Så blev vi endelig to komplette hold; seks mod seks. Blå stillede i en defensivt særdeles frygtindgydende opstilling med Knudsen og Ål på mål og Kenneth og Dræber i forsvaret, mens ambassadøren og Rookie (Thomas?) agerede Fishermen i mangel på ham-I-ved-nok.
Hvid havde Anton Jackson tilbage, og Bademesteren var med på mål og gav den gas. Jens spillede forsvar sammen med mig og proklamerede inden kampen, at han ville spille konservativt og defensivt, så kunne jeg tage mig af det offensive… Det skulle vise sig at være en gammel løgn! Jens endte gang på gang i en ordentlig klump blå over kurven, hvor han hev og sled som en Viking der gik besærkergang indtil det til sidst på magisk manér lykkedes ham at proppe bolden i mål. Det kostede lidt (læs: mange) kræfter i forsvaret, men det var en fornøjelse at se på. Hvid havde desuden Mads og Anders (guest star fra blå) i angrebet. Det var en forrygende kamp, der bølgede frem og tilbage og endte med det fredsommelige resultat 9-9.
Hvid: Anton, Bademesteren, Lasse, Jens, Anders V, Mads
Blå: Ål, Knudsen, Kenneth, Dræber, Rookie, Ambassadør
