nemmere at sætte hold, vi kommer hurtigere igang, og det hele bliver meget sjovere. Nåh, men vi kom i gang og det blev et brag af en kamp. Masser af udskiftere var lig super hurtigt tempo, og folk (i hvert fald på Hvid) var gode til at skifte ud hurtigt og ofte. Fedt! Hvid kan nok takke Vedbæks Jørgen for at der ikke blev scoret flere kasser på dem, men alt i alt var det en fair kamp, der kunne være gået begge veje.

IGEN: jeg håber I alle vil forsøge at komme til tiden fremover – den kan ikke være meningen at vi efterfølgende på Stefanhus skal høre, at nogen kommer for sent ud af døren, fordi de ser en udsendelse om en åndsvag hest, der er faldet i en grøft… Tsk, tsk, Hr. Ambassadør.

HUSK: næste onsdag er aflyst pga. efterårsferie!

Hvid vandt 10-5
Blå: Frømand, Hippien, Knudsen, Rasmus + 6 Vedbæk’er + 2 Rookies
Hvid: Ambassadøren, Anton, Jakob, Jens, Jesper, Klonik, Lasse, Mads + 2 Vedbæk’er + 1 Rookie

Kategorier
Hvid vandt

Atjhuuu…

Det var en lidt sygdomsplaget affære i går, hvor indtil flere havde snottede næser og krampagtige muskler. Jeg var f.eks. så forkølet, at det smertede i bihulerne bare jeg nærmede mig bunden. Derfor stod jeg ikke på mål, men Lasse var en super erstatning! Kampen var udemærket, men noget kønt syn blev den aldrig. Hvid havde Klonik tilbage på holdet, og det gav styrke til at få brudt og få skabt et par effektive kontraangreb. Med 7 mand fast i vandet burde Blå havde haft et lille overtag, men I er sgu’ stadig for uorganiserede (så er det sagt). Dog skal Hippiens og Jespers ‘tryllekunst’ havde hæderlig omtale – efter at have givet bolden op til midten har Hippien pludselig ikke længere den ellers så synlige bold, hvilke forvirrede både MadsO, Klonik og undertegnede. Alle kigger sig omkring, og sørme om ikke Jesper ligger oppe ved Hvid spand og prøver at bakse den i. Hmmm, den skal jeg lige have luret næste gang…

Fidusbamsen gik til Jesper for stort fighterhjerte
Hvid vinder 11-6
Blå: Hippien, Jesper, Kenn, MadsO, Kosmonauten, Rookie og Bjørn
Hvid: Frømand, Keld, Esbern, Klonik, Lasse, Per og Anton