Forfatter: Anton

Aftenen startede ellers med at jeg stod alene i hallen kl. 22 og kiggede mig olmt omkring. ‘Hva’ fanden sker der her!?’ nåede jeg at tænke, men så langsomt kom folk sivende. Og hvem stod så pludselig der? Gode gamle Uffe, alias Klædeskabet. Godt nok med slidt knæ, men i den grad i kampform. Ja, hele 103 kg. ondskab var der bygget op i pausen, og det kunne både ses og mærkes på Hvidt hold. Det blev en rigtig underholdende kamp med masser af flotte mål og helt uden skærmysler. Stor ros til de to rookie-brødre Adam og Mads (kodenavn Junior på grund af alle de mange Mads’er) der begge var aktive og spilbare i vandet – men også en del forpustede i overfladen 😉 Og så stor ris til alle jer, der efterhånden slet ikke dukker op: Keld, Knudsen, Glahn, Ambassadøren, Alexander, Esbern, Ålen… – hvor fan’ er I henne!?

Vi kan endnu engang vådt konstatere er fremmødet er urimelig ringe, og det giver halvkedelige kampe – så er det sagt og skrevet igen for gud ved hvilken gang! Men kamp blev der spillet, de fremmødte var tændte, Per fik desværre squeeze, Frømand spillede lidt på begge hold, Kronik er tilbage fra Sydhavet og jeg scorede baglæns dunk (hvilke jeg stadig ikke har fået nok ros for…) Og så sluttede vi med en regulær hævnakt – og det gider vi absolut ikke se igen! Jeg håber vitterlig at de to kamphaner får sagt undskyld, og så er det ellers på med finnerne igen næste onsdag.

Det er svært at fremhæve det ene hold fremfor det andet, for der blev virkelig spillet godt på alle fronter. Blå kom foran, Hvid kom meget foran og Blå hentede igen til sidst. Ja, et klassisk forløb, men det var præget af utrolig lange og intense dueller, hvor måske især den nye bold var med til at give et super godt flow. Keld var tilbage i traditionel semibuddistisk stil langs bunden med en finger i absolut topform, der sørgede for kampens bedste mål: med Esbern (hvem ellers?) klamrende om underkroppen driver Keld med bolden helt ude i strakt arm langsomt hen mod kurven. Og uden indgriben fra højere flydende magter, dumper ham langsomt bolden i mens tiden nærmest stod stille. Kampen sluttede også som sådan en bør gøre; kl. 23:01 ligger Hvid på kanten velvidende at hele Blå skriger for endnu en bold. Men hvorfor, sejren var jo akkurat lige i hus. Og så sandelig om Stefanhus ikke leverer aftenens endegyldige højdepunkt: som en anden kransekagefigur flyder en halvnøgen body tequila tøs på bardisken, da vi alle træder ind – så til dig, der missede aftenen kamp, surt show!

En sjov, men også på mange måder hård kamp. Vi var ikke så mange, og med Kristensen tilbage i karret, er der jo på forhånd lagt op til dramatik 😉 Endelig fungerede Hvids forsvar og opspil, hvilke også var hårdt tiltrængt, da Blå på papiret var tungt repræsenteret. Men Hvid fik spille rundt, ja næsten trukket tiden ud og det gav luffe, øhh jeg mener pote i det lange løb. PS. Jeg glemte min Hvide hætte – er der nogen, der har den!?

Skønt Blå var drænet for tunge, indspillede kræfter, sprællede de godt i det Hvide net i går. Med �…len som rapkæftet indpisker blev der på bedste vis sat styr på rækkerne, og i starten var de da også foran. Men Hvids fasttømrede fighterenhed havde dog på ingen måder tænkt sig at forspilde chance, når nu både Frederik, Ken, Kristensen, Uffe og Knudsen svigtede deres farve. Strålende spil og mål af bl.a. Jens og Mathias og så et bomstærkt forsvar kvalte langsomt men uhyre sikkert enhver modstand. Vi har også fået ny bold, der smuttede mellem fingrene som en �…l, så lange infights og Kristensens �€�lårklemme�€� er hermed så godt som udslettet. Og så var der Jakob. Jakob, Jakob, Jakob, der bare vil være venner med os alle sammen. Hjemmebagt brød, salsa dip og Tortilla chips blev serveret med den største selvfølgelighed på Stefanhus. Det var fuldstændig som at være med i reklamen med den gavmilde Ambassadør og Ferror Rocher chokoladekuglerne �€“ så jeg giver hermed Jakob det smukke kælenavn Ambassadøren!

Ovenstående Monrad & Rislund-citat passer sgu’ meget godt på kampens første bold; sekunder blev til minutter uden scoring, og det ville være forkert at sige folk trak vejret lettet, da hvid endelig fik den i kurven.

Pyhaa, men så burde hvid jo også været udkørt resten af kampen!? Nej, et meget stærkt spillende hvidt hold fortjeckede og spillede sig frem til en solid 7-3 føring og modstod elegant presset, da Blå effektiviserede sine angreb i slutfasen. Stor kamp!

Værd at nævne; Frederik, der sneg sig langs væggen uden at Keld opdagede ham (så kan han lære det) og, ja, det er tilladt for målmanden at cirkelsparke en angriber…

Resultat: Hvid vandt 8-7

Hvid: Søren, Jakob, Jens, Kjeld, Christian & Ålen
Blå: Frederik, Uffe, Anton, Kosmonauten, Mads & Lasse