Forfatter: Mathias

Efter en af de værste onsdage nogensinde sidste uge (hallen var lukket), var der lagt i kakkelovnen til et brag af en dyst i den nu åbne arena i Hillerødgade. “Alle kommer” var den klare besked og jeg mødte en veloplagt Kosmonaut ved omklædningsskabene godt 10 minutter før kampstart. I badet var Far og Farfar aka JuleJens og Torres og… ja, det var det! Sidst var vi 3 mod 3 og før det 4 mod 4. Tendensen var tydelig og skræmmende – en klub i frit fald. Vandet var koldt og saunen i stykker, og bademesterinden ude og køre ambulance! Det tegnede ikke godt.

Men! Så … MadsO, Lasse, Ambassadore, Sune Cykelsmed, Den Nyudklækkede Far Decigram og så ikke mindst: trommehvirvel … Store A! En sjælden gæst, men en ægte søn af Suleima. Vi delte hold i en ruf og følgende mandskab blev linet op: På den hvide kant: Kosmo, JuleJens, Torres, KLasse og Cykelsmeden. På den blå flanke: StoreA, Amba, Deci, MadsO og undertegnede Sølvpil.

Kampen blev fløjtet igang og det var tydeligt fra start at holdene var perfekt lige. Det bølgende frem og tilbage og målene fulgte med. En tændt Torres var spydspids i et velspillende hvidt angreb men ligeledes var blå mere og mere velspillende med alle mand på bund og masser af boldspil. Det gik hurtigt for sig og usædvanligt for Suleima ingen klumper. Da tallene i hal-uret viste 21:29 var stillingen 10-10 og det var blås bold. Kunne det være mere spændende. Der var noget på spil fra begge hold. Blå satsede butikken og hvid gav ikke op. Men i sidste ende lykkedes det MadsO i klassisk MadsO møve, mase, mose stil at få bolden tværet ned i hvid spand til slutresultatet på 11-10.

Efterfølgende UV hygge på Stefans hvor aftenens kirsebær på toppen ankom i form af en netop aftrådt ambulancehavfrue. Jeg forlod selskabet, da der blev leveret den tredje runde af luksusfadøl fra et veloplagt bartende-crew.

Og det bedste ved det hele? Vi gør det igen på onsdag.

Onsdag. 20:30.

Den nye tidsregning.

Kommer der nogle, bliver vi nok? Det sædvanlige spørgsmål. Men med den nye tid, så er det et mere present og denne onsdag var ingen undtagelse. Der var annonceret frafald på internettet: sygdom, rygskade, knækket tå. Men der var også i al hemmelighed annonceret at blå ville blive begunstiget af en af de helt store: Oligarken, aka Ken. Ken! For fanden det blir godt.

Ankomst lidt i 20:30 og Ken og jeg går til omklædning. Det vrimler med børn i et bizart mørklagt omklædningslokale – som Louise senere forklarede omkring det manglende lys: “Hillerødgade er fucked!”. Fællessaunen var var, så Ken og jeg satte os der og ventede. Kosmonauten troppede pligtopfyldende op 20.30 dut, og vi var nu 3. Jonas fulgte efter. 4. Klokken gik. Brødrende Outzen havde meldt de ville dukke lidt senere op, så 6. Minimum er 8. Whoop, der kom Svenskeren, og sørme om Louise ikke kiggede forbi – 8! – game on!. Meeen, men den nye tid fucker havfruens skema op, så hun måtte med arrig, frustreret og trist mine melde pas. Shit ikke igen, 7 er for lidt. Vi var halvt på vej ind igen … men så fandema her på falderebbet – ind kommer klubbens to adonisfigurer: Torres og Christoffer aka Adonis. Euforisk stemning skift, og banen blev hurtigt sat op og vi var igang 21:00. FEDT! Holdene blev sat:

Blå: Svensken, MadsO, Oligarken og undertegnede.
Hvid: Torres, Adonis, KLasse, Kosmo og Decigram.

5 mod 4, alle i vandet. Ret spændende om vi ville kunne holde stand på blå med en i undertal. Men det underfundige har vist sig (og skulle igen vise sig) at 4 virker nemmere at få til at gå i “flow” en 5. Men stadig: se lige på hvids hold! Og Oligarken har ikke været under vand i snart 2 år eller deromkring.

Men for fanden vi var tændt. Der tog lige et par runder før vi havde styr på hinanden men så skal jeg da ellers love for vi var igang. En fuldstændigt forrygende kamp. Der blev hostet blod, set stjerner for øjnene og spillet til det yderste. Jeg selv fik æren af en del af de første par scoringer til blå og var også tændt mere en normalt. Vi satte MadsO og jeg på mål, og Ken og Svenske på angreb. En konstallation som jeg personligt elsker da det kræver en mere aggressiv positur af målmanden og “boldsnup” bliver en del af målmandsspillet. Det fungerede. Hvid gav solid modstand og der var klassespil på hele linjen.

1 minut før tid og det stod 11-10 til blå på den nye måltavle. Der var noget på spil. Adrenalinen pumpede og fandema om vi ikke fik banken den sidste bold i netop som fløjten lød, til et prægtigt 12-10 til et hyper blåt hold. Oligarken fik hvad han kom efter og vi håber det fortsætter.

Stefanhus til debriefing, hjem med smil på læben. Og i ordenligt tid i seng. Luksus!

Sikken en onsdag. En onsdag i fysikkens og følelsernes vold. 

Som altid vågner man op, og ser på sengebordet digitale kontrolpanel at det virkelig er onsdag. Kl er 6.55, så der er lang til tid til kampstart, men det gør bare forventnings glæde større og længere.

Morgenmad og opdatering på de seneste UV nyheder, og så ind på respektive dagsinstitutioner og vente på tiden går.

Kl 17.00 og nu begynder spændingen at stige.  Aftensmad og så læse op på de seneste kommunikationskanaler, og nu begynder det at nærme sig. 

Afsted mod Nørrebro, i sauna kl. 21.40. Luksus. Masser af fremmøde, måske diverse bønner begynder at virke. 

Så er der fyldt op i bassinet! 

Kamp 1:

Team White Sharks

Anton, Kosmo, Torres, Far, KøgeJens (der må snart dukke et ordenligt navn op til denne prægtige kompetant), Decigram, Kaffekob. 

Team Blue Whales

Knudsen, Amba, Pilfinger, Kilogram, Kenneth, Sølvpil, MadsO, Svenskegutten

Resultat: 7-2 til Blue Whales

Kamp 2:

MadsO købt og solgt til hvid og Anton på kant med skadet pote.

Resultat: 4-4 uafgjort. 

Det var tydeligt at blå havde en massiv lyst til at smadre igennem på bunden af Hillerødgade. Det blev matchet igennem på hvid, og der var fuld gang i den fra start. Det så lige ud indtil 2-2 og så var det tydeligt at blå havde en anden voldsomhed og præcision og det endte brat med en øm hånd på Anton og vi lavede en rokade.

Måltavlen blev resat til 0-0 og så var vi igang igen! Lange bolde hårdt arbejde og mål til 2-0 til blå var hårdt arbejde. Hvid slog tilbage og udlignede med 2-2. Masser af fantastiske mål, et højdepunkt: Kilogram får snuppet den ved hvids mål, stiger til vejrs med hele holdet med sig. Fra overfladen tar han chancen og dropper den fra 3 meters højde og sørme om den ikke går i lige linje ned i hvids tomme kurv. 

Kamp fløjtet af og alle op på kanten og trække vejret. En gulbeklædt havfrue (som havde arbejdspligter denne aften) fik gelejdet os ind i fællesaunaen (den er bare skøn den sauna), fik dysset gemytterne ned og annonceret seneste nyt fra UC Rugby ligaen. På trods af der havde været massive læk på nyhederne var begejstringen stor da Guldinden viste sig ikke bare at havde været med til at vinde danmarksmesterskabet, scoret tunreringens eneste mål, og så endda kvalificeret sig til Champions League senere på året! Der blev skålet og stemningen var høj. Ambassadøren kvitterede med officiel Suleima Pokal og stoltheden var helt og holden på holdniveau. Vi er endelig med i den store liga! 

Flere af os kom senere hjem end hvad godt er, men hold op – endnu en fabelagtig onsdag i Suleimas historiebog.

Nu kan vi så glæde os over gårdsdagens sammenkomst, og snart glæde os til næste onsdag. Rygtet vil at Ålen planlægger at møde op – og det er vi mange der har glædet os til i lang tid. Vi ses!