Aftenens kamp var et ordentligt nytårsbrag, som allerede inden den blev fløjtet i gang havde sat to mand ud af spillet. Knudsen kunne ikke trykudligne og Antons øre var stadig pivutæt. Ålen udlignede til gengæld ulighederne og spillede hvid.
Starten var ganske lige: 3-3 og det så ud til at skulle blive en tæt fight. Men så tog fanden (i skikkelse af Mathias aka. The Little Fisherman) ved blå, og de scorede fem mål i rap. 8-3. Bum. Så var den afgjort… troede Anton, der som en anden Brøndbyfan listede skuffet ud af hallen efter at have overvejet, om man kan spille Uv fra et surfbræt.
Men nej. Hvid kom godt igen og scorede tre gode kasser til 8-6. Nu var kampen åben igen. Troede Jonatan, som derfor sammen med sin næse følte, at hans værnepligt, som rookie var aftjent. Men nej. Ikke siden “Miraklet i Napoli” har en sportskamp bølget så meget frem og tilbage.
Blå gik besærkergang og fyrede igen fem mål af i streg. 13-6. Døden er indtruffet. Troede alle. Men endnu en gang vendte kampen. Næsten. Hvid scorede fire mål mere kun afbrudt af et enkelt blåt. 14-10 til blå blev resultatet efter en kamp, der forhåbentlig sætter standarden for 2013 med undtagelse af de to ærgelige skader før kampstart.
Hvid: Ål, Nikolaj, Jonatan, Jens, Rasmus, Lasse, Anders H, Anders V
Blå: Kenneth, Mathias, Dræber, Ambassadør, Kosmonauten, Bertram, Klædeskabet
