Så oprandt onsdagen endelig. Vi ankom til en dejlig brandvarm sauna. 22.00 og vi var omkring 5 fremmødte. Men så myldrede det frem: 15 fremmødte entusiastiske dykkenymfer var klar i bassinet omkring kvart over 10. Og så var vi igang.
Fuld skrue på fra start og på trods af en vægtmæssigt overlegenhed på blå, formåede hvid at bruge deres hurtighed og snilde til at lægge sig i føring, og det blev klart på blå at der måtte strammes an.
På blå havde vi sat holdet således:
- På mål: Knudsen, Ambassadør og Sølvpil
- Forsvar: Kenneth og LilleA
- Angreb: Kilogram, Svensker, Dyrlæge
Hvid havde følgende opsætning:
- Mål: Esbern og Louise
- Forsvar: Decigram og Jens (altså ham med sul på kroppen),
- Angreb: Lasse og Torres
- Udgået: Jens (Farfar).
Det var tydeligt at det ville blive en lige kamp, hatten af for holddelingen.
Kampen bølgede frem og tilbage og vi formåede på blå at vende kampen til en svag to-måls føring indtil hvid i kampens sidste minutter og “SIDSTE SIDSTE MÅL” fik oprejsning på deres ære til en målscore på 11-11.
Af højdepunkter må nævnes Esbern på mål. Det var et nyt træk fra hvid og spændning var stor når vi nærmede os målet. På skudsafstand mødte mand Esberns intense blik, og derefter vendte han sig og klamrede sig til kurven med ryggen opad. Som en blæksprutte i hans lille hule krævedes der nu af den angrebne at forsøge at vride Esberns tentakler fri af kurven for derefter at forsøge at vippe ham op og af spanden. Ikke nemt i det iltfattige klorvand.
På blå antager vi at Esbern forsætter sin fremtid som hvid hulevogter og glæder os til at finde måder at få ham vristet af spanden.
Dejlig “after ski” i sauna med høj stemning og rigeligt med forfriskninger.
