Kategorier
Uafgjort

Brrrr…

Er jeg den eneste, der fik en spand kold, blå vand i hovedet i 2. halvleg i går!?

Kategorier
Uafgjort

Så er efteråret for alvor startet

Skønt vandet er lavt, bruserne er kolde og Søren og Knudsen stadig sidder i sauna 15 min efter mødetid i Emdrupbadet, så er vi i gang. Så småt. Vi er ikke nok. Men det er sjovt, som altid, og vi er i gang. Skønt vi ikke er mange…
Kampen i går var meget tæt. JA, Hvid havde Rookie på holdet og Blå havde udskifter. Men det var Hvid grundstamme og de spillede røven ud af bukserne, vådt skulderklap! Blå derimod havde Ã…len tilbage i et målhumør, festligt at se og længe ventet 🙂

Statistikken er opdateret for de sidste 4 kampe.

Hvid: Jakob Rookie, Lasse, Kenneth, Dræberen og Frømand
Blå: Knudsen, Ambassadør, Ã…l, Kosmonauten, Kronik og Anton

Blå vandt 13-9

Kategorier
Uafgjort

Tak for kampen

italy_soccer_champi_349334b.jpg

… tak for rigtig hyggelig 2. halvleg hos Jens, hvor vi var en del, der nød en kølig pilsner og den optagede 2. halvleg af CL. Perfekt afslutning på forårets kampe, der har være uhyre velspillede og sjove at være med til. Stor, stor ros til alle, for jeg synes vi har formået at løfte vores niveau og i langt de fleste tilfælde skabt meget lige kampe.

Efterårets sæson starter som de flest ved i Emdrup badet – og jeg vil give Hiipien meget ret i, at denne hal om muligt bør bookes længere end forventet! Til dem, der ikke kan vente til september, så er der Sommer UV i Øbrohallen hver tirsdag kl. 19.00. Det er fælles træning for alle og man kan/bør tilmelde sig deres Facebook gruppe her.

Rigtig, rigtig god sommer til jer alle. Jeg selv drager jo til Idaho for at træne med vores amerikanske brødre, og jeg skal nok hilse dem fra jer alle! 🙂

Hvid vandt et meget tæt opgør 9-7

Kategorier
Uafgjort

Derfor bør fodbold forbydes og UV gøres til ny nationalsport

fodbold-er-sundt.jpg

Kategorier
Uafgjort

Den mindste blev banens største

gagarin-eki.jpg

Til ære for Kosmonautens usædvanlig mange mål i går, der inkluderede en væg-til-væg kontra, er her et billede med et bredt udsnit af de medaljer, der venter ham, næste gang han tropper op på Den Røde Plads.

Det holdt sgu’ hårdt i går, 4 blå mod 5 hvide – jeg var total flad midt i kampen. At Blå til sidst vandt alligevel, efter at have været overbevisende bagud 11-6, skyldes, udover Kosmonautens mål, at Hvid skiftede ud på alle pladser!? Sådan så det i hvert fald ud, og det kunne være med til at Hvids rytme pludselig blev brudt!?

Blå vandt 15-13
Blå: Kosmonauten, Mikael, Dræberen og Anton
Hvid: Professoren, Frømand, Nicolai, Kenneth og Esbern

Kategorier
Uafgjort

Har du set denne mand?

Kronik

Navn: Kronik
Kendetegn: Han skriver tit på Facebook-gruppen at han kommer men gør det sgu’ aldrig sådan for alvor
Findeløn: Hvad man nu byder længe ventede gæster

Klonik

Navn: Klonik
Kendetegn: Han minder om en-eller-anden-vi-plejede-at-se-en-del-til, hvem var det nu…???
Findeløn: Noget andet man byder længe ventede gæster

Ambassadøren

Navn: Ambassadøren
Kendetegn: Et evig godt humør som ikke er til at tage fejl af
Findeløn: Lidt blid massage i saunaen

Rasmus

Navn: Rasmus
Kendetegn: Tæt på 100% fremmøde sidste år, 100% ikke fremmøde i år!?
Findeløn: Et velfortjent klap på skulderen

Hippie

Navn: Hippien
Kendetegn: Står tit på bunden og spiller kontrabas
Findeløn: En ordentlig Bong, maaaaand, der kan ryges under vandet

Kategorier
Uafgjort

Hvem fik fingeren i klemme i klædeskabet!?

2217342102_49e040957e.jpg

Skønt dette ikke er det faktuelle resultat, så er det selvfølgelig ikke i orden, når en af vores spillere laver en såkaldt ‘Donsby’, fordi der bliver spillet for groft. Jeg tror de fleste af os blev lidt overraskede over El Amarios reaktion, men med det heltehjerte han normalt udviser, så er jeg sikker på at det må have gjort urimelig nas. Lad os alle tage ved lære og holde igen med ‘boksning til bolden’, som vi tydeligvis ikke er skarpe nok til.

Hvid vandt 8-2 og 8-3 i en lidt ensformig affære, hvor Blå mildest talt ikke helt levede op til sidste uge høje standard i forsvaret!

Kategorier
Uafgjort

Rise of the Blue Empire

Det var imponerende som de mørke kræfter blev sluppet løs i går! Virkelig, virkelig godt spillet, Blå, I var ekstrem stærke og ikke mindst disciplinerede i forsvaret samt uhyggelig effektive ved Hvid kurv! Hvid har meget at lære efter de kampe:

1) Vi er ikke udødelige…
2) Der skal altid, altid være et velfungerende forsvar – specielt når både Ken og Jesper er i det målhumør
3) Hvid er og bliver det ‘svage’ hold, så vi skal ikke tro, at vi over en hel kamp konstant kan gå i infights med Uffe, Mikael og ikke mindst Claus
4) Forær ikke Kenneth væk bare-sådan-uden-videre 😉

Men det var gode kampe, spændende kampe og til tider meget lige kampe. Der var meget lange dueller (hvilke jeg er vild med) og i første kamp var Hvid liiiige ved at komme tilbage og få uafgjort. Og så den anden kamp, pyhaa, Hvid foran 3-0 og 4-1 og så rejser det Blå Empire sig, flot, flot – og pisse ærgeligt 😉

Lasse spillede med UV-kamera hele kampen, og rygtet siger vi har en ny YouTube-succes i kassen 🙂 Glæder mig vildt til at se en redigeret udgave!

Blå vandt 6-4 og 6-4.

Blå: Ken, Uffe, Kenneth, Kosmonauten, Mikael, Claus og Jesper
Hvid: Jens, Lasse, Spækhuggeren, Dræberen, Frømand, Per og Anton

Kategorier
Uafgjort

En lidt flad affære

Kampen i går var ikke en af sæsonens højdepunkter, til det var der simpelthen for meget klumpspil, langsomt spil, spil i overfladen og for få ‘gennemførte’ angreb. Jeg vil også ærligt sige at Blå burde have vundet begge kampe!? Med jer 6 stærke stamspillere på holdet, ingen ‘divisionsspillere’ og en 101% rookie på Hvid var der lagt op til Blå dominans, men det er som om at Blå ikke er effektive nok ved selve scoringen, mens Hvid er mere effektive, når nådestødet skal sætte ind!? Det er mit syn på det, jeg vil selvfølgelig gerne høre hvad I andre synes.

Hvid vandt 7-3 og 8-5

Hvid: Kenneth, Dræberen, Nikolaj, Jens, Rookie Gustav og Anton
Blå: Ã…len, Ken, Uffe, Kosmonauten, Frømand og Knudsen

Kategorier
Uafgjort

Anger Management

Indrømmet, jeg gik over stregen i går! I kampens hede blev jeg seriøst eftertacklet af Spækhuggeren, hvilke i hidsighed fik mig til at slå en knytnæve i brystet på ham på vej op! Aj, aj, aj, det gør vi ikke, sådan er jeg jo ikke. Det var også en ordentlig skideballe jeg fik retur, hvilke jeg fortjente og endnu engang undskyld, Spækhugger! Der var jo nok al den adrenalin, der fik mig til at koge over, for sikke en kamp vi havde i går. Holdene var blandet til det bedre (spiller jeg så Blå fremover!?), hvilke er skidt for sammenspillet men godt for intensiteten. Blå var dog en smule bedre til at komme ud af starthullerne især når bolden blev givet op, hvilke over tid har vist sig at være temmelig afgørende for moral og overtag.

Rent personligt er det jo spøjst pludselig at spille med ‘de andre’ 🙂 Man skal lige lære hinandens spillemønstre at kende, måden bolden skal spilles på og hvor folk ligger i forsvar og angreb. Og så er det jo pludselig sjovt at være på hold med Onsdag, som jo bare skal bruges rigtigt i taktikken, så er han jo guld værd 🙂 Blås ‘hundepatrulje’ som der rigtig blev konstateret bagefter, sådan en man sender gøende ind midt i flokken af uregerlige modstandere for at få dem til at klappe i 😉

Næste gang er påske!!! Jeg er i sommerhus i Rørvig og kører kun ind hvis der er MINDST 8 seriøse tilmeldinger på Facebook!

Blå vandt 8-2 og 6-5.

Blå: Kenn, Tfelt, Dræberen, Emil, Onsdag, Knudsen og Anton
Hvid: Jesper, Spækhuggeren, Frømand, Professoren, Kenneth, Per, Jens og Ã…len