I mangel på Anton og Jens havde hvid i går atter allieret sig med Ålen for at få tingene til at hænge sammen. Det hjalp dog ikke stort i starten af kampen, hvor blå i den grad satte fuld tryk på kedlerne. Før Bademesteren kunne få sine svømmefødder på, var blå foran 5-1. Særligt på grund af The Little Fisherman aka. The Interceptor aka. Frederiks bror aka. Mathias. For helvede hvor er det irriterende at støde bolden fra sig i en en perfekt hård aflevering til en medspiller og så ud af den ene øjenkrog opdage en umiskendelig maske med gul kant, hvis indehaver kommer pilende og snupper bolden på halvvejen.

Derfor var det netop Mathias, der blev omdrejningspunktet i aftenens udligningskabale. En kabale der straks gav pote. Efter et kvarter stod kampen pludselig 6-6, og hvid var i femte gear bl.a. takket være piratfisken Rasmus, der efter en lidt sløv start fandt hugtænderne frem og bed til. Hvid kom på 7-9 og så var den ged barberet? Nix. Man skal ikke hvile på laurbærene. Hvid gik i stå, og efter bl.a. et fremragende kosmonautmål endte kampen uafgjort 9-9.

Nøj hvor jeg glæder mig til, det bliver onsdag igen! 

Hvid: Ål, Per, Nikolaj, Lasse, Rasmus, Anders H, Bertram, Mathias

Blå: Knudsen, Kenneth, Dræber, Ambassadør, Uffe, Anders V, Kosmonauten

By Lasse

Skriv et svar