Pyha, jeg nåede det! Jeg skynder mig lige at skrive, at kampen blev 7-7 og længere er den historie ikke! For om få sekunder vil Frederik og en hel del andre Blå nok mene noget andet, men det sidste mål blev retfærdigvis underkendt og længere er den historie ikke…
Hvad er egentlig sjovest – at se 22 mand løbe rundt i regnen og score 3 mål eller selv blive våd og score 20 mål!? Ok, det er selvfølgelig cool at være vild med 2-dimensionelle sportsgrene, men alle os (og vi var mange), der var i vandet i går, er nok mere eller mindre enige om at vi havde en super kamp, som vi ikke havde kune undvære for noget i hele universet. Og at vi så, som forudset!, så det meste af CL 2. halvleg på et fyldt Stefanhus med en hel kasse af Ambassadørens lækre brød var jo bare det berømte kirsebær. Men tilbage til kampen, altså den rigtige kamp. Det første der er værd at bemærke er selvfølgelig at Blå var uden Knold og Tot aka Frede og MadsO. Om holdene så skulle have været blandet anderledes, syntes jeg var svært at se inden kampen. På papiret var det i hvert fald to meget lige hold, men faktum var i hvert fald at Hvid relativ hurtigt kom foran hele 8-1, og så viser erfaringen jo at det er svært at komme igen. En forstærkning med en nyankommen Mathias hjalp en smule, men så alligevel ikke, for Hvid trak fra igen til sidst. Jeg vil godt vove den vandafvisende pels, som jeg jo har rigelig af, og sige at Blå modsat Hvid savnede det faste op- og forsvarspil, som de har domineret med hele foråret. Per gjorde hvad han kunne som spandlukker, men det hjælper altså ikke uden et forsvar. Og når det så er sagt skal Jens, Ambassadøren, Esbern, Ken og Frømand havde roser med på vejen for en aften, hvor opspillet flød som honning, og der blev kæmpet og tacklet som om der stod en gal mand nede ved deres spand og gjaldede kommandoer efter dem. Det skal til sidst nævnes at statistikken hele tiden har været ført up to date og at UV derved automatisk er federe end CL! Ja, sådan er det altså – skulle nogen være uenige i dette eller andet jeg har skrevet, er de velkomne til at komme med en kommentar (læs: det kunne der godt være rigtig meget mere af. Red)
Hvid vandt 14-6
Blå: Uffe, Per, Christian Glahn, Kosmonauten, Jesper, Kronik og Mathias
Hvid: Ambassadøren, Frømand, Jens, Esbern, Ken og Anton
Det kunne Kosmonauten nok have fortalt mig lidt mere om, men efter en temmelig hård omgang UV er det ikke smart at turbo indhallere 2 smøger og en stor Hoegaarden. Jeg gik i hvert fald helt ned med flaget på Stefanshus – og det var ikke kun fordi at Blå i de døende sekunder af kampen fik ‘foræret’ det udlignende mål af… mig selv. 4 mod 4 gav som altid en intens kamp med mange suk! og gisp! efter hvert mål. Og for en gang skyld styrede Hvid mod en arbejdssejr, men ak, ak, ak og det kan jeg jo så kun ak’e mig selv for. Som altid sidst på sæsonen bliver fremmødet ringere og ringere. Så hvis ingen har noget i mod det, har jeg tænkt mig at skrive til Vedbæk (der ikke spiller i Maj), at hvis nogen af dem har lyst til at træne med foråret ud, er de velkomne.
Vedbæk gæstede med 5 spillere, hvilke gav to relativ lige hold så snart kræfterne var fordelt. Igen var det især for os Suleima-spillere utrolig lærerigt, og der blev lyttet og fulgt spillemønstre både i forsvar og angreb, som vi i den grad ikke er vant til. Resultaterne lod da heller ikke vente længe på sig, hvilke i den grad toppede da Kosmonauten fik presset et mål ind på en ellers vakuum-pakket blå kasse. Godt gået af vores lille forsvarsfighter 🙂 Kampen var som sagt meget lige, og begge hold fulgtes pænt ad til det uafgjorte resultat.
Resultat: 9-9
Hvid: Christian Glahn, Jesper, Kosmonauten, Anton, (Peter) og (Henrik)
Blå: Alexander, Steen, (?), (Nikolaj) og (Jørgen)
Det var et rigtig, rigtig godt slag, der blev udkæmpet på bunden i går, da Suleima (Hvid) tørnede ind i Vedbæks 2. divisionshold (Blå). Og det siger jeg også, skønt jeg som de fleste ved ikke er så vild med at tabe, for der var meget at lære og der blev diskuteret flittigt og konstruktivt i de indlagte taktiske pauser. Selve kampen kan deles op i tre faser med pauser ca. hver 20. min.: da Vedbæk ikke var kommet helt på plads, da vi var varmet op, og da luften pludselig forsvandt på vores halvdel. I første fase spillede begge hold grundlæggende ens – der blev lavet fejl på begge sider, hvilke gav et par hurtige mål. Det er så også her at kampens absolutte højdepunkt kommer, da vi faktisk fører 3-2! Den lader vi lige stå lidt: 3-2… Anden fase var lang, rigtig laaang. Vedbæk fik mere og mere styr på deres forsvar, hvilke er lig med at spanden er så godt som lukket. Vi var til gengæld varmet op, og der blev kæmpet heroisk og stædigt foran Hvid spand. Stor ros til alle på Suleima; skønt Vedbæk scorer 2 kasser, var det noget af det bedste UV vi har spillet. Men så slap kræfterne også for alvor op i tredje fase, for mens Vedbæks reserver stod på kanten og lignede en flok piratfisk, der bare ventede på at komme ind i kampen igen, så lignede vores reservebænk mere et tomt akvarium med et bundt gispende guppier. I vandet blev der flere huller i forsvaret og vores angreb kom slet, slet ikke igennem, mens Vedbæk ufortrødent bulrede frem. Der var som sagt mange ting at lære; når der tackles skal man gå efter bolden/armene, angreb skal koordineres i flok, forsvar/målmand skal være bedre på plads, så de ikke lægger sig ovenpå spanden osv. osv. Vi blev klogere og forhåbentlig bedre (og det blev Vedbæk forhåbentlig også), så mon ikke vi kan lokke til en rematch a.s.a.p.!? Og så var det også fedt at spille fulde 60 min. – jeg er i hvert fald godt mørbanket i dag, og det er det jeg synes, der er fedt 😉 Til sidst omkring Påsken: da Vedbæk som os ikke er så mange, der kan spille i påsken, aftalte vi at de kommer forbi os næste onsdag og spiller med – så, Frømand, vi spiller!
Vedbæk vandt 6-3
Suleima: Jens (angreb), MadsO (angreb), Ambassadøren (angreb), Jesper (angreb), Jakob (forsvar), Kosmonauten (forsvar), Lasse (forsvar), Esbern (forsvar), Frederik (målmand) og Anton (målmand)
Op til kampen mod Vedbæk har jeg nærlæst det skriv Hvalen sendte os, og der står et par meget kloge, taktiske overvejelser, der bestemt er værd at lagre oppe under hætten. Her et par highlights, som du måske ikke lige havde tænkt over:
Når man forsvarer:
· Ved målmandsskifte skal den afløste målmand bruge sit sidste luft til at stresse boldføreren. En psykisk mere end en fysisk belastning, men det er med til at bryde angrebet.
Når man bryder:
· Når bolden er i fremdrift, må der IKKE skiftes ud på nogen pladser FØR bolden er ført over midterlinien og modstanderen er sat under forsvarspres – ellers mister man for meget momentum.
Når man angriber:
· I et etableret angreb er mindst én spiller back-up til den angribende spiller helt inde ved spanden. Det er med til at stresse målmanden, så han ikke ved hvor scoringsforsøget vil komme fra.
Når modstanderen bryder ved egen spand:
· Her skal alle undtagen målmanden(e) give sig fuldt ud og forsøge at stopper boldføreren og bryde tilbage. En hurtig bolderobring her kan give et nemt kontramål. Kommer modstanderen først over midterlinien, etableres et mere regelmæssigt forsvar.
Alle Rocky-kampene er skåret over samme list; Rocky møder en fysisk frygtindgydende modstander. Rocky virker frisk og oven på i starten, men så begynder han at få tæsk. Rigtig mange tæsk. Og så gir’ Rocky fanme også nogle tæsk, og så får Rocky eddenmanme endnu flere tørre tæsk, men til sidst har Rocky liige lidt ekstra tæsk i handsken og så nakker han den satans kommunist eller-hvem-han-nu-er-oppe-imod. Sådan var det også i dag – der blev ikke givet ved nogle af ringhjørnerne, hvilke resulterede i noglet i den grad udmarvende første bolde, der bare blev ved og ved mens slagene haglede ind på begge sider. Men skønt Blå rejste sig flere omgange og angreb så blodet så blodet sprang, havde Hvid alligevel lidt Rocky i sig til sidst og fik hevet sejren hjem på point. The End.
Hvid vandt med dommerstemmerne 8-5
Blå: Kristensen, Knudsen, Uffe, Per, MadsO, Frømand og Jesper
Hvid: Jens, Lasse, Kjartan, Ålen, Ambassadøren, Junior og Anton
PS. Referatets sammenligning skal ikke på nogen måder tages personligt af Blå, for skønt ‘filmen’ i går fik den rigtige Happy Ending, så vinder Hvid modsat Rocky desværre ikke hver gang… 😉
Ok, der var måske flere rookies på Blåt hold, men helt uden erfarne stamspillere var de altså ikke. Og med den faste Frede-motor ude af bassinnet var Blå pludselig til at tale med. Når Blå kom tæt på og blev farlige var det for mange gange ensbetydende med, at der så var solgt ud i forsvaret, hvis Hvid slap afsted med en kontra. Og det gjorde Hvid tit. Så hjalp det måske også en lille, bitte smule for Hvid, at Sok var tilbage fra sit udenlandsophold – et fasttømret målmandsteam er set ud af mine dykkerbriller det mest effektive virkemiddel på et hold. Til sidst et tak til Ambassadøren for endnu et lækkert brød samt et lille medfølende suk til Jens, som jeg godt kunne have undt at nyde aftenens hvide laurbær samt ‘We are the champions!’-fællessang på Stefanhus 😉
Hvid vandt en tiltrængt sejr på 10-4
Blå: MadsO, Kristensen, Kosmonauten, Uffe, Knudsen, Jesper, Alexander & Junior
Hvid: Frømand, Ålen, Christian Glahn, Ambassadøren, Lasse, Mathias & Anton
Med mange ivrige reserver blev det en god og velspillet kamp her til aften. Man kan vel først og fremmest konstatere, at der er Mads’er af målslugere på Blå, der vil til fadet i hver kamp, hvilke satte Hvid under en del pres. Længe fulgtes vi ellers ad, men da der først gik hul på bylden, gik det stærkt. Ålen var ellers også tilbage mod storform, Rookie Casper fik scoret, Rookie Jakob fik scoret, så der blev leveret rigtig fine præstationer på begge sider. Alt i alt en god aften, der sluttede klassisk af med hjemmebagt kage på Stefanhus fra hvem andre end Ambassadøren. Og resultatet!? Nåh ja, engang imellem er det vel underordnet…
Blå: 9 spillere
Hvid: 8 spillere
Så blev det første aften uden Mathias, hvilke betyder at vi især hos Hvid starter ny tidsregning jvf. kamp 1 Efter Mathias. Jeg forventer selvfølgelig at Sok dukker op så meget som muligt (!), men hans udvandring til den jyske hede er i hvert fald en rimelig anledning til at finde en ny Hvid målmand og eventuelt rokkere lidt om på holdene. Og så var det jo super at åen var fyldt med nye haletudser i går – hele tre styk sprællede rundt, nogen mere erfarne end andre, men svømme ku’ de da og med den iver og aktivititet de lagde for dagen både over og under vandet, skal de nok komme hurtigt op på Frederiks niveau. Lidt høje forventninger, måske, men det kunne jo være sjovt hvis Hvid fremover kunne yde Blå lidt bedre modstand. Det er (næsten) ved at blive lidt ‘ensformigt’ med alle de Blå mærker på min vindermentalitet hver torsdag morgen. Men det er som om at når vi på Hvid aftaler, at nu skal vi fanme’ score, så scorer vi!? Hurtigt og effektivt. Så måske vi skulle til at aftale det lidt oftere, og når så først Jakob Haletudse lærer at lukke spanden, er det Blå der skal til at finde den Hvide forbinding frem.
Blå vandt 10-8
Blå: Frederik, Uffe, Keld, Knudsen, MadsO, Ambassadøren og Jesper Haletudse
Hvid: Frømand, Jens, Anton, Lasse, ChristianG, Casper og Jakob Haletudse
P.S. Dejligt at se begge Glahn’er samlet igen 🙂