Endnu engang: 10 mand var i vandet og kampen var igang 22.04. At blive udvalgt til onsdagsUV forpligter. Så hermed et referat. Energien var høj fra start, og vi fik fordelt sol og vand lige –
Far, Esbern, Torres, Dyrlægen og Kosmo på hvid, og
Knudsen, Anton (YES!), Jonas, Søren og undertegnede på blå.
Kampen bølgede frem og tilbage fra start, men med en favør til blå som fandt de fornødne hestehuller i hvids forsvar og dertil hørende tom kurv. Det var som om hvid manglede det magiske ingrediens.
Via en svinestreg eller genistreg afhængigt hvis side vi ser det fra, havde hvid splittet tiden i to halve, og da klokken slog 22.30 troppede en frisk og kampklædt Lasse op på kanten hos hvid. Vi skiftede lidt esbern ud med søren og kampen forsatte på ny. Kampgnisten var forsat høj hos blå, og især Mester og Lærling (anton og jonas) var en fornøjelse at følge. Lærling var med i tætte dueller og godt supporteret både fysisk og verbalt af Mester, og det var som om der kom hul på UV bylden. Nu kan vi godt tage fløjlshandskerne af fremadrettet.
Men! Hvad blå ikke havde set, og så for sent, var at på blå var en ældgammel konstallation genopstået: The Wall. Muren. Nikolaj, Far og Lasse. En uigennemtrængelig satan af et trekløver, stærkt flankeret af evigt irriterende Kosmo og en velspillende Dyrlæge. Det resulterede i en totalt nedsmeltning af blå og resultatet endte i omegnen 16-10 til hvid, en ubehagelig påmindelse af hvis man kigger væk fra hvid et sekund, så kommer kommer hajen og napper i finner og kurv.
Note til selv: husk at fikse snoren i dine badebukser.
