Kategorier
Uafgjort

Røvirriterende

Hvor var det dog en røvirriterende, super uretfærdig, unødvendig lige kamp i går. Altså, hvad ligner det at Blå mod alle odds pludselig spiller op med Hvid skønt de kun er en flok rookies med en tynd frømand i spidsen?!? Her går man gnækkende rundt på Hvid og tænker at det bliver da den nemmeste walk over og så henter de den ene føring efter den anden og har samtidig den frækhed at bringe sig foran af to omgange, wtf. At vi kun var fire på hvert hold var nærmest hyggeligt – vi var da ligeglade med at så mange af jer andre hellere vil samle frimærker, pudse jeres møntsamling eller pille jer i næsen – så havde vi masser af plads i bassinet og til at drikke bajere på Huset. Hvid vandt (dog) 12-11 men det kunne være endt omvendt hvis ikke Frømand på mystisk vis pludselig hoppede ud af hallen på nul-komma-dut fordi det pludselig slog ham at han skulle flyve til Jylland her til morgen, hvad har det med sagen at gøre…??? De er skøre, de romere… Blå: Søren, Hjalte, Armin og Mads Outzen. Hvid: Jens, Lasse, Johnni og Ego.

Kategorier
Uafgjort

5 punkter

Hov, så var jeg pludselig hurtig på tasterne igen. Dejlig kamp i går – og igen meget lige. Jeg synes i den grad, at spillet bliver så meget sjovere, jo færre mål vi scorer. For det betyder længere fights og bedre forsvarspil i begge ender af banen. Et par markante højdepunkter:

1) Lille A har temperament! Man blev jo helt rørt over, at se ham storme ud af hallen og kyle med sine finner. Ikke så meget fordi Store A var ved at drukne ham, men mere fordi det er så smukt, at det vitterlig går ham så meget på, at han taber uge efter uge 🙂 

2) Mini A scorede på Lille A! Det var jo i den grad A’ernes aften. Altså ikke så meget Lille A’s, men når nu lillebror hopper i bassinet og scorer i sin første match, så bliver man jo ekstra rørt jvf. punkt 1.

3) Hvid bliver nok alligevel årets vindende hold. Altså vi har jo ikke statistik over det, det kan LAsse ikke overskue bare fordi han har fået to unger, men altså Hvid har vundet de sidste mange gange og det er jo til at blive helt rørt over, jvf. punkt 1.

4) Der var ingen sure miner fra Kusken, som endelig blev døbt i saunaen. Altså jvf. punkt 1 så var Lille A måske lidt ophidset, men Kusken har igen i år reddet jUVleøllen til jUVlefrokosten, og det er jo til at blive helt rørt over jvf. punkt 1.

5) OG ALLER VIGTIGST! Altså bortset fra punkt 1 jvf. punkt 1 så var Sir Mads tilbage i karret. Jaaaaaaa, for helvede da hvor vi savner dig, den energi, det skæg, mere af det i 2014. Og så det afsluttende mål, du ville score, du kunne score, du skulle score, det var jo til at blive helt rørt over jvf. punkt 1.

Hvid vandt 15-8

Hvid: Store A, Mini A, Lasse, Sir Mads, Jeppe, Frømand, Far, Torres, Bademesteren og så hvid’s CSO

Blå: Ambassadøren, Kusken, Kosmonauten, Oligarken, Kronik, Klonik, Sølvpilen, Ål, Dræber og Lille A jvf. punkt 1.

Kategorier
Uafgjort

KAPOW (21 i vandet!)

Mange danskere tror fejlagtigt at årets brag mellem 22 spillere finder sted på lørdag, men det er fuldstændig misforstået. Det finder selvfølgelig sted på 3 m. vand på onsdag, når Hvid og Blå tørner sammen i forårsæsonens helt store finale. Lad det være sagt med det samme; jeg accepterer ikke et nederlag. Så kan I synes, jeg er hysterisk, egoistisk og alt muligt andet, men jeg vil gøre alt for at vinde den kamp – og det er jeg nok ikke ene om? For sikke et forår det har været! Hvid, der på papiret har haft et overtag i mange sæsoner, har ikke kunne finde rytmen og Blå, der til tider spiller som en flok lemminger, har fået sat en prop i forsvaret og sat et par effektive fiskere ud i strandkanten. Og sådan er det alligevel ikke hver gang, hvilke er med til at gøre dette forår til et af de mest svingende. I går var Hvid på toppen; tændte og aggressive på alle pladser. 11-8 blev det til Hvid – ikke mindst pga. Frømand fuldstændig skønne indsats, der har været længe, længe, længe savnet. Godt at have dig tilbage, Søren, du ser sgu’ godt ud uden tøj på! 🙂 På onsdag falder så afgørelsen; hvem har håneretten hele sommeren? I går var vi 21 mand i vandet (det var vildt!) – på onsdag er vi 22, når Far kommer hjem.

Hvid: Torres, Jesper, Lasse, Jeppe, Mads, Thomas, Bademester, Per, Store A, Anton – og FRØMAND!

Blå: Dræber, Ål, Hippie, Kenneth, Kosmo, Fisker, Knudsen, Lille A, El Amario og Ambassadøren

Kategorier
Uafgjort

Hvaffor en blå planet?

Danske ambassadørastronomer påstod i starten af ugen, at de havde opdaget en hidtil ukendt Blå Planet, som var ved at overtage vores solsystem. Det har siden vist sig, at deres talsmand ikke var astronom men astrolog; han havde simpelthen taget fejl af tarok-kortene, kigget lidt for dybt i kaffegrumset og svinget pendulet den forkerte vej hvilke resulterede i hans fejlagtige betragtninger. Antonkendte forskere fra NASA har desuden påpeget, at mange ambassadører verden over ofte tager fejl af den altdominerende mælkevej, der som navnet indikerer er hvid, i deres iver efter at få deres navn bøjet i neon. Direktøren for PLassetariet i København beklager det internationale påstyr og negative opmærksomhed den såkaldte Blå Planet fik i verdenspressen og udtaler: ‘Vi gør hvad vi kan for at holde den slags Ubehagelige Vandskabninger nede ved vores ugelige onsdagsmøder, men vi må desværre se i øjnene, at der skal skrappere midler i brug til næste gang”. Og selv fra den verdenskendte russiske ambassadør Kosmonaut lyder der ingen medfølelse: ‘jeg er blevet sendt i voldsomme kredsløb på Mælkevejen masser af gange og må erkende, at der slet og ret ikke findes noget blåt i universet, der kan give mig håb for fremtiden’. Kun fra Professor Professor ved Nånneborg Universitet lyder der måske en smule support: ‘jeg aner simpelthen ikke hvad der er op og ned, men jeg er også på spanden pga. den søkonomiske krise og har den målsætning, at alt her i verden ikke er blåt eller hvidt, så jeg hænger min hætte i klædeskabet og synker på sidste vers’.

Hvid vandt 14-8 (?)

Hvid: Østers, Lasse, Torres, Bademesteren, Sølvfisken, Store Anders, Thomas og Anton

Blå: Klædeskabet, Kenneth, Dræber, Lille Anders, Kosmonauten, Bertram, Mads, Knuden og Professoren

Kategorier
Uafgjort

Haps!

Længe har Blå kunne gå på vandet, ja nærmest danset en hoverende Tango, mens Hvid krampagtigt har hevet efter vejret. Men næh nej, pommes frittes, der er grænser for galskaben, og når først den Hvide spækhugger spotter, at både Ål, Dræber og Kenneth hellere ville ligge på sofaen eller støtte deres tropper, så hugger den til som mod en kornfed sælunge, der ligger og skvulper dumt rundt i strandkanten. HAPS!, siger det mens ungen hyler, men det er spækhuggeren sgu’ ligeglad med, når først den låst sit dræberinstinkt fast på et bytte. HAPS HAPS! og Blå talte og talte fortvivlet til det stod 1-8. Meeen, så galt skulle det jo ikke gå. Selv en spækhugger skal slå mave engang imellem, og så er der jo plads til at de små sælunger kan række fingre af den slemme spækhugger og score et par gode, klassiske mål. God kamp – og i øvrigt godt svømmet af diverse semi- og hele rookies:-)

Hvid vandt 16-8

Hvid: Cykelsmeden, Rookie Thomas, Lasse, Torres, Jeppe, Bademesteren, Østers og Anton

Blå: Sølvfisken, Knudsen, Kosmonauten, Ambassadøren, lille Anders, Store Anders, Rookie Mads, BerBangBang og Jesper ‘dyk nu, for helvede!’ Holme

Kategorier
Uafgjort

God kamp

Vi havde en god kamp i går. Umiddelbart så Hvid stærkest ud (syntes Kenneth), men det var Blå der styrede fra start med to føringer på tre mål. Hvid smed alt for mange bolde væk og erobrede ingen tilbage. Blå derimod var aggressive på begge spande, hvilke gav redninger og mål. Ved 10-7 til Blå skiftede alt dette rundt, primært fordi det endelig lykkedes mig at få Torres til at skifte gear 😉 Ros til alle de knap-så-nye; Anders, Sune og nu min fætter Frederik, I spiller røven ud af bukserne, hvilke er med til at give os så gode og tætte kampe, som vi har for tiden.

Hvid vandt 13-11
Blå: Anders, Sune, Ambassadøren, Kosmonauten, Dræber og Kenneth
Hvid: Fætter, Frømand, Jens, Rasmus, Torres og Anton

Kategorier
Uafgjort

Ny spiller på holdet: Torres

torres.jpgudklip.PNG_44551557_torres_afp416.jpgudklip1.PNG

Kategorier
Uafgjort

Go’ bedring, Lasse!

image.jpeg

Lasse har fået åbnet bihulerne for at få mere bundtid. Det er stærkt gået, jeg regner med at følge trop med implamenteringen af en ekstra lunge.

Kategorier
Uafgjort

Den havde jeg ikke lige set komme

Umiddelbart var det to fair i går, måske med lidt mere rutine hos Blå, men det har de jo tidligere ikke formået at udnytte 😉 Men det gjorde de så i den grad i går; fuld fart på angreb og knaldhårde tacklinger, der tog pusten fra Hvids angreb, som aldrig rigtig blev farligt. Virkelig, virkelig stor cadeau til Blås spil, noget af det bedste og mest velspillede I længe har præsteret!

Ang. opvarming så havde 14 meldt sig til mens 5 deltog. Det taler nok mere for at ikke særlig mange af jer har styr på hvad I tilmelder jer på Facebook!? Men tanken er, at dem der vil og som kender klokken, varmer op fra 21.00-21.15, og at vi så spiller kamp derefter.

Blå vandt eftertrykkeligt 13-7

Kategorier
Uafgjort

Året er startet 2-2

To sejre til hvert hold tyder vel på at vi er blevet bedre til at sammensætte holdene før og under kampen!? Kampene i går var igen meget lige, skønt det stadig er Blå Power mod Hvid Teknik. Sådan ser jeg det i hvert fald, bedst illustreret ved Blås fantastiske evne til at mase bolden i spanden = Hvid bliver viftet væk som fluer, samt ikke mindst Blå horrible evne til at komme tilbage i forsvaret eller være på spanden i tide = Hvid er mere effektive/hurtige i kontra- og sammenspil.

For Hvid gælder det derfor fremover at fokusere benhårdt på et stabilt forsvar, der skal kunne tage stødene igen og igen fra Rocky o.a., samt at få angriberne til at være endnu bedre til at fiske bolden fra Blå. Om Blå gør sig lignende tanker før kampene, er jeg ikke altid helt klar over…

Jeg vil igen fremhæve den høje standard mange har fået! Morten er lynhurtigt gået fra Rookie til Wookie ligesom Rasmus og Flemming i høj grad er begyndt at udnytte deres styrke! Og så holder det jo slet ikke at miste Jens midt i en kamp.

Hvis nogen gerne vil blive bedre til at svømme hurtigt, er jeg frisk på at være opvarmingscoach fra 21:00-21:15? Så kan Kenneth jo stå for styrketræningen efter kampene 😉