Kategorier
Blå vandt

Blå langede en lidt overraskende øretæve ud

Indrømmet, ved første øjekast havde Blå startproblemer, da de for første gang længe stod uden mange af stamspillerne. Men så gælder det jo om at snøre badebukserne godt op om nosserne og pakke tudekiksene væk – og det var lige præcis hvad Blå gjorde i går! Der blev fightet på alle pladser, og med både Jesper og Alexander i målhumør oppe foran, var det mere end Hvid (overraskende) kunne klare. Hos Hvid savnede vi at stoppe op og liiige tænke os om hvordan vi nu kunne knække modstanden og få et velspillet angreb igennem. Det lykkedes alt for få gange og så vandt Blå en fuld fortjent og meget flot sejr.

Blå vandt 10-8
Blå: Frederik, Hippien, Jesper, Kronik, Esbern, Kosmonautten og Alexander
Hvid: Frømand, Jens, Ã…len, Rasmus, Lasse og Anton

Kategorier
Blå vandt

The best 4 x 4 by far

Overskriften hentyder til Land Rovers berømte slogan, og det var hvad vi havde i går – den bedste 4 x 4 indtil videre. Damn FCK, men vi fik en velspillet, underholdende og ikke mindst målrig (hvor mange mål mon fodbold-fanatikerne oplevede…?) kamp, som dog hurtig trak i en bestemt retning; hvor Hvid assede og massede for at komme hurtig op og få bolden i kassen, spillede Blå cool og afventende og det er jo en taktik, der betaler sig når der ikke er så meget luft tilovers. Der var dømt tomme Hvide kasser en masse og med Frederik og Ken i hopla var den undervandsprut ligesom slået.

Nåh ja, så skal I ikke snydes for denne frække lille detalje; de udadvendte og altid åbne (…) ammonitter står og afslutter dagens gymspastiske øvelser. Ud i hallen fra omklædningsrummet kommer så først en bas trillende efterfulgt af en splitternøgen Christian Glahn med langt hår både foroven og forneden. Det var et syn som taget ud af Triers ‘Idioterne’ (positivt ment, Christian) med at par måbende ammonitter og et par klukkende Suleima’er på bassinkanten. Christian Glahn, jeg døber dig hermed det meget korrekte Suleima kælenavn Hippien 🙂

Blå vandt 13-7
Blå: Frederik, Ken, Hippien og Alexander
Hvid: Frømand, Jens, Ã…len og Anton

Kategorier
Blå vandt

And the winner is…

Sæsonen er slut, og nu skal vi igen til at vandre hvileløse rundt heroppe i den tørre verden indtil september. Den sidste kamp var igen utrolig intens og tæt, og som Frederik rigtig siger med et smil, så har de stærke forsvar jo desværre taget en del af alle de sjove, hurtige mål ud af kampen. Men det er jo kun et tegn på at alle er ved at blive bedre over hele linien, hvilke er fedt. Det sidste referat skal nu ikke handle så meget om kampen, men om statistikken – vores UMFFUVP = ultimative måleværktøj for fantastiske undervandspræstationer:

Årest hold: I denne kategori var der to nominerede… Og vinderen blev, fuld fortjent, med stående klapsalver, og champagne og kaviar, BLÅ, der helt suverænt har styret især forårets kampe. 19 sejre blev det til mod Hvids 15 og 5 uafgjorte. Blå havde en stærk kerne-trup, der bare blev bedre og bedre igennem sæsonen, og det var nok det, der gjorde udslaget (og så at de alle er federe end Hvid).

MVP (Most Valuable Player): Det måske vigtigste regnskab. Den spiller der mindst kan undværes, mine herrer, Frederik ‘Teleskop-arm’ Willerup! 69 blev scoren, der, så vidt jeg ved, er baseret på antal vundne kampe samt fremmøde. Men der er nok ingen der er i tvivl om at vi selv uden statistik havde kåret Frederik alligevel, for mere komplet spiller, der både kan stå på mål, forsvare og ikke mindst score mål, har vi ikke. På de næste pladser var der tæt løb mellem MadsO, Uffe og Kosmonauten, der alle også fortjener et stort klap på skulderen for deres præstationer.

MPK (Mål Pr. Kamp): Igen er Frederik hel suveræn med 10.7 gennemsnitlige mål til hans hold i de kampe han har spillet. Det er næste et mål mere (!) end Mads og Kosmonauten, som deler 2. pladsen med 9.9, Uffe 9.7 og så den første hvide, Mathias, med 9.4.

Point: Igen, Blå har vundet flest kampe, så det er blå spillere på de øverste pladser. Frederik (60), Madso (57), Kosmonauten (52), Uffe (51) og så Anton (47).

Møde%: Endelig lidt Hvid dominans. Den vinder jeg temmelig sikkert med et fremmøde på 92% og så med Lasse og MadsO på 79%. Og så kan jeg ikke lade være med at være spydig – ud af de 33 spillere, der har spillet med igennem sæsonen, er kun 10 (!) kommet mere end halvdelen (!) af gangene… Det er sgu’ lidt ærgeligt.

Flest Blå: MadsO (30) stabilt!, Frederik (29), Uffe (29), Kosmonauten (28) og Kristensen (18).

Flest Hvid: Anton (35), Lasse (31), Jens (27), Mathias (23) og Frømand (23)

Det var det. Det tegner jo et tydeligt billede af en flot Blå sæson, men lægger samtidig også op til at vi måååske skulle overveje at blande kiloerne…øhh…holdene!? Desuden vil jeg foreslå at sæsonerne fra nu af følger kalenderåret, så vi kan slutte statistikken af me manér til julefrokosterne!? Hvis alle er enige, vil jeg igen foreslå at dette efterår bliver lavet lavet om til en kort, lille halvårig turnering!?

Og så var det jo nok Mathias sidste kamp i lang tid 🙁 Du vil blive savnet, Sok, for dine hurtige fremstød, karate målmandsspark og ikke mindst altid gode humør. Vi to ses jo, men alle håber vel at du kigger forbi så meget som muligt. Desuden kommer MadsO ikke i efteråret, da han skal til Spanien, og det vil selvfølgelig også blive et stort savn for alle.

Ambassadøren satser på at stable et arrangement på benene inden sommerferien. Optimistsejlads bliver en hverdag slut august og så er der ellers bare at sige GOD SOMMER til jer alle og slut herfra.

Kommentarer, spydige såvel som rosende, modtages gerne her på sitet!

Kategorier
Blå vandt

De kom, de så og de sejrede desværre også

Det var et rigtig, rigtig godt slag, der blev udkæmpet på bunden i går, da Suleima (Hvid) tørnede ind i Vedbæks 2. divisionshold (Blå). Og det siger jeg også, skønt jeg som de fleste ved ikke er så vild med at tabe, for der var meget at lære og der blev diskuteret flittigt og konstruktivt i de indlagte taktiske pauser. Selve kampen kan deles op i tre faser med pauser ca. hver 20. min.: da Vedbæk ikke var kommet helt på plads, da vi var varmet op, og da luften pludselig forsvandt på vores halvdel. I første fase spillede begge hold grundlæggende ens – der blev lavet fejl på begge sider, hvilke gav et par hurtige mål. Det er så også her at kampens absolutte højdepunkt kommer, da vi faktisk fører 3-2! Den lader vi lige stå lidt: 3-2… Anden fase var lang, rigtig laaang. Vedbæk fik mere og mere styr på deres forsvar, hvilke er lig med at spanden er så godt som lukket. Vi var til gengæld varmet op, og der blev kæmpet heroisk og stædigt foran Hvid spand. Stor ros til alle på Suleima; skønt Vedbæk scorer 2 kasser, var det noget af det bedste UV vi har spillet. Men så slap kræfterne også for alvor op i tredje fase, for mens Vedbæks reserver stod på kanten og lignede en flok piratfisk, der bare ventede på at komme ind i kampen igen, så lignede vores reservebænk mere et tomt akvarium med et bundt gispende guppier. I vandet blev der flere huller i forsvaret og vores angreb kom slet, slet ikke igennem, mens Vedbæk ufortrødent bulrede frem. Der var som sagt mange ting at lære; når der tackles skal man gå efter bolden/armene, angreb skal koordineres i flok, forsvar/målmand skal være bedre på plads, så de ikke lægger sig ovenpå spanden osv. osv. Vi blev klogere og forhåbentlig bedre (og det blev Vedbæk forhåbentlig også), så mon ikke vi kan lokke til en rematch a.s.a.p.!? Og så var det også fedt at spille fulde 60 min. – jeg er i hvert fald godt mørbanket i dag, og det er det jeg synes, der er fedt 😉 Til sidst omkring Påsken: da Vedbæk som os ikke er så mange, der kan spille i påsken, aftalte vi at de kommer forbi os næste onsdag og spiller med – så, Frømand, vi spiller!

Vedbæk vandt 6-3
Suleima: Jens (angreb), MadsO (angreb), Ambassadøren (angreb), Jesper (angreb), Jakob (forsvar), Kosmonauten (forsvar), Lasse (forsvar), Esbern (forsvar), Frederik (målmand) og Anton (målmand)

Kategorier
Blå vandt

Tæt kamp mellem stamhold

Blå fik et par hurtige mål i starten, men efter Ålen gled i baljen så fik de kamp til stregen. Hvid hentede aldrig blå selvom det var tæt på, og 5 minutter inden saunafløjten lød, fik blå et par hurtige mål som afgjorde matchen.

Blå: Alexander, Frederik, Kosmonauten, Mads, Uffe
Hvid: Ambassadøren, Anton, Ålen, Frømand, Lasse, Mathias

Blå vandt 14-11

Kategorier
Blå vandt

Som altid gav et stort fremmøde en super kamp

Med mange ivrige reserver blev det en god og velspillet kamp her til aften. Man kan vel først og fremmest konstatere, at der er Mads’er af målslugere på Blå, der vil til fadet i hver kamp, hvilke satte Hvid under en del pres. Længe fulgtes vi ellers ad, men da der først gik hul på bylden, gik det stærkt. Ålen var ellers også tilbage mod storform, Rookie Casper fik scoret, Rookie Jakob fik scoret, så der blev leveret rigtig fine præstationer på begge sider. Alt i alt en god aften, der sluttede klassisk af med hjemmebagt kage på Stefanhus fra hvem andre end Ambassadøren. Og resultatet!? Nåh ja, engang imellem er det vel underordnet…

Blå: 9 spillere
Hvid: 8 spillere

Kategorier
Blå vandt

1 EM

Så blev det første aften uden Mathias, hvilke betyder at vi især hos Hvid starter ny tidsregning jvf. kamp 1 Efter Mathias. Jeg forventer selvfølgelig at Sok dukker op så meget som muligt (!), men hans udvandring til den jyske hede er i hvert fald en rimelig anledning til at finde en ny Hvid målmand og eventuelt rokkere lidt om på holdene. Og så var det jo super at åen var fyldt med nye haletudser i går – hele tre styk sprællede rundt, nogen mere erfarne end andre, men svømme ku’ de da og med den iver og aktivititet de lagde for dagen både over og under vandet, skal de nok komme hurtigt op på Frederiks niveau. Lidt høje forventninger, måske, men det kunne jo være sjovt hvis Hvid fremover kunne yde Blå lidt bedre modstand. Det er (næsten) ved at blive lidt ‘ensformigt’ med alle de Blå mærker på min vindermentalitet hver torsdag morgen. Men det er som om at når vi på Hvid aftaler, at nu skal vi fanme’ score, så scorer vi!? Hurtigt og effektivt. Så måske vi skulle til at aftale det lidt oftere, og når så først Jakob Haletudse lærer at lukke spanden, er det Blå der skal til at finde den Hvide forbinding frem.

Blå vandt 10-8
Blå: Frederik, Uffe, Keld, Knudsen, MadsO, Ambassadøren og Jesper Haletudse
Hvid: Frømand, Jens, Anton, Lasse, ChristianG, Casper og Jakob Haletudse

P.S. Dejligt at se begge Glahn’er samlet igen 🙂

Kategorier
Blå vandt

Ren Rock ‘n Roll for fuld blå udblæsning

Som Jagger har Keith, McCartney havde Lennon, Larsen havde Beckerlee, Keld har Hilda, Satchmo havde Fitzgerald, Nina havde Frederik, Simon havde Garfunkel og ikke mindst Gøg havde Gokke – sådan har Frederik nu også MadsO. Det er måske katterjammer rock for nogen og sød musik for andre, men alle er vel enige om at de to efterhånden spiller temmelig godt sammen og har nogle øretæven… øhh, jeg mener øreindbydende hits aften efter aften.

Blå udraderede Hvid 13-7
Blå: Frederik, MadsO, Uffe, Kjartan, Esbern, Kosmonauten og Knudsen
Hvid: Anton, Mathias, Ålen, Jens, Frømand og Lasse

Kategorier
Blå vandt

Tandudtrækning

På trods af det svage fremmøde på syv mand, fik vi en rigtig god kamp. Det trak dog tænder ud at være så få og de sidste minutter bar præg af en del overfladespil. Aftenens spiller fik overrakt det tradionelle friskbagte brød, som Kosmonauten kunne nyde efter et par særdeles vedholdende solopræstationer med flotte mål til følge. Hvid formåede aldrig at få styr på målmandsspillet hvilket gav en del huller som i sidste ende afgjorde kampen.

Blå vandt 11-8 (eller deromkring- er der nogen der har det præcise resultat?)

Blå: Uffe, Kosmonauten, Frederik
Hvid: Lasse, Ambassadøren, Alexander, Kristensen

Kategorier
Blå vandt

Av, av, av, av…

Jeg har sjældent set en så åbenlys taktik lykkedes som Blås gjorde det i går – og Hvid havde intet modspil. Her er et typisk mønster, som uden ændringer skete igen og igen: Hvid spiller bolden op, men bliver hurtig ‘voldtaget’ af Kristensen. Hvis det ‘kun’ lykkedes ham af få bolden skubber fri fra Hvid, samler Kosmonauten elegant op. Slipper Hvid alligevel gennem nåleøjet, ligger Frederik solidt på spanden, og MadsO (der var skræmmende i går) går effektivt efter bolden – og så startes et velkendt kontra: Frederik helt op af banen med to Blå ved sin side, Hvids forsvar er ikke i nærheden (…), Frederik hiver målmanden af kassen og spiller så over til en fri MadsO eller Kristensen, mål! Dette mønster var tydeligt hele aftenen – virkelig flot af Blå, men selvfølgelig røvhamrende frustrende og lidt tarveligt for Hvid 😉
Vi var kun 8 – jeg siger ikke mere… Og så tillykke til den nye MVP’er!

Blå smadrede Hvid med 14-8
Blå: MadsO, Kristensen, Johnny & Frederik
Hvid: Ambassadøren, Lasse, Mathias & Anton