Kategorier
Hvid vandt

Wet ‘n wild

orca-killer-whale.jpg

Vi har fået en ‘lille’ ny, ‘sød’ hval i bassinet. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi på Hvids side sætter stor pris på de ekstra muller vi har fået i forsvaret – og når Hagemann dykker ned, griber fat om den første og bedste Blå og klemmer alle indvolde ud af ham, ja, så er vi vel nok et par stykker på Hvid, der ligger og gnækker velfornøjet i overfladen 😉 Det minder jo en smule om en af tidligere tiders Hvide titaner, men da øgenavnet Hvalen nu er taget, må det blive til Spækhuggeren! Klonik, den kleppert, følger sgu’ også pænt med, så ikke flere testeronpumpede undskyldninger fremover fra min side. Næh, der er kommet godt med kilo på begge steder, og var Ã…len ikke så rart et menneske, så havde jeg da bestemt smidt ham op på panden og serveret ham til julefrokosten 😉 Stakkels El Amario ligger nok stadig og klynker derhjemme, men når først han og den tynde splejs Onsdag er tilbage, skal det nok blive sjovt (det er jo en smule envejs ‘kommunikation’ for tiden…)

Også stor ros til vores rookies Anders, Martin og Jens (?), der alle viser fremgang! Det er fedt med ny energi, og alle er vel enige om, at vi har haft et brag af et efterår hvad angår spillere i vandet. Kampene bliver mere intense, ja, nærmest profesionelle. Arhgh, og dog, i hvert fald sjovere.

Julefrokosten nærmer sig – det er d. 15. i Emdrupbadet og hos Jens. Mon vi får besøg fra Jylland, Idaho og Guatanamo (eller hvor det nu er Kronik hygger sig)!? Pratisk mail fra Jens følger snarest.

1. kamp: Hvid vandt 7-1
2. kamp: Hvid vandt 8-6

Blå: Anders, Ã…len, Hippien, Jesper, Ken, Knudsen, Kosmonauten, Mads, Rookie Blå
Hvid: Ambassadøren, Anton, Esbern, Frømand, Jens, Klonik, Lasse, Martin Ammundsen, Spækhuggeren, Professoren
Sinkadusbamsen gik til Klonik – så ser vi ham nok igen næste onsdag!?

Kategorier
Uafgjort

Suleima in english

In order to satisfy the huge amount of international Suleima fans waiting the hear more about the favorite UW-team, we should sincerely consider to start writing in english. Besides that, I need to copy paste this ling from Tecnhorati:

Technorati Profile

Kategorier
Hvid vandt uwr

Klar Hvid sejr på højrefløjen

Selv inden alle mållokalerne lukkede i går, stod det klart for enhver at Hvid ville vinde endnu en vandrunde. Hvids vandidater var simpelthen mere aggressive i deres vandkamp, og da den Blå venstrefløj (…) var noget hæmmet af at dens ellers så trofaste spidsvandidater med de tungere stemmer ikke dukkede, da krisen kradsede, blev det aldrig helt det forventede drama. Ved den efterfølgende partilederrunde i saunaen blev Hippiens dog aftenens helt store overraskelse med hele 1 personlig stemme som Fidusminister, hvilke sikrer ham en helt uge på det varme sæde i Saunatinget.

1. runde: Hvid vinder 8-4
2. runde: Hvid vinder 12-4

Blå vandidater: Rookie Anders, Jesper, Hippen, Knudsen, Rasmus, Kosmonauten, MadsO og Ken
Hvide vandidater: Rookie Martin, Hagemann, Ambassadøren, Frømand, Klonik, Professoren, Jens og Anton

Kategorier
Uafgjort

Auch… pt. II

Ærligt, jeg synes sgu’ vi havde et temmeligt stærkt hold med til Roskilde – men de var godt nok stærkere og meget mere taktisk velspillende. De lå godt for hinanden, og så blev der ellers rykket med lynets hast, når de spottede et hul – og det gjorde de desværre tit. Faktisk var det kun ego, der fik scoret 2 gange (et blev dog underkendt af uforklarlige årsager), men det hang måske sammen med at Roskildes målmand fik selv Ã…lens livvidde til at blegne. Og så den fandens bold, glat som en barnenumse, føj. Men fedt at vi mødte så mange frem, for det er altid lærerigt at møde nogle, der er bedre end en selv.

Suleima tabte (i hvert fald) 10-1
Hvid: Per, Jens, Ã…len, Kjeld, Frømand, Hagemann, Jesper, Hippien og Anton

Kategorier
Blå vandt

Auch…

De blå Haka’er havde fået Onsdag tilbage, og så var der ellers dømt testeronpumpet smadderkasse til hvid. Super kamp endnu engang (vi er virkelig inde i en god og benhård stime) – og ikke et ord sagt om at blå i længere perioder bevidst spillede med 7 mand i karret…

Blå vandt 9-3
Blå: Rookie, El Amario, Ambassadøren, Ken, Jesper, Onsdag, Ã…len, MadsO, Hippien, Knudsen
Hvid: Rookie, Professoren, Lasse, Jens, Nikolaj, Frømand, Hagemann, Per, Esbern, Anton
Professoren havde glemt sinkdubamsen…

Kategorier
Hvid vandt

Den Blå ‘Haka’

allblacks.jpg

Pyha, sikke en blå kant – kilovis af muskler, der fnysende, svulmende og skvulpende truede med at knuse al hvid modstand. Ledet af fugl Fønix aka Ã…len stod El Amario, Knudsen, Jesper og MadsO der og stirrede olmt over på de bleghvide krøblinger, som alle gemte sig bag deres eneste pondus, Hagemann. Uhadada, tænkte jeg, de ligner jo efterhånden Onsdag allesammen. Meeeen jeg havde heldigvis igen glemt at tage højde for det killer-instinkt, der efterhånden hersker hos Hvid – jo mere der bliver gået til stålet, jo mere vi bliver smadret op af væggene, jo mere senet , intens og ihærdig bliver den hvide modstand. Her stor ros til Nikolaj, der havde en sjælden set kampgejst og overblik af en næsten rookie – godt gået, Nikolaj, du må gøre dine far meget stolt 😉 Kæmpet blev der i hvert fald på begge sider hele aftenen og – selvom Hvid vandt, Jesper – så var det endnu et classic moment på Hillerødgade Golden Arena.

Se mere af Blå opvarmning på: http://www.youtube.com/watch?v=cle20lQg0Qs

Igen, vi spillede næsten en time og jeg havde krampe i begge lægge – tak, tak, tak!

Resultater: Hvid vandt 6-4 og 7-6
Blå: Ã…len, El Amario, Knudsen, Jesper, MadsO, Hippien, Kosmonauten, Ken og Rasmus
Hvid: Nikolaj, Jens, Frømand, Hagemann, Lasse, Professoren, Esbern, Per og Anton
Sinkadusbamsen: gik til Professoren for et enestående forsvar af sit disputat ‘Sådan forsvarer man en Hvid spand’

‘Haka’ = den dans det New Zealandske rugbylandshold danser inden hver kamp

Kategorier
Blå vandt

Jeg er ør og øm af lykke

kjeld-uv-professor-2.jpg

Den ene ‘gave’ efter den anden dryppede ned på os i går. Vigtigst var at vi kom i gang til tiden! Hallo, vi spillede fra kl. 22:04. Altså de 7 af os, men hvad gør det – vi spillede for fuld damp i over en time. Med kramper i hver en muskel og en puls på den forkerte side af 100, men hvad gør det – vi spillede i mere end en time 🙂 Yes! Siden min børns fødsel var det den lykkeligste begivenhed i mit liv! Ok, mit bryllup var også fedt, men hvad er det mod at spille en hel time! Og jeg tabte, stort, ydmygende, men det er jo lige meget, det tæller ikke i det store billede, det rør mig ikke sybderligt, når bare jeg får lov at spille en hel time. Nåh, men orgasmen stoppede jo ikke der, for hvem kom slentrende nonchelant ind i hallen som en af de første!? Struers egen Burt Reynolds aka Sokken aka Mathias 🙂 Lidt rusten i de første 5 min., men det skulle vise sig at være ren spil fra galleriet. Altså nærmest doping-agtigt snyderi, for manden spillede jo røven ud af bukserne! Også vores andres røve, som skiftevis fik Olfert og blev blottet af den frække jyde – men hvad gør det, når man spiller en hel time… Og, og, og som om det ikke var mere end en voksen mand følelesesmæssigt kan klare – så havde Keld en stor nyhed. Han skal være far igen… Nej, det må vente – men et PROFESSORAT ved Ã…lborg Universitet er sgu’ mindst lige så flot! Stort tillykke, Keld, godt gået og tak for runden på Stefanhus. Som med enhver anden ære af den kaliber, følger jo vores egen – så Keld bør fremover kun tiltuleres som… Professoren! Nåh, så var der jo selve kampen, altså den, der varede en time og lidt til. Den var klart i den bedre ende af skalaen med gode dueller og fine mål. Rasmus scorede bl.a. 2 gange – sådan! Hele Blå var generel meget velspillende, mens Hvid nok tabte pusten på at vores ellers så solide og velindspillede forsvars- og målmands kæder ikke var til stede (læs: Lasse, hvor fanden var du henne!?). Sidste bold varede mere end 10 min. og var noget af det mest trættende, jeg har oplevet – alle skvulpede rundt mere eller mindre forpinte, men bolden ville bare ikke i. Til sidst fik El Amario endelig afgjort torturen og alle kollapsede på kanten – men hvad gør det, når vi spillede fra 22.04 til 23.10 🙂

Blå vandt 10-5
Blå: Professoren, El Amario, Hippien, Jesper, Rasmus og Mathias
Hvid: Frømand, Jacob, Ambassadøren, Jens, Martin og Anton
Sinkadussen: Gik fortjent til Jens for en langt og sejt træk i mere end en time

Kategorier
Hvid vandt

Forpustende mange vandhunde på én gang

Hvis jeg ikke tager meget fejl, så var vi 23 spillere i går. Pyha, som om 3 ugers fravær ikke havde tappet mig nok for kræfter, så var det et organisatorisk mareridt at få stablet to fair hold på benene – især fordi mange har en kedelig til tendens til ‘bare at komme dryssende’. Jeg gentager derfor igen – lad os nu alle gøre vores ypperste for at være klar INDE i hallen SENEST kl. 22.00! Det gør det nemmere at sætte hold, vi kommer hurtigere igang, og det hele bliver meget sjovere. Nåh, men vi kom i gang og det blev et brag af en kamp. Masser af udskiftere var lig super hurtigt tempo, og folk (i hvert fald på Hvid) var gode til at skifte ud hurtigt og ofte. Fedt! Hvid kan nok takke Vedbæks Jørgen for at der ikke blev scoret flere kasser på dem, men alt i alt var det en fair kamp, der kunne være gået begge veje.

IGEN: jeg håber I alle vil forsøge at komme til tiden fremover – den kan ikke være meningen at vi efterfølgende på Stefanhus skal høre, at nogen kommer for sent ud af døren, fordi de ser en udsendelse om en åndsvag hest, der er faldet i en grøft… Tsk, tsk, Hr. Ambassadør.

HUSK: næste onsdag er aflyst pga. efterårsferie!

Hvid vandt 10-5
Blå: Frømand, Hippien, Knudsen, Rasmus + 6 Vedbæk’er + 2 Rookies
Hvid: Ambassadøren, Anton, Jakob, Jens, Jesper, Klonik, Lasse, Mads + 2 Vedbæk’er + 1 Rookie

Kategorier
Uafgjort

I går var det fuldmåne

(skrevet af Jesper)
Om det påvirkede de tilstedeværende er svært at sige, men personligt synes jeg at der har været hyggeligere aftener i Hillerødgade hallen. Der var 5 i vandet for begge hold, overfladereglen var droppet (det var nogen glade for, andre synes det ændrede spillet for meget), hvid havde bolden 70% af tiden og var godt til at spille den rundt og bruge overfladen. Uffe var derfor plantet på kurven i lange perioder. I starten var det rimeligt lige, så trak hvid fra til 8-6, derefter gamblede blå hele butikken i næste angreb med både Uffe og Ken på bunden fra starten. Udligningen til 8-8 kom lidt derefter. I slutsekunderne havde Ken to langskud på kanten af kurven. Saunaen var ikke tændt og fidusen gik til Uffe.

Resultat 8-8
Hvid – Hippien, Esbern, Per, A’døren, Søren
Blå – Kosmonauten, Uffe, Ken, Rasmus, Jesper

Kategorier
Uafgjort

De laaaaaaaange boldes aften (nu uden Anton)

(Skrevet af Jens)
Det utrolige er sket. Efter en hel sæson uden afbud, måtte Anton strække våben og kravle under dynen. Han gik derfor glip af en opslidende fight, hvor holdene fulgtes ad til stillingen 3-3, som holdt til 10 minutter før slutfløjt. Men så tog hvid fat og scorede et par hurtige mål. Med et par minutter igen blev bolden givet op til aftenens nok længste bold. Først 5 minutter over 11 kunne hvid række hænderne triumferende i vejret efter en samlet sejr på 6-3. Det hører nok med til den samlede vurdering, at hvid udnyttede et øjebliks forvirring på blåt hold til at kapre den nyindkøbte målmand Per tilbage på holdet. Han startede ellers på blåt hold, da de som sædvanlig startede aftenen med at jamre over de uretfærdige hold. Så Per gjorde udslaget og fik fortjent Fidusen.

Hvid vinder 6-4

Blå: Hippien, Jesper, MadsO, Kosmonauten, Rookie, Knudsen
Hvid: Keld, Lasse, Jens, Per, Frømand, Jakob (Ambassadøren) og så vores nye muskelbundt med det smadrede knæ, som jeg ikke kan huske navnet på….. (Jakob!? Red.)