Kategorier
Uafgjort

Suk…

Jeg sad med begge ben daskende ud over mit badekar hele aftenen i går men ingen af jer dukkede op. Ak og ve, julen er fanme sådan en trist periode…

Resultat: En bar røv at trutte i
Blå: Min søns badeand (den spillede sgu’ alligevel temmelig okay)
Hvid: Anton

Kategorier
Uafgjort

Ho ho ho…

http://www.elfyourself.com/?userid=20f23cff197649ed8f7e8b6G06121904

Se linket efter referatet og glæd dig så over at det snart er jul samt at der ‘kun’ er 3 uger til vi ses igen! Ã…rets sidste dyst endte retfærdigvis uafgjort efter at Blå var foran 10-8 med 3 min. igen. Igen, meget intens kamp, og især godt spillet af Blå, der var uden deres to regulære målmænd.

Og så et stort tillykke til Blå, der fortjent men knebent vandt efterårets korte turnering. Og tillykke til Frederik, der i går spillede sin kamp #100 for Blå (gud bedre det) 🙂

Vi ses til ny sæsonstart d. 10.1.

Uafgjort 10-10
Blå: Kristensen, Rasmus, Jesper, Hippien, Kronik og Frederik
Hvid: Frømand, Jens, Esbern, Ambassadøren, Ken og Anton

Kategorier
Blå vandt

Ã…rets jUVledyst

Mens små buttede, hvide englebasser (eller var det kvindelie livreddere!?) kiggede ned fra oven, blev årets jUVledyst afgjort i al fordragelighed i nye omgivelser. Bassinet var heldigvis ikke så dybt som frygtet, og med masser af spillere, fik vi en god kamp. Ikke den vildeste, sjoveste eller hårdeste kamp, men en helt igennem OK kamp.

Blå vandt 12-7
Blå: El Amario, Knudsen, Hippien, Frømand, Kronik, Jesper, Per & Frederik
Hvid: Rasmus, Esbern, Ken, Lasse, Jens, Ã…len & Anton

Kategorier
Blå vandt

Man skulle nok have været der, men…

Så fandt vi ud af hvorfor Uffe kan holde sig så længe under vandet – han trækker rent faktisk vejret ind med røven, hvilke betyder at det er den eneste legemsdel, der behøver at stritte op over overfladen. Det har desværre dog den kedelig bivirkning, at det giver en temmelig dårlig smag i munden når han puster ud igen – hvilke betød at Uffe brækkede sig i sin snorkel i går! Eller var det fordi at det var hårdt at spille 4 mod 4!? Det var i hvert fald (igen) en hård dyst, der (igen) bølgede frem og tilbage, og hvor Hvid (igen) var foran i starten af kampen, men hvor Blå (igen) kom stærkt tilbage og vandt i (Uffes) sidste ende. Pyhaa, det er jo næsten til at brække sig over, men det lader vi nu hos Hvid Blå om at gøre, skønt det er en temmelig klam måde at lægge røgslør ud i vandet på. Til sidst skal Per fantastiske sidste mål nævnes – fra min. 2 meters afstand og meget lavt over bassinbunden støder Per bolden afsted med en sådan kraft, at den som en torpedo går direkte i kurven i en lige linie. Igen, man skulle nok have set det, men aldrig har en bold sejlet vandret så langt gennem vandet uden at ændre kurs.
Vi ses på 5 m. vand lørdag i Kildeskovshallen med kampstart (!) kl. 16. Og Uffe, hold lidt igen pastasalaten inden kampen…

Blå vandt 10-9
Blå: Kosmonauten, Knudsen, El Amario & Frederik
Hvid: Ambassadøren, Jens, Lasse, Per & Anton

Kategorier
Blå vandt

In short…

Hård kamp – nogen kommentarer!?

Blå vand 9-6
Blå: Kosmonauten, Kristensen, El Armario, Hippien, Jesper og Frederik
Hvid: Jens, Frømand, Lasse, Junior, Ambassadøren, Ken og Anton

Kategorier
Hvid vandt

En ‘fed’ kamp (af Lasse)

På slaget 22 (eller så’n cirka) var 11 mand i vandet til en kamp, der vil gå over i Suleima-historien som ”dengang-Anton-ikke-var-der.” Der var som altid en vis ubalance i vægtfordelingen på de to hold, og blå accepterede derfor som udgangspunkt at spille fem mod seks. Men efter to lynhurtige hvide scoringer måtte hvid hive en mand op. Det gjorde dog ikke den store forskel. Hvid holdt føringen hele vejen igennem kampen, og selvom det blev ganske tæt til sidst, var det hvids aften. I saunaen blev der som sædvanligt diskuteret kampsituationer, og Uffe fik nyt navn, ”el Armario” (klædeskabet), og så afslørede hippien, hvorfor han havde haft en usædvanligt ‘fed’ kamp på trods af nederlaget 😉

Hvid vandt 11-10
Blå: Jesper, Hippien, Kosmonauten, Frederik og Uffe (el Armario)
Hvid: Junior, Ambassadøren, Ken, Frømand, Per og Lasse

Kategorier
Hvid vandt

Ã…rets comeback

Det er længe siden at Blå sådan uden videre har ladet en sejr slippe fra dem. Og inden de kommer for godt i gang med at ‘det var bare planen’ eller ‘nu var det jo Hvids tur’, så vil jeg råbe YES! af mine lungers fulde kraft ligesom alle på Hvid gjorde, da Søren bankede det sidste mål ind. Bagud 9-6 lignede det ellers det klassiske mønster, hvor Hvid går ned til sidst på fysikken. Men der blev vist Hvid kampgejst af bedste klasse, hvor der både i forsvaret og angrebene blev holdt et bedre pres end tidligere, og så blev der bare på de sidste 5 min. scoret 3 hvide kasser. Udover denne spændende afslutning var der også andre højdepunkter: her skal først og fremmest nævnes Søren og Kens mål, hvor Ken giver bolden op, spiller den frem og tilbage 3-4 gange med Søren i et langt dyk langs bunden, inden Søren smider den i kassen. Det var virkelig et flot mål at følge fra overfladen. Og Blå skal selvfølgelig også roses, for det var (igen) en meget jævnbyrdig kamp – jeg er især imponeret og misundelig over hvor gode I er blevet til at ‘snyde’ jer ind på Hvids spand og score. Ligeledes er Blås angreb blevet mere alsidigt, så det ikke ‘bare’ er Frederik der scorer målene, men i går raslede de også ind fra Uffe, Jesper og Kjartan.
Til sidst til aftenens spørgsmål på Stefanhus: Keld og Ã…len, hvor er I henne!?

Hvid vandt 11-9
Blå: Jesper, Rasmus, Uffe, Kjartan, Knudsen og Frederik
Hvid: Frømand, Diego, Junior, Lasse, Ken og Anton

Kategorier
Blå vandt

Det var så smukt, så smukt

Mine inderste ønsker blev hørt, da selveste julemanden troppede op i Hillerødgade for at give mig årets julegave: 15 velplejede mænd der alle var (næsten) klar til kamp kl. 22. Hvad mere kan jeg forlange, hvad mere kan jeg ønske mig, hvad mere kan jeg opnå her i livet end af Suleimas tropper næsten starter til tiden!? Jeg troede aldrig den dag skulle komme, jeg troede aldrig jeg kunne være så heldig, jeg troede aldrig jeg kunne være så lykkelig. Og hvad fik vi så? En super kamp, det var hvad vi fik. Kan I ikke alle mærke det, kan I ikke alle se det – det er jo rendyrket lykke når vi alle tropper op og spiller til vi brækker os. Jeg var i hvert fald ved at brække mig efter at have slugt en halv pool, men det var det hele værd. Også selvom Blå kom stærkt igen og sejrede sikkert i det sidste kvarter af kampen, det var det hele værd. Tak, mine venner, mine helte, tak. Og når det så er sagt, så har I fanme bare at troppe op samme tid, samme sted næste onsdag, for ellers falder der sgu’ brænde ned…

Blå vandt 10-7
Blå: Knudsen, Jesper, Kosmonauten, Uffe, Hippien, Kronik, Per og Frederik
Hvid: Kjartan, Rasmus, Junior, Lasse, Frømand, Ken, Jens og Anton

Kategorier
Uafgjort

Suleima og UV på nettet

Der er mange flotte og lærerige UV-klip på YouTube, hvis man søger under UWR eller Underwater rugby.

Bl.a. andet vores egen (som kommer op som #1):

en temmelig anderledes bane med funky musik fra Venezuela:

og en kamp fra Colombia:

Kategorier
Blå vandt

Av, av, av…

Der var ikke megen medlidenhed fra Blås side, skønt der kun dukkede tre (!) Hvide spillere op i går. Nok var det tre stærke Blå der måtte konventere, men det Hvide spil kom aldrig til at køre og så tromlede den Blå målmaskine derudad. Flot (og skræmmende) var det at se så mange forskellige score hos Blå; især Kronik, Uffe og Jesper lavede mange gode kasser.

Blå vandt 13-6
Blå: Jesper, Uffe, Kosmonauten, Knudsen, Kronik og Frederik
Hvid: Per, Kristensen, Hippien, Ambassadøren, Frømand og Anton