Kategorier
Uafgjort

Kære dagbog …

… i går var en god dag. Sådan en af dem der gerne må komme mange flere, for vi havde næsten 100% fremmøde til træning. Okay, der var lidt forvirring omkring mødetid men vi var i hvert fald 18 mand og en tøs i saunaen bagefter til gus og øl, hvilke må være noget nær rekord. Og så var der kampen, kære dagbog, en legendarisk en af slagsen. Kan du huske ‘92, de danske underdogs mod de uovervindelige tyskere!? Det her var tæt på. Med to fortabte og stærkt savnede blå sønner, Jesper og Anders der begge varmede op (??), på holdet var der meget brede smil på blåt hold inden kampstart. Og de blev kun bredere da kraftværket Lille A så også troppede op. Men kære dagbog, hvis der er noget der tænder Hvid så er det modstand og med lidt taktisk snilde på kanten hoppede Hvid i karret med et spinkelt håb om at dette måske nok skulle gå. Og det gjorde det over al forventning. Der blev lukket helt ned for de blå superstjerner og hvid haglede målene ind. Jeg vil ærlig sige, kære dagbog, at i lang tid kunne jeg ikke tro på at det ville fortsætte, men det gjorde det. Blå fik simpelthen ikke styr på egne rækker, selvom det lyste langt væk at der var brug for en taktisk revurdering af spillestil. Altså, har man både Jürgen Klinsmann og Matthias Sammer liggende oppe foran, så burde der skabes bedre og flere chancer. På den anden side, kære dagbog, så var det sgu’ også et på alle punkter velspillende hvidt hold, der bare ikke gav ved dørene. Astronauten var ON FIRE på målet, Decigram og Kronik var her og der og alle vegne, Havfruen tog vist kun én indånding i hele kampen og ellers pilede hun bare rundt nede på bunden, Dyrlægen var brutal i sit forsvar og Torres og Klasse var… well, Torres og Klasse ???? Det sagt, kære dagbog, så var det en fantastisk kamp med gode og lange dueller og klassisk Suleima-spil, som de to sønner sikkert har rystet på hovedet over. Men hey, Suleima spiller ikke i 1. division, vi spiller for kammeratskabet – og Havfruens færdigheder i en sauna. Sov godt, kære dagbog, vi ses næste onsdag til kampstart og kammeratskab kl. 21.00.

Kamp: 14-5 til hvid
Blå: Store A, Lille A, Jesper, Bademesteren, Guldknuseren, Ambassadøren, Sølvpil, The Artist Formerly Known as Oligarken og Frømand
Hvid: Torres, Klasse, Astronauten, Kronik, Dyrlægen, Decigram, Havfruen og mig selv

Kategorier
Uafgjort

En helt speciel onsdag

I går blev endnu en speciel onsdag af flere meget forskellige årsager. For det første manglede der er en del stamspiller, flere fordi de åbenbart hellere ville være sammen med deres børn end os andre, weird. Det betød at vi kun var 10, hvor af de 9 stod og kiggede op på Dyrlægen og tænkte ‘bare han kommer på MIT hold’. Han endte på Blå, fair nok, og vi fik startet hvad der gik hen og blev en mindeværdig kamp. Får Far var on fire! Den ene stærke blå bølgede skyllede indover den hvide spand, men næh nej, der var fanme ingen der skulle mess’e med Far i går, magen til målmandsspil er ikke set længe. Og det lagde så op til fase 2, som ingen vist rigtig havde set komme. For så snart de blå hajer var blevet neutraliseret i hvid zone, trådte Havfruen i karakter. 1-2-3 så blev hun spillet afsted af hvid forsvar og væk var hun. Smut, smut, smut op i den anden ende og med lidt hvid support primært fra undertegnede kom hvid ret solidt og temmelig overraskende foran 6-1. Og så blussede frustrationerne ellers op på blå. På den sjove måde da Sok blev RUNDBARBERET af Havfruen, som slap fra ham og scorede på tomt mål skønt han ellers holdt solidt fast i hendes hale, Mathias målløse blik var mageløst. Knap så sjovt var aftenens Donsby… Mange vil vide hvad der her hentydes til og uden at nævne navne vil jeg blot her i forum sige højt at ‘vi elsker dig højest af alle og værdsætter hvert sekund du er i vandet med os, også når bølgerne går højt og stemmer hæves!’ Jeg forventer intet andet at alt er glemt næste onsdag, det kan og skal ikke være anderledes, ’nuff said! Nu var blå slagne og tryglede om at for Jonas over. Igen var hvid large, jeg siger det bare, 5 mod 4 i sidste halvdel af sådan en kamp er ikke nemt og blå fik også ganske forventeligt tygget sig tilbage til et slutresultat på 8-8. En virkelig på mange måde super kamp med en snert drama, ren Suleima’ansk. Alle hele vejen rundt gav sig (altså Esbern lavede ikke engang en Esbern) og der var smil og high fives hele vejen rundt på kanten. Og SÅ ventede saunaen jo, med kolde øllepølle og mesterlig, sveddryppende gus, det er altså blevet en favoritmåde at afslutte aftener på, det berømte kirsebær på toppen. Tak til jer alle for at være som I er, også selvom vi meget, meget sjældent clasher lidt, I er en skøn flok at dele sine onsdage med.

Hvid: Havfruen, Far, Esbern, Decigram (som skiftede midtvejs) og mig (nej, jeg har endnu ikke vænnet mig til mit nye øgenavn)

Blå: Guldknuseren, Sok, Frømand, El Ambassador og Dyrlægen

Resultat: 8-8

Til sidst lidt rigtig godt nyt; vi kan med stor sandsynlighed spille i juni på nær den sidste onsdag!

Kategorier
Uafgjort

Magisk aften i bassinet

Sikke dog en fantastisk kamp i går! Efter en lettere omrokering fik vi delt to meget fornuftige hold, der i den grad spejlede sig i hinanden 1:1.

Mest underholdende var nok giganternes kamp i kampen, når Lille A og Dyrlægen tørnede sammen i et par uhørt barske XXL tacklinger. Og der var Decigram v. Astronauten, Sok v. alle-andre og så fik Torres og jeg ellers skiftevis en masse kasser banket i i nærmest synkronisk rækkefølge (i hvert fald i starten). Der blev virkelig gået til stålet, også foran kurvene, jeg kan i hvert fald ikke mindes så mange lige-ved-og-næsten forsøg, der bølgede tilbage fra side til side.

Men kønnest af alle var nok den lille, hvide havfrue, der som en fri fisk i vandet var her og der og alle vegne. Og nej Louise, du fik ikke scoret skønt du var urimelig tæt på, men det kommer, bare vent, pludselig har du luret hvordan du skal sno den ind ??

Til sidst slap kræfterne op på begge hold og tør jeg sige at med et lille overtal af spillere hos Hvid, var det Blå der kollapsede først. Øl blev indtaget hos Stefan, men er jeg den eneste der synes man efterhånden har en bitter smag i munden på det værtshus!? Holddakæft en sur betjening, og så de to rejekællinger ved bordet, der ikke gad flytte sig skønt vi spurgte pænt. Og hvad fan’ sker der med at en højtaler annoncerer at nu skal vi altså skride hjem?? Hmmm, lad os komme tilbage til Havfruens saunagus og de kolde dåseøl.

Til sidst tak til Sok for en masse uredigeret og lettere forvirrende video, man kan se her i gruppen, det er super griner at se igennem, specielt når dine egne ulovligheder bliver afsløret lige tydelig nok ?

Hvid vinder 10-7
Hvid: Dyrlægen, Torres, Bademesteren, Astronauten, Far og Havfruen
Blå: Matisok, Lille A, Frømand, Decigram og Anton

UV Rugby First Person Shooter
Kategorier
Hvid vandt

Hillerødgade Svømmehal koger over!

Pyhaaa, det var ligesom om det hele kogte over på mange fronter i går ?

Altså, først var der kampen, den var nærmest den mindste hedetur og så alligevel ikke, for sikke dog der blev gået til stålet fra alle deltagere! Efter holdene blev delt fair and square (det kommer vi sjovt nok tilbage til) så var det tydeligt fra 1. sek. at især Palle havde gumlet hestepiller og Hvid kom bragende på den et forskrækket Blå forsvar. Om det var fordi Louise fra start havde hvisket Palle i øret at kun vinderne blev belønnet i saunaen er måske ikke en helt tosset teori, men manden scorede i hvert fald mål på stribe og helt uden nåde eller som sådan omtanke for at hans holdkammerater også gerne ville til fadet.

På Blå började frustrationerna at synas men der blev da givet igen skønt baderingene hobede sig op på Hvid side. Helt uventet medfødte det så pludselig nærmest mytteri på Hvid side, hvor det aldrig-set-før-set-i-Suleimas-historie medfødte at en semi-rasende Decigram meddelte han nu gad han fanme ikke smadre Blå mere, så nu desseterede han over til fjenden. Jeg var, mildest talt, paf! Her nusser vi om vores nye stjernefrø og så vil han i sidste ende hellere hjælpe Kilogram med at vinde, det må vi have en snak om.

Nåh, Hvid vinder stadig 13-8 selv efter Jonas er skiftet og en som nævnt tidligere meget intens fight. Men dramaet var ikke slut her! For op af det kogende vand springer Svensken som en jätte ud af en æske, jävla danska!!!, magen til uretfærdige hold har han ikke set længe og jag kommer aldrig någonsin att spela här igen!!! Eder og forbandelser flyver rundt og så hjælper det jo heller ikke at Hvid driller lidt overbærende. Men svensken har jo en pointe, vi skal og bør jo altid forsøge at dele så jævnbyrdige hold som muligt og hvis Palle ikke vil tage hestepiller med til alle, så må vi jo lede og fordele derefter.

Anywho, der bliver delt krammere ud MEN SÅ skal jeg ellers love for at temperaturen steg endnu et nøk, for vores alles yndlingsmaskot og snart præsident for klubben på livstid, Louise, diskede op med den i alle henseender hotteste saunagus jeg i mit liv har prøvet. Til jer der ikke var der, så kan jeg bare sige at det eneste der manglede var en stang, og så lader jeg den ellers bare ligge der. Pyhhaadada, hu.. nej det var hot! Selv Svensken, der ellers sad og surmulede lidt, måtte overgive sig da hun gudhjælpemig kysser ham på panden for at få et smil frem.

Anonymt kunstværk af aftenens højdepunkt

Herrejeramias, det er vel nærmest sådan at det pludselig er det absolut største held i uheld at vi er den sidste klub i hallen!? En alt i alt meget begivenhedsrig aften med klassiske Suleima elementer af broderlig kærlighed og konkurrence på tværs af holdene (fik jeg nævnt at Esbern var involveret i en tredobbelt hvid tackling af sig selv) – og så lige den-der-prik-over-iet, føj det var lækkert!

Hvid: Anton, Dyrlægen, Farfar, Kosmo og Esbern
Blå: Svensken, Sokken, Østers, Frømand, Plantageejeren og Decigram (skiftede halvvejs)
Hvid vinder 13-8 (jeg vil nok mene det blev 20-8 men lad den ligge)
Kategorier
Hvid vandt

Det stod 4-4 og så skete der noget uventet.

Tak for super kamp i går, to meget lige hold der længe fulgtes ad indtil Hvid trak fra og vandt 7-4. Hvor er det fantastisk at have Sune aka Cykelsmeden og Lille A med igen, at se Jonas bare blive bedre og stærkere gang på gang og så selvfølgelig at opleve Sølvpilen i hopla på Hvid ?? Hov, og så selvfølgelig at Louise var med på Stefanhus, mon ikke hun også vil med til julefrokosten ??

Hvid: Jones, Dyrlægen, Kosmo, Esbern, Sølvpil, Cykelsmed og Ego.
Blå: Svesken, Østers, Ambassadøren, Oligarken, Frømand og Lille A

Kategorier
Uafgjort

Hot tøs scoret uden blusel!

Dette referat kigger både bagud og fremad. Bagud på en utrolig kamp i går med 12 mandfolk i karret og et blåt hold der smukt førte med to mål indtil to minutter igen og Hvid besluttede sig for at nok fanme må da være nok. Udligningen til 11-11 faldt i de døende sekunder hvilke var et smukt resultat på en virkelig underholdende og ikke mindst jævnbyrdig kamp, som hele holdet, uden undtagelse, fejrede på Stefanhus. Ja, Jonas fejrede det nok mere end os andre ved ligefrem at score værtshusets hotteste tøs mens vi andre tyggede i vore nøddemix. Nåh, men jeg ser også fremad, mod JULEFROKOST 2021 – ER Suleima på SPANDEN ?.

Bestyrelsen har besluttet at vi holder fast i denne da det er et lille, privat og lukket arrangement. MEN, vi dropper kamp inden, alle skal PCR testes inden, vi/klubben vi forsøge at indkøbe kviktest til alle der kommer og hvis du IKKE deltager pga de nye restriktioner eller andet så meld det ud her i gruppen asap! På den måde mener vi at vi sikrer os bedst muligt og dermed med rette kan slippe Sodoma og Gomorra løs hos Bendix som vi plejer. HUSK også allerede nu at gentage i gruppen hvad DU tager med på dagen så vi kan koordinere evt mangler. Og det skal slutteligt siges at selvfølgelig ikke vores andres fejl at Christian Knudsen vælger at tage til Italien i stedet for og at det selvfølgelig stadig er hans fulde ansvar at sikre kold fadøl til os andre på dagen

Kategorier
Uafgjort

Dyrlæge annoncerer lækkerier til fremtidig julefrokost

I går var en skøn aften med sådan en gang regelmæssigt, velspillet UV bold, hvor alle var glade for at være i karret og der var sådan en smuk symbiose mellem de to hold. Vi var kun fem på hvert hold, så der var tid og plads til at alle kom til fadet. Okay, hvid spiste måske en smule mere af det blå fad, men det var sådan set underordnet. Det var helt landsholdsagtigt med sådan 10 målscorer ud af 10 mulige, og kronen på værket var da Jonas bankede sidste bold i, den knægt har jo krummer i sig ?? Stefanhus bagefter var legendarisk da først Dyrlægen begyndte at snakke om mad til julefrokosten og vi der var der kan bare sige at… det blir’ godt, RIGTIG godt. Hvad der ikke er så godt er det faktum er vi er for få der dukker op til kampene. Der er simpelthen for langt mellem snapsene, for at blive i dem jargon, og det kan ikke passe at så hæderkronede en klub med så mange legendariske og stadig aktive spillere nærmest fysisk hænger med røven i vandskorpen.

Det er ikke motiverende at dukke op kl 21.50 og så sidder der tre mand i omklædningsrummet. Jeg har råbt vagt i gevær før og jeg gør det gerne igen: VAGT I GEVÆR! Jer der føler jer ramt har bare at gøre honnør og komme op af sofaen hver onsdag, nu må I have set alle serier på Netflix og vi savner jer i Hillerødgade!

Kategorier
Hvid vandt

Svensker eller ej?

Svensken kom ikke, men så kom han sgu’ alligevel – og han kom ikke alene ? Go’ kamp i går hvor vi lige præcis slæbte os op på 10 fremmødte skønt småbørnsfamilieoverhovederne kollapsede på stribe. Hvid trak det længste strå, også selv om Klasse sprand ud som Blå i de sidste 10 min og hamrede den ene bold i efter den anden (lad nu de andre komme til engang imellem, Lasse).

Og de kolde fadøl på Stefanhus blev altså frustreret at en genopstanden svensker, men det var fanme bare hyggeligt! ??

Kategorier
Uafgjort

Ubegribelig ting skete i går

 

Der skete mange ubegribelige og forunderlige ting i går; den lille fede gik bort hvilke Kosmo fejrede ved at dukke op i et par badebukser syet af hans slidte VM-trøje. Store A dukkede også op til kys og kram både over og under vandet, han var mærkbar nem at spille imod men det var måske fordi han også vil kaldes den lille fede, måske hans tanker hele tiden kredsede om den kvindelige DM finale han gik glip på Amager, måske var det fordi at Dyrlægen mandopdækkede ham til nær perfektion eller også ved han simpelthen ikke nok om UV, han havde i hvert et hav af tekniske sprgs ude under bruserne om hvorfor Suleima lige spiller bedre end Amager, hvilke Klasse og jeg så måtte forklare ham gentagne gange.

Far var også i mystisk form, sjældent er en mand kommet så meget til skade i en kamp for så alligevel at spille videre med brækkede fingre, flækkede albuer, forstoppet næse og Kol i lungerne, en sand fighter til det sidste, ligesom den lille fede skønt der holder sammenligningen så også op, fed kan man sgu’ ikke kalde Farmand. Næhh, Knudsen, han er fed – at spille imod. I al sin Kaptajn Haddockske mægtighed råwer han edder og forbandelse ud over overfladen alt i mens han glemmer sit ansvar på spanden. Den stakkels Dyrlæge blev kaldt til dopingkontrol og reprimander i tide og utide men lige lidt hjalp det; de Hvide driblede sig igennem det Blå forsvar igen og igen g vandt en skøn kamp 11-9.

Kategorier
Uafgjort

Et brag

Et brag af en kamp, hvad mere kan man sige? For er det værd at nævne at Blå vandt 11-8 skønt det var en meget lige kamp? Er det relevant at Kenneth scorede samtlige Blå kasser men påstod bagefter at det var en holdindsats? Er det specielt spændende at Per og Christoffer endelig dukkede op og at vi havde savnet dem inderligt? Er der nogen der gider at høre om at Armin har en fantastisk bundtid, at han scorede fire kasser for Hvid og nærmest var en enmandshær i starten af kampen? Mon Lasse bør fremhæves fordi Blå gav ham nakkehjernerystelse men spillede videre alligevel fordi Hvid modsat Blå har en ren vindermentalitet? Tror nogen når jeg siger at det er beviset for at UV har en helende effekt for kroppen som både kurerer Jens‘s nerver, Per‘s skulder og dermed snildt kan hjælpe på både Christian‘s rødvinsdrikkende, brækkede tå, Nikolaj‘s noget tvivlsomme snitsår (hvilken læge skærer sig selv i fingeren??) og Andreas‘s dårlige undskyldninger? Og hvem gider overhovedet at høre om Johnni‘s heroiske kamp på Blå spand der fraholdt Hvid for at komme tilbage i kampen? Eller at Stefanhus som altid var rocker hyggeligt? Næppe nogen som helst nogen steder i hele verden, så vi lader den bare ligge her.