Kategori: Blå vandt

Tænk hvis du står og ser dit hus brænde, og brandvæsenet så er 23 min. forsinket!? Eller hvad hvis du sidder bænket omkring julefrokostbordet, og din svigermor så er 23 min. om at sige Værsgod!? Eller du er i biografen med popcorn og det hele og der går 23 min. før de bare gider vise reklamer eller du ligger i sengen super ‘klar til kamp’, og konen er 23 min. om at tage makeup af…!? Jeg vil aldrig, aldrig lære at forstå, hvorfor jeg er den eneste, der sidder klar på kanten kl. 22. Ud af 20 spillere…!? Og jeg vil aldrig, aldrig holde op med at hidse mig op over, at vi hver gang skal stoppe spillet, fordi folk kommer dryssende. Nåh, men da vi endelig kom igang efter 23 min., var vi jo rigelig af spillere, hvilke jo gav en super (kort) kamp. Og der var jo glædelige (korte) gensyn med Ålen, Alexander og Ken, hvor især Ålen viste sig i den grad at være i kampvægt – den mand er altså ikke til at stoppe, når først han begynder at åle sig frem langs bunden. Blå sprudlede og sprællede i går, mens Hvid i en (kort) overgang ikke kunne finde hoved og hale på især sit forsvar, der gang på gang lod Per alene i stikken.

Resultat: Blå vandt 11-8
Blå: Frederik, Uffe, Ålen, Alexander, Kosmonauten, MadsO, Knudsen & Kasper
Hvid: Jens, Anton, Lasse, Keld, Ambassadøren, Ken & Per

Blå havde overraskelsen i sin hule hånd 12 gange undervejs, da holdet mødte Hvid i årets sidste kamp i den københavnske liga-pokalturnering, Suleima Cup.

Den blå keeper Per kunne se sin holdkammerat Uffe bringe Blå foran allerede efter 2 minutter.

Hvid stillede op i en noget reservepræget opstilling, som bl.a. gav plads til det unge danske angrebstalent, Nikolaj.

Og selvom Kosmonauten måtte op på kanten flere gange med en krampe, forsatte den blå målfest ufortrødent.

To gange undervejs var det kun hvid målmand, der stod imellem Junior og hans første scoring.

Hermed er årets spiller fundet: Statistik.

Årets spiller blev …. Esbern! Ved meget taktisk at blive væk på årets sidste kamp og formåede Esbern endelig at besidde MVP tronen endnu engang.

(Af Jens) Omend overtallige i antal så var hvid klart undertallig i samlet masse, og resultatet blev derefter. Blå tromlede hensynsløst gennem et svagt spillende hvidt forsvar og kom derved lidt for let helt ind til spanden, hvor skiftende målmandsbesætninger forgæves sprællede. Ind imellem følte man sig hensat til Nørreport i myldretiden, når man forsøgte at blande sig i klumpspillet foran det hvide mål. Men det blev da også til lækre detaljer fra begge sider – blandt andet diskede Kronik op med et par smukke mål, selvom han ikke har været i kamp længe. Da vi ikke var fuldtallige på begge hold opgav vi den nye overfladeregel, og overraskende nok gav det ikke mere overfladespil. Vi må have vænnet os til at spille i dybden….

Endnu en god kamp med et flot fremmøde. Mere er der vel ikke at sige om det 😉 Åh jo, jeg kan vel godt nævne at Hvid blev en smule rundbarberet, at Kristensen lavede lækre, reele detaljer, at Mads efterhånden er blevet en fandens karl og at Ålen åbenbart ikke tør spille Hvid mere. Men det blegner jo altsammen, når man så tænker på at Hvalen er blevet far, hvilke i den grad – og helt forståeligt – gav Hvid en masse andet at tænke på end lige at spille noget som ubetydeligt i det store verdensbillede som UV. Og så mener jeg iøvrigt at en vis Christian Glahn har fortjent navnet Bassen efter at han har slæbt sin bedste ven med de sidste par gange. Og at jeg selv spillede elendigt…

Aftenens referat skal for en gang skyld ikke handle om hvor ringe Hvid (til tider) spillede igen. Det skal heller ikke handle om at flere stamspillere, og denne gang inkl. Jens og Mathias!, stadig tror det er efterårsferie. Det skal slet, slet heller ikke handle om at Blå virker som et hold på vej tilbage i skræmmende form. Og det skal så sandelig ikke handle om at endnu en Glahn, nemlig Christian, denne gang var temmelig ukampdygtig med tyndskid! Næhhh, det skal handle om at Hvalen fik introduceret en ganske udemærket regel, det går ud på at man som spilførende ikke må have bolden i overfladen. Ellers dømmes der frikast til modsatte hold. Det bevirkede at der blev spillet mere rundt, og at der slet ikke kommer klumpspil i overfladen. Enkelt, men uhyre effektivt. Og indfører vi så også, at ham der giver bolden op, skal dykke med det samme, bliver det jo næsten som at deltage i en 1. divisionskamp. Se det er værd at høre om i et referat!

Først ja’erne; hvor var det optur at have fuld styrke tilbage i karret, fedt at se hvor heftigt rookierne Hjortborg alias Sædcellen, Junior og Adam kæmpede, Ambassadøren var tilbage med doping i blodet, super cool at vi fik filmet en hel kamp, smukt, smukt opspil af Blå, tænk at der var ingen af de ‘klassiske’ skænderier og så startede vi gudhjælpemig for engang skyld til tiden! Og så nej’erne; øv, øv, øv hvor spillede Hvid ringe i forsvaret (og her gælder det hele holdet), fuck hvor vi savnede Mathias, tænk at Hvalen gad bruge en halv kamp på at noget så latterligt som at filme, og hvor er det nedtur med en kold sauna bagefter.

Skønt det var Ambassadørens fødselsdag, blev det en hård aften for Hvid, der fra start havde ryggen mod spanden. Sammenspillet kørte absolut ikke og den nye bold smuttede alt for mange gange mellem fingrene og finnerne. Blå derimod var dræbende effektive foran mål med meget flotte scoringer af bl.a. Frømand og Knudsen. Næsten vanen tro sluttede Ambassadøren af med lækkerier på Stefanhus, denne gang med kage og boller. Mmm, hvad bliver det mon næste gang!? Og så endnu engang det sure opstød for det ringe og sene fremmøde! Kl. 22 var vi 2 (!) i hallen, kl. 22.10 var vi 4 og vi kom først rigtig i gang kl. 22.25 med kun 10 mand i vandet. Det er simpelthen ikke fair for os, der gerne vil spille, så jeg stemmer allerede her så tidligt på sæsonen for, at det er på tide at kunne invitere nye, friske og ikke mindst aktive medlemmer ind i klubben!

Jeg er faktisk begyndt at hade mine sommerferier, for hvad fanden skal jeg tage mig til når vi ikke spiller UV. Og når så svoger Mathias kommer rendende med samme nedtrykte mine, bliver det blot være. Men nu er det slut, sæsonen er i gang og hvilken fornem måde vi fik startet på her til aften. Først fremmødet, der jo tegner yderst lovende – 18 mand, 9 på hver, gør jo virkelig en forskel. Og så kampen der blev både intens og med høj intensitet til de sidste døende sekunder. Hvid lagde bedst fra start, men der gik ikke lang tid før Blå kom buldrende og med deres overlegne (vægt)styrke i bogstavligste forstand satte sig tungt på den 2. halvleg. Og så havde vi 3. halvleg på Stefanhus, der ligefrem havde disket op med kvindelig velkomstkomité for at byde drengene fra dybet tilbage (her kunne Mads & Lasse godt være lidt mere fremme i skoene!?). Og så Jakob, den gamle lurendrejer, der tog røven på os allesammen, for skønt han prøøøvede at sælge os noget af konens business, så havde han sørme også fremtryllet en fornem vandrepokal til Jens for hans sejr i den indledende optimist-regatta. Godt gået, Jakob!