Kategorier
Hvid vandt

Suleima v. Vedbæk

Der var fornemt besøg i går fra Vedbæk-drengene (der til daglig spiller i Whiskybæltet). og som altid blev det en kamp på et noget højere niveau end hvad vi er vant til. Det holdt dog ikke et stabilt Suleima- hold fra at lægge hårdt ud og komme foran hele 8-4. Der blev spillet godt rundt både i forsvar og angreb, og så hjalp det også lidt af Vedbæk kun var 5 mand i vandet. Ikke fordi vi var nogle tøser, men fordi de desværre ikke kunne stille med flere mand. Efter 25 min. spil måtte de dog kapitulere – og så kom vi desværre til at forære dem Kristensen, den fortabte forsvarskæmpe der tydeligvis havde en del indestængt energi han skulle af med. Det betød at Vedbæk fik lukket fuldstændig af i forsvaret – og der mangler vi altså erfaringen til at kunne komme igennem et ‘klassisk’ kombination af målmand/forsvarspiller. Samtidig slap kræfterne laaangsomt op i egne rækker, og så gik det altså stærkt den anden vej. Jeg håber dog at alle fik noget ud af kampen!? Jeg ved Vedbæk fik trænet forskellige spillemønstre, der var tydelige at aflure – de trækker sig tilbage efter et mislykket angreb, de spiller altid en medspiller i fremfart osv. – og det ville jo dejligt hvis vi bare blev en lille smule professionelle hver gang vi møder dem. Da kampen i går ikke var en normal Suleima kamp, har jeg besluttet ikke at tælle den med i statistikken skønt vi snakkede om noget andet i går. Dermed ikke sagt at jer der udeblev undgår at blive kaldt kujoner, skvatmikler og tøsedrenge næste gang vi ses 😉

Vedbæk vandt 13-8
Hvid: Vedbæk + Kristensen
Blå: Ambassadøren, Kosmonauten, Frømand, Ken, Jens, Jesper, Knudsen og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Slaget om Stalingrad

…var vand i forhold til den stillingskrig, der blev udkæmpet i går. Først bølgede den Blå kampbølge, blev slået tilbage og så bølgede de Hvide styrker den modsatte vej. Super kamp, der havde alt i sig især pointdramaet, da holdene fulgtes troligt ad til 8-7. Men så tog Den Danske Jens affære, fik fravristet bolden fra selveste Feltmarsvin Ken og sendte køligt bolden i kurven skønt omringet af et utal af fjender. 9-7 til Hvid og så var Blå knækket. Blå viste en ny kampmaskine frem, der dog var noget forpustet efterhånden som slaget skred frem. Men med lidt vilje skal du nok få chancen for at spille med musklerne igen, Blå Jens. Tak til Frederik for omgang bagefter på Stefanhus – og tillykke med MBA’en 🙂 Husk er vi spiller kamp på næste onsdag d. 1. – og kampen starter kl. 10!

Hvid vandt 12-9
Blå: Frederik, Ken, Hippien, Jens, Jesper og Knudsen
Hvid: Frømand, Ambassadøren, Jens, Ã…len, Lasse og Anton

Kategorier
Blå vandt

Hvor var Ã…len henne?

…han er nok taget til Saragosa-havet for at gyde!? Aftenens kommentar kommer fra Ambassadøren 🙂 Hvid savnede sin faste målmand og så slog Blå til og beviste at Frederik er en total overvuderet spiller på holdet 😉 God efterårsferie til alle herfra, jeg er træt og går til ro… Nej, lige en ting; Diego, er du ok!?

Blå vandt 7-5
Blå: Kosmonauten, Hippien, Uffe, Jesper, Kronik, Alexander og Ken
Hvid: Frømand, Diego, Lasse, Jens, Ambassadøren og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Aggressivitet overvinder altid passivitet

Overskriften er en velovervejet, tankevækkende og måske banebrydende konklusion fra undertegnede, som Frederik gerne må bruge til sin kommende MBA-eksamen, for den blev bekræftiget her til aften. Jeg mener i hvert fald at Blå kunne være kommet mere med i spillet, hvis de var kommet længere op af banen, for hvis man ser det mand til mand var det to rimelig lige hold. Der blev nølet for meget hos Blå og så havde Hvid god tid til at få sat et effektivt forsvar. Omvendt bulrede Hvid (som sædvanlig) hovedkuls fremad og det gav luffe, skønt The Great Danish Expediton Leader Uffe var tilbage på spanden efter 3 ugers farefuld færd i det syddanske øhav.Vi aftalte at holde julefrokost d. 16. enten hos Jens eller Esbern (mere om det senere), og vi forventer alle at Mathias dukker op 🙂 Og tjek så lige den nye MVP’er i statistikken – klubbens helt egen Maradona… 😉

Hvid vandt 10-4
Blå: Ken, Uffe, Kosmonauten, Hippien, Jesper, Kronik og Alexander
Hvid: Esbern, Frømand, Ambassadøren, Jens, Lasse, Ã…len og Anton

Kategorier
Uafgjort

Julefrokost d. 16.12.!?

Hvem er frisk på at holde julefrokost lørdag d. 16.12.!?

Kategorier
Hvid vandt

Ups, der flækkede jeg vist skallen!?

Så har vi set det med – Frederik har faktisk et lille, bitte indestængt vindergen, der engang imellem får lov at dykke op på skulderen af ham og hviske igennem hætten: ‘nu skal de fandenfisme slås til plukfisk, de hvide amøber, for blå skal vinde, ja vi ska’ sgu”. Og så kan det nok være at vores eller så rolige Frede lyner f.eks. ved at plante bolden lige i smasken på undertegnede, så jeg kunne høre de inderste lag af min hjerneskal knirke og knage, da den blev hamret ind i bassinkanten. Men selvom Blå kæmpede med knæ og klør, var det ikke nok til at hente Hvids midtvejsføring – det var ellers uhyre lige i starten, hvor især Knudsen holdt lukket på Blå spand, men et par hurtige Hvide mål midt i kampen gjorde forskellen. Godt at se så mange faste spillere tilbage igen og rart at møde Frederiks lille ven 🙂

Hvid vandt 11-8
Blå: Frederik, Kosmonauten, Hippien, Jesper, Kronik, Per og Knudsen
Hvid: Lasse, Ken, Ã…len, Jens, Frømand, Esbern og Anton

Kategorier
Blå vandt

Blå langede en lidt overraskende øretæve ud

Indrømmet, ved første øjekast havde Blå startproblemer, da de for første gang længe stod uden mange af stamspillerne. Men så gælder det jo om at snøre badebukserne godt op om nosserne og pakke tudekiksene væk – og det var lige præcis hvad Blå gjorde i går! Der blev fightet på alle pladser, og med både Jesper og Alexander i målhumør oppe foran, var det mere end Hvid (overraskende) kunne klare. Hos Hvid savnede vi at stoppe op og liiige tænke os om hvordan vi nu kunne knække modstanden og få et velspillet angreb igennem. Det lykkedes alt for få gange og så vandt Blå en fuld fortjent og meget flot sejr.

Blå vandt 10-8
Blå: Frederik, Hippien, Jesper, Kronik, Esbern, Kosmonautten og Alexander
Hvid: Frømand, Jens, Ã…len, Rasmus, Lasse og Anton

Kategorier
Blå vandt

The best 4 x 4 by far

Overskriften hentyder til Land Rovers berømte slogan, og det var hvad vi havde i går – den bedste 4 x 4 indtil videre. Damn FCK, men vi fik en velspillet, underholdende og ikke mindst målrig (hvor mange mål mon fodbold-fanatikerne oplevede…?) kamp, som dog hurtig trak i en bestemt retning; hvor Hvid assede og massede for at komme hurtig op og få bolden i kassen, spillede Blå cool og afventende og det er jo en taktik, der betaler sig når der ikke er så meget luft tilovers. Der var dømt tomme Hvide kasser en masse og med Frederik og Ken i hopla var den undervandsprut ligesom slået.

Nåh ja, så skal I ikke snydes for denne frække lille detalje; de udadvendte og altid åbne (…) ammonitter står og afslutter dagens gymspastiske øvelser. Ud i hallen fra omklædningsrummet kommer så først en bas trillende efterfulgt af en splitternøgen Christian Glahn med langt hår både foroven og forneden. Det var et syn som taget ud af Triers ‘Idioterne’ (positivt ment, Christian) med at par måbende ammonitter og et par klukkende Suleima’er på bassinkanten. Christian Glahn, jeg døber dig hermed det meget korrekte Suleima kælenavn Hippien 🙂

Blå vandt 13-7
Blå: Frederik, Ken, Hippien og Alexander
Hvid: Frømand, Jens, Ã…len og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Launch Party

Det er jo en stor dag i dag! Ikke fordi at Hvid drukende Blå i går, men fordi vi er gået i luften med det fra verdenspressen længe ventede suleima.dk. Tak til Ã…len, som ellers har holdt godt fast på sit kæreste domæne. Nåh, men nu er vi i gang, og det hele kører vist på skinner fremover. Fuldstændig som gårsdagens kamp! 😉 Efter en lidt rusten og forpustet start fra de fleste, fik den Hvide målmaskine banket rusten af som de første og stillet periskopet ind på den blå spand. Det var nu til tider et tomt syn, der mødte de hvide torpedoer, for Blå havde tydeligvis forsvarsproblemer i en længere periode midt i kampen. Men Blå kom dog stærkt igen og alt i alt var det en meget jævnbyrdig kamp. Jeg synes dog vi lige skal diskutere hold-opstillingerne næste gang – nok har Hvid tabt sin stærkeste Sok (eller er det den Kosmonauten svømmer rundt med?), men Blå savner også MadsO og med Kristensen ude de næste par gange, så… Eller hvad siger I på Blå!? Fremmødet var stort, og det skal I jo have tak for. At I så ALLE kom slentrende, kan jeg så surmule over en anden gang… 😉 Vi skal også have bestemt os for om sæsonen kører fra sommer til sommer eller efter kalenderåret? Det giver jo en vis mening at slutte sæsonen med at dele præmier ud til julefrokosten!?

Hvid vandt 13-9
Blå: Frederik, Kristensen, Knudsen, Alexander, Jesper, Uffe og Kosmonauten
Hvid: Anton, Jens, Frømand, Ken, Ã…len, Lasse og Keld

Kategorier
Blå vandt

And the winner is…

Sæsonen er slut, og nu skal vi igen til at vandre hvileløse rundt heroppe i den tørre verden indtil september. Den sidste kamp var igen utrolig intens og tæt, og som Frederik rigtig siger med et smil, så har de stærke forsvar jo desværre taget en del af alle de sjove, hurtige mål ud af kampen. Men det er jo kun et tegn på at alle er ved at blive bedre over hele linien, hvilke er fedt. Det sidste referat skal nu ikke handle så meget om kampen, men om statistikken – vores UMFFUVP = ultimative måleværktøj for fantastiske undervandspræstationer:

Årest hold: I denne kategori var der to nominerede… Og vinderen blev, fuld fortjent, med stående klapsalver, og champagne og kaviar, BLÅ, der helt suverænt har styret især forårets kampe. 19 sejre blev det til mod Hvids 15 og 5 uafgjorte. Blå havde en stærk kerne-trup, der bare blev bedre og bedre igennem sæsonen, og det var nok det, der gjorde udslaget (og så at de alle er federe end Hvid).

MVP (Most Valuable Player): Det måske vigtigste regnskab. Den spiller der mindst kan undværes, mine herrer, Frederik ‘Teleskop-arm’ Willerup! 69 blev scoren, der, så vidt jeg ved, er baseret på antal vundne kampe samt fremmøde. Men der er nok ingen der er i tvivl om at vi selv uden statistik havde kåret Frederik alligevel, for mere komplet spiller, der både kan stå på mål, forsvare og ikke mindst score mål, har vi ikke. På de næste pladser var der tæt løb mellem MadsO, Uffe og Kosmonauten, der alle også fortjener et stort klap på skulderen for deres præstationer.

MPK (Mål Pr. Kamp): Igen er Frederik hel suveræn med 10.7 gennemsnitlige mål til hans hold i de kampe han har spillet. Det er næste et mål mere (!) end Mads og Kosmonauten, som deler 2. pladsen med 9.9, Uffe 9.7 og så den første hvide, Mathias, med 9.4.

Point: Igen, Blå har vundet flest kampe, så det er blå spillere på de øverste pladser. Frederik (60), Madso (57), Kosmonauten (52), Uffe (51) og så Anton (47).

Møde%: Endelig lidt Hvid dominans. Den vinder jeg temmelig sikkert med et fremmøde på 92% og så med Lasse og MadsO på 79%. Og så kan jeg ikke lade være med at være spydig – ud af de 33 spillere, der har spillet med igennem sæsonen, er kun 10 (!) kommet mere end halvdelen (!) af gangene… Det er sgu’ lidt ærgeligt.

Flest Blå: MadsO (30) stabilt!, Frederik (29), Uffe (29), Kosmonauten (28) og Kristensen (18).

Flest Hvid: Anton (35), Lasse (31), Jens (27), Mathias (23) og Frømand (23)

Det var det. Det tegner jo et tydeligt billede af en flot Blå sæson, men lægger samtidig også op til at vi måååske skulle overveje at blande kiloerne…øhh…holdene!? Desuden vil jeg foreslå at sæsonerne fra nu af følger kalenderåret, så vi kan slutte statistikken af me manér til julefrokosterne!? Hvis alle er enige, vil jeg igen foreslå at dette efterår bliver lavet lavet om til en kort, lille halvårig turnering!?

Og så var det jo nok Mathias sidste kamp i lang tid 🙁 Du vil blive savnet, Sok, for dine hurtige fremstød, karate målmandsspark og ikke mindst altid gode humør. Vi to ses jo, men alle håber vel at du kigger forbi så meget som muligt. Desuden kommer MadsO ikke i efteråret, da han skal til Spanien, og det vil selvfølgelig også blive et stort savn for alle.

Ambassadøren satser på at stable et arrangement på benene inden sommerferien. Optimistsejlads bliver en hverdag slut august og så er der ellers bare at sige GOD SOMMER til jer alle og slut herfra.

Kommentarer, spydige såvel som rosende, modtages gerne her på sitet!