Påskeuge. Svømmehalen lukker med mindre vi giver besked. Formand Kilogram skraber nok sammen til at vi melder os og vi ender med at være 5 mod 5 – det perfekte antal. Louise aka Havfruen har meldt sig till og vi må konstatere at vi nu har en reel professionel spiller på holdet – hun bliver betalt for at møde op! Men det var ikke for at lave dejlig gus og støvesuge bassinbunden – nej, det var for at spille UVR med stor indlevelse og voksende begejstring. Er der noget bedre end når klubben bliver begunstiget med nye spillere som i den grad tager sporten og spillet til sig.
Vi lagde ud med lidt blanding af spillerkortene – og ramte følgende opsætning:
Hvid: Havfruen, Dyrlægen, Far, Decigram og Torres
Blå: Ambassadøren, Kilogram, Svensken, Ken (Oligarken har lidt en mislyd nu) og undertegnende Sølvpil.
Alt var som sådan åbent, og første bold tog også lang tid om at finde sig til rette i en af kurvene – desværre blås! Hvid var i den grad “on fire” og det stod hurtigt klart at vi på blå skulle mande os op for ikke at blive overrumplet af de hvide makreller. Det gjorde vi og kampen bølgede frem i ren stillingskrig.
Værd at nævne fra os på blå var en yderst velspillende Ambassadør på mål (sammen med undertegnede). Hans evner som sidste mand og målstopper er større end hans evner som kameramand. ?
Alle spillede op til niveau og Svensken stod for hovedparten af vores mål – dejligt.
Og Havfruen! Bortset fra Svensken af uvisse årsager insisterede på at hun skulle beklæde sig med et par oversize hvide badebukser (måske professorernes glemte?) var det en fornøjelse at se den elegance og svømmefærden som hun præsterer. Hele tiden spilbar, masser af luft og uhyggelig fart. Det er blås absolutte held og nok en stakket frist at hun ikke har spillet på det lokale pigehåndboldhold i sine unge år. Lad os se hvor langt tid vi får lov til at vriste bolden fra dig og snuppe den millimeter fra du hamrer den i spanden.
Men alle spillede som sagt godt – og det var en kamp med masser god karma og kampgejst.
I kampens sidste minut stod kampen 10-10 og som den perfekte afslutning fik Havfruen lagt sidste hånd på det udlignende mål til en hvid sejr på 11-10.
Aftenen blev rundet af på et fyldt Stefanhus hvor der usædvanligt nok også var god karma og velskænket fadøl.
Sikke en aften.
