Kategorier
Hvid vandt

Kunsten at lægge et æg

Egg UV

Vi har mange sjove kælenavne og interne begreber og i går føjede Nikolaj og Lasse endnu en klassiker til listen – at lægge æg. Hvad er så det? Det er når man ender i en intens infight, og ham der har bolden langsomt får presset bolden fra sin fosterstilling ned mellem benene til han ‘lægger et æg’ ned mod bunden 🙂 Nogen der er ‘gode’ til dette er f.eks. Dræber, Anders og Esbern, andre der mere ødelægger ægget er selvfølgelig El Amario og Rocky 🙂 Æggelægning var der masser af i går, det var en tæt affære med bl.a. to-tre meeeget lange bolde i starten og bl.a. Anders, Sune og Kosmonauten spillede over niveau.

Hvid vandt 9-4

Hvid: Lasse, Nikolaj, Jens, Frømand, Esbern, Philip, Sune og Anton
Blå: Rocky, Dræber, Ambassadøren, Kosmonauten, Professoren, El Amario, Anders og Sok

PS. Rygtet går at visse personer udeblev fordi havde sat penge på en fodboldkamp?!?!… tsk, tsk…

Kategorier
Hvid vandt uwr

Déja Vue

Endnu et smukt hvidt angreb

Vores kampe begynder efterhånden at ligne hinanden temmelig meget; Hvid har styr på forsvar og målmand – Blå har ikke… Er det groft sagt? Måske, men det er vel tydelig for alle, at Blå gang på gang sælger sig selv ved at have 5 angribere (!) liggende oppe over Hvid spand. Det er jo fint nok, men der skal altså være nogen tilbage til at stoppe Hvids kontra, som gang på gang slipper afsted og ofte derfor er 2-3 mod en enlig Blå målmand. Og ja, jeg ved godt det ikke sker hele tiden, men faktum er at Hvide mål ofte scores i overtalssituationer eller på helt tomme spande, mens Blå mere ‘skal kæmpe for føden’. Gør Blå noget ved det!? Ja, det siger I i hvert fald I gør, og det er jo super. Og skal vi så ændre på holdene for at gøre det sjovere/mere fair!? Det må være op til diskussion, jeg er i hvert fald åben overfor at vi mixer lidt igen, hvis det er et generelt ønske…fra Blå…

Godt at have Holme og Spækhuggeren tilbage i karret 😉 Skønt at høre at Nikolaj snart er frisk igen! Trist at Lasse og Ambassadøren stadig ikke er på toppen. Snyd at Onsdag ikke helt så onsdag-agtig mere. Og velkommen til Jens i efterårets Klub 100 😉

Hvid vandt 6-3 og 8-3

Kategorier
Hvid vandt uwr

Våde jyske uldsokker i Hillerødgade

Aftenens højdepunkt i går var nok at Mathias aka Sok gæstede 🙂 Humøret på den gæve wannabe jyde fejlede som aldrig noget, men spillet var blevet en smule rusten efter de mørke vintre på den jyske muld 😉 I hvert fald var det ikke nok til at holde Hvid fra et målorgie i første kamp. Anden kamp var langt mere jævn, men skønt Blå mumlede om at de’ da havde nogle gode angreb’, så affejede det nu næsten profesionelle hvide forsvar de fleste forsøg på at bryde gennem linierne.

Der har været ‘lavvande’ i fremmødet på det sidste!? Hvad sker der med jer andre!?

Følg i øvrigt med i statistikken, hvor Jens kun er sølle 9 mål fra at være alletiders næstmest scorende Suleima’er.

Hvid vandt 7-1 og 10-7.

Blå: Jesper, MadsO, Mathias, Kosmonauten, Professoren og Ambassadøren
Hvid: Rasmus, Esbern, Jens, Lasse, Per og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Ind med udskifterne eller op på kanten med dem!?

Vi diskuterede i går om hvorvidt der skal være udskiftere, når vi som i går kun er 5 hvide og 6 blå. I første kamp, som var meget lige, var vi 5 mod 5 – og så kommer der et klædeskab slentrende ind i hallen… Skal Blå så bare spille med 6 mand i vandet, skal Blå have en udskifter eller skal der deles nye hold alt efter styrkeforholdet!? Hvad synes I?

Hvis nogen har problemer med at deres kommentarer ikke registreres, så send mig en mail.

1. kamp: Hvid vandt 5-4
2. kamp: Hvid vandt 7-6

Kategorier
Hvid vandt

Suleimas 15 minutes of fame

politikencolour.jpg
Verdenspressen i form af Politiken kiggede forbi til onsdagens kamp for at høre nærmere om hvad der egentlig får halvnøgne, granvoksne mænd til at dele krammere ud til hinanden på 3 m. vand. Om Per Munch og hans fotograf Jonathan fandt svaret, ved vi ikke endnu, men muligheden for at resten at nationen får kendskab til Kosmonautens badebukse-stil, Spækhuggerens tandpasta smil samt undertegnedes diskrete behåring er i hvert fald til stede inden for den nærmeste fremtid.

En super UV-kamp fik de i hvert fald at se på. Det var jo næsten to komplette hold, hvilke gav masser af fart og intensitet. Igen var der også en del erfarne vandrotter fra Viper og Flipper på besøg, som lærte fra sig og delte flittigt ud af deres kunnen under vandet, men det rykker i den grad vores eget spil, så jeg glæder mig til næste onsdag, hvor vi (så vidt jeg ved) er tilbage til en klassisk Suleima-opstilling. Husk at vi er flere, der varmer op og træner allerede fra kl. 21.00, og som Ambassadøren så rigtig skriver, så giver det en bedre boldføling ligesom chancen for krampe under kampen minimeres.

Vi savner da også en hel del gamle spillere!? Ã…len, Kristensen, Klonik; kom ind i kampen!

1. kamp: 4-4
2. kamp: Hvid vandt 7-4

Blå: Tønne Flipper, 3 x Viper, Professoren, Ken, Kosmonauten, MadsO og Ambassadøren
Hvid: Claus Viper, Jonas Viper, Lapp Flipper, Frømand, Jens, Dræberen, Esbern, Spækhuggeren og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Den dag bassinet flyttede nordpå

Hillerødgade var lukket forleden pga. tekniske problemer, så onsdagens Påskekamp blev med kort varsel flyttet til Birkerød og Vipers træningstid. Derfor var det også flot at hele 7 Suleima’er troppede op, mens Viper ‘kun’ kunne mønstre 3 mand. Vi startede med en blød Viper-opvarming 😉 og spillede så over en time – yehaaa… Med 3 Vipers på Blå kunne det være gået gruelig galt for Hvid. Men Hvid vandt sgu’ takket være et disciplineret forsvar og effektivt angreb – og det er da et sikkert tegn på, at vi i den grad har fået større spilforståelse over hele linien.

Kampen endte for mit vedkommende med Esberns knæ solidt plantet på min hage = 2 sting efterfølgende på Bispebjerg Skadestue…

Hvid vandt 13-11
Hvid: Ken, Uffe, Ambassadøren, Jesper og Anton
Blå: Esbern, Dræberen, Claus Viper, Morten Viper og Jakob Viper

Kategorier
Hvid vandt

Just another day at the office

Det var faktisk igen to temmelig lige kampe, bortset fra at Blå ikke fik scoret så mange mål som Hvid (poetisk formuleret ‘ik). Igen, kampene kunne være tippet til begge sider, for begge hold lavede fejl især med alt for mange dumme boldtab. Den bold skal altså holdes tættere på kroppen (jeg selv inklusiv), så man kan nå at reagere på en tackling. Og så skal der dykkes mere for hinanden! Jeg fik i hvert fald et par mål foræret ved to-tre hurtige kontra, hvor ingen nåede ned til mig. Det synes jeg i hvert fald er de mest ærgelige mål at give en modstander.

Tre spillere havde meldt sig til, men kom ikke (I ved hvem I er) – og som Spækhuggeren har oplyst mig, så har andre klubber bødeordninger for den slags sløseri 😉

Jeg har skrevet til Jørgen fra Vedbæk, at vi gerne vil spille næste onsdag. Jeg kommer ikke (Jens, forventer en SMS), så gør nu klubben ære 🙂

1. kamp: Hvid vandt 6-4
2. kamp: Hvid vandt 7-3

Blå: Jesper, Kosmonauten, Uffe, MadsO, (Knudsen), Ambassadøren
Hvid: Dræberen, Spækhuggeren, Jens, (Frømand), (Keld) og Anton

NB. Folk, der kommer efter at 1. kamp er gået i gang, noteres fremover ikke for 1. kamp – de er noteret i parentes.

Kategorier
Hvid vandt

The toughest 4 by 4 by far

Vi var ‘kun’ 9 i går – og det er jeg faktisk stolt af! Ikke så meget fordi vi ikke var nok, men fordi det er rigtig, rigtig lang tid siden, at vi har været så få. Når jeg snakker med Vedbæk-drengene, som jeg spillede med i mandags, og hører hvor mange problemer de har med at stille 2 fulde hold hver gang, så er vi virkelig kommet langt.
Det blev en herre-dyst i går, der svingede tungt frem og tilbage i takt med vores lunger. Ikke det mest kønne spil medmeget overflade og for få til at få spillet til at flyde, men det var sgu’ forståeligt! Sjovest var det at overvære Kampen i Kampen – Onsdag v. Spækhuggeren – to giganter, der tænder max af hver gang de spiller. Hver gang de røg i infight, lå vi andre forstenede i overfladen og ventede på, at den ene skulle eksploderer enten fysisk eller i raseri – men det skete ikke, og det skal I begge to have stor ros for!
Og så var der Ã…rets Mål… Et vaskeægte selvmål… På Hvid spand… MadsO er i angreb på Hvid spand, men mister bolden til enten Per eller Spækhuggeren, der begge fortsætter ned mod spanden. Ingen fare overhovedet, der er ingen Blå i nærheden, men alligevel tror de det værste om hinanden, bolden smutter ud af hænderne på dem og daler ned i kurven… Det så så spøjst ud at selv jeg kunne grine af det 😉

1. kamp: Hvid vandt 3-2
2. kamp: Hvid vandt 8-7

Hvid: Per, Lasse, Spækhuggeren og Anton
Blå: Uffe, MadsO, Onsdag, Jesper og Ambassadøren

Kategorier
Hvid vandt

Hmmm…

Jeg ved sgu’ snart ikke… I går lånte Blå Professoren og Ambassadøren, to stamspillere med hver deres styrke, og Onsdag var tilbage, men det hjalp ikke meget. Hvad gør vi, nogle forslag!?

Husk, vi spiller næste onsdag (i vinterferien) – OG MATHIAS KOMMER! 🙂

1. kamp: Hvid vandt 5-3
2. kamp: Hvid vandt 10-3

Hvid: Frømand, Klonik, Dræberen, Lasse, Spækhuggeren, Jens, Per og Anton
Blå: Uffe, Jesper, Hippien, Ambassadøren, Onsdag, Professoren og Ken
Sinkadusbamsen!? Den var da vist forsvundet igen…

Kategorier
Hvid vandt

Lammere, løse tænder og én på sinkadusbamsen

Lad mig blot tørt konstatere at Blå fik Bølle-bank i går. Til sidst var det som om at det Blå håndklæde blev smidt i bassinet – i hvert fald lå Sinkadubamsen pludselig og skvulpede rundt i bassinet, og den er jo efterhånden blevet et symbol for en mere eller mindre fortabt frihedskamp mod overmagten.

Unfair hold!? Måske, men jeg kan altså ikke se det fra starten. Se på de to hold; der er en ligelig fordeling af stærke og erfarne målmænd, forsvars- og angrebsspillere samt ‘rookies’. Og ja, Hvid er mere gennemspillet, men det kan Blå også blive – specielt hvis de gider at gøre en indsats med f.eks. at komme til tiden og snakke pladserne igennem INDEN kampen. Helt ærligt, der står 7 (!) Hvide spillere klar kl. 22 og 1 Blå… Og selvom jeg bjæffer og spjætter ude i omklædningsrummet, går Blå stadig først i sauna for derefter at komme slentrende i spredt orden. Ærligt, jeg gider ikke gøre en større indsats for at få jævne hold, hvis indsatsen fra Blå side ikke er til mere.

At kampen tog hårdt på Blå, var tydelig for enhver i saunaen; Knudsen fik slået en krone af sin fortand, hvilke så ganske drabeligt ud. Sådan en fætter er jo ikke gratis, så der er sikkert en findeløn, hvis nogen dykker ned i den næste onsdag.

Stefanshus bød på to gode diskussioner:

1. Vi skal da lave en fælles ski-weekend næste år!? 3-4 dage i Trysil med dertilhørende UV-spil om aftenen i den lokale svømmehal. Oh fryd og gamme, ski og UV på samme dag. Det burde være en olympisk disciplin! Jens har teten på Projekt Suleima Ski N’ Snorkl 2009

2. Vi har alle nogle spændende jobs, som er vidt forskellige. F.eks. vidste jeg ikke, at Knudsen er en af verdens førende indenfor… sandkorn. Det skal vi da høre mere om – og Jens’ brandalarmer, Pers østers, Onsdags geder, Jespers kampagner, Ã…lens patienter, Esberns projekter… Tanken er et månedlig foredrag måske kl. 19 inden kamp og så i karret bagefter!? Anton tager teten på Projekt Suleima (U)VL-gruppe

1. kamp: Hvid vandt 5-0
2. kamp: Hvid vandt 8-3

Blå: (målmænd) Uffe & Knudsen, (forsvar) Ã…len, Klonik og Kosmonauten, (angreb) Dræberen, Rasmus og Ambassadøren
Hvid: (målmænd) Anton & Per, (forsvar) Spækhuggeren, Jens og Lasse, (angreb) Frømand, Martin og Esbern