I går blev endnu en speciel onsdag af flere meget forskellige årsager. For det første manglede der er en del stamspiller, flere fordi de åbenbart hellere ville være sammen med deres børn end os andre, weird. Det betød at vi kun var 10, hvor af de 9 stod og kiggede op på Dyrlægen og tænkte ‘bare han kommer på MIT hold’. Han endte på Blå, fair nok, og vi fik startet hvad der gik hen og blev en mindeværdig kamp. Får Far var on fire! Den ene stærke blå bølgede skyllede indover den hvide spand, men næh nej, der var fanme ingen der skulle mess’e med Far i går, magen til målmandsspil er ikke set længe. Og det lagde så op til fase 2, som ingen vist rigtig havde set komme. For så snart de blå hajer var blevet neutraliseret i hvid zone, trådte Havfruen i karakter. 1-2-3 så blev hun spillet afsted af hvid forsvar og væk var hun. Smut, smut, smut op i den anden ende og med lidt hvid support primært fra undertegnede kom hvid ret solidt og temmelig overraskende foran 6-1. Og så blussede frustrationerne ellers op på blå. På den sjove måde da Sok blev RUNDBARBERET af Havfruen, som slap fra ham og scorede på tomt mål skønt han ellers holdt solidt fast i hendes hale, Mathias målløse blik var mageløst. Knap så sjovt var aftenens Donsby… Mange vil vide hvad der her hentydes til og uden at nævne navne vil jeg blot her i forum sige højt at ‘vi elsker dig højest af alle og værdsætter hvert sekund du er i vandet med os, også når bølgerne går højt og stemmer hæves!’ Jeg forventer intet andet at alt er glemt næste onsdag, det kan og skal ikke være anderledes, ’nuff said! Nu var blå slagne og tryglede om at for Jonas over. Igen var hvid large, jeg siger det bare, 5 mod 4 i sidste halvdel af sådan en kamp er ikke nemt og blå fik også ganske forventeligt tygget sig tilbage til et slutresultat på 8-8. En virkelig på mange måde super kamp med en snert drama, ren Suleima’ansk. Alle hele vejen rundt gav sig (altså Esbern lavede ikke engang en Esbern) og der var smil og high fives hele vejen rundt på kanten. Og SÅ ventede saunaen jo, med kolde øllepølle og mesterlig, sveddryppende gus, det er altså blevet en favoritmåde at afslutte aftener på, det berømte kirsebær på toppen. Tak til jer alle for at være som I er, også selvom vi meget, meget sjældent clasher lidt, I er en skøn flok at dele sine onsdage med.
Hvid: Havfruen, Far, Esbern, Decigram (som skiftede midtvejs) og mig (nej, jeg har endnu ikke vænnet mig til mit nye øgenavn)
Blå: Guldknuseren, Sok, Frømand, El Ambassador og Dyrlægen
Resultat: 8-8
Til sidst lidt rigtig godt nyt; vi kan med stor sandsynlighed spille i juni på nær den sidste onsdag!
