Et brag

nov 21, 2019

Et brag af en kamp, hvad mere kan man sige? For er det værd at nævne at Blå vandt 11-8 skønt det var en meget lige kamp? Er det relevant at Kenneth scorede samtlige Blå kasser men påstod bagefter at det var en holdindsats? Er det specielt spændende at Per og Christoffer endelig dukkede op og at vi havde savnet dem inderligt? Er der nogen der gider at høre om at Armin har en fantastisk bundtid, at han scorede fire kasser for Hvid og nærmest var en enmandshær i starten af kampen? Mon Lasse bør fremhæves fordi Blå gav ham nakkehjernerystelse men spillede videre alligevel fordi Hvid modsat Blå har en ren vindermentalitet? Tror nogen når jeg siger at det er beviset for at UV har en helende effekt for kroppen som både kurerer Jens‘s nerver, Per‘s skulder og dermed snildt kan hjælpe på både Christian‘s rødvinsdrikkende, brækkede tå, Nikolaj‘s noget tvivlsomme snitsår (hvilken læge skærer sig selv i fingeren??) og Andreas‘s dårlige undskyldninger? Og hvem gider overhovedet at høre om Johnni‘s heroiske kamp på Blå spand der fraholdt Hvid for at komme tilbage i kampen? Eller at Stefanhus som altid var rocker hyggeligt? Næppe nogen som helst nogen steder i hele verden, så vi lader den bare ligge her.

By Anton

Skriv et svar