På papiret så holdende lige og rimelige ud. Vi afgav Per til hvid, hvilket skulle vise sig at være en kæmpe fejl. Anton havde meldt ud at han var ramt af sygdom og spillede for halv kraft.
Kampen blev skudt godt i gang og målscoren bølgede ligeligt mellem hvid og blå indtil det stod 4-4. Så var den hvide haj blevet tændt, og de blå haletudser fik aldrig rigtigt spillet sig på plads. Hvid var aggressive og det sås på målscoren og på blodig næse på undertegnede.
Blå faldt fra hinanden og hvid rejste sig som fugl Fønix (fra sidste onsdag) og afsluttede kampen til 11-5 eller noget i den stil.
Blå fik slikket sår og hvid nydt deres sejr, medens vi ventede på aftenens udmeldte saunagus, som Louise havde forberedt. En herlig omgang og en vild og skøn måde at afslutte onsdagen på.
Per havde sørget for øl, og det var altså med komplet køleboks og masser af udvalg. Tak!
