Klokken var 21.15 og jeg kunne ikke holde til det mere: jeg måtte ind til Hillerødgade. Opstemt af en hel uges UV snak i Italiensexil, var vi mange, der måtte afsted for få vores forløsning. Jeg ankom 21.45 og skyndte mig ind til … et tomt mandebad! Hvor var alle de lystige sjæle? Jeg tjekkede saunen og det nye “hang-out” fra den forgange uge – pigeafdelingen. Der var gabende tomt über alles. Anti-klimaks. Heldigvis havde Louise tændt fællessaunen, og jeg indfandt mig på øverste hylde og håbede på sædvanlig troppen-op af spændstige UV sjæle.
Bedst som jeg sad og filosoferede over stensaunaer versus træsaunaer dukkede Kosmonauten Johnni op, og alt var som det skulle være. Næst kom Torres, så Far, Dyrlægen, Knoglesvenskeren, Kilogram og sidst men ikke mindst KLasse.
Så var vi 8. 8? Minimumsbesætning for et UV-battle. Anton var undskyldt med trommehinde og skiferie og Knudsen i forsat Italiensexil, men hvor var Østers, Esbern, MadsOnsdag, Professoren, LilleA, Jeppe, Cykelsmed, etc. Vi håber på fuldt fremmøde næste onsdag.
Klokken tikkede og Vandpoloisterne havde nu fuldt indtaget Louises sauna. Mål blev sat frem, og der var en afslappet stemning omkring kampstart. Svensken havde glemt sin maske og snorkel! Jævla! På blå er vi altid forberedt og frem af UV posen blev de nødvendige remedier stillet til rådighed.
1-2-3 og så var vi igang. På blå bund: Sølvpil, Dyrlæge, Svensken og Kilogram. I hvid overflade: Far, Torres, Kosmo og KLasse.
Spillet bølgede frem og tilbage og det virkede som rimelige hold. Herligt at spille 4 mod 4 når holdende er harmoniske. Vi på blå kom bagud, men efter et taktisk omstrukturering fik vi stoppet de hvide angreb og spillet fandt sin optimale rytme. Herlige spilninger, få klumper og masser af mål. Jeg selv stod på mål som bagerste mand og synes at have fundet glæde og anderkendelse i den position. Det fungerede ihverfald godt og – er der noget bedre end at ligge som sidste bastion med blikket stift rettet mod en stime hvide barracudaer på direkte angreb.
Blå fik nappet et par lunser af hvids forspring og kampen endte med et afgørende “blå skal score for at udligne”. Vi fik nappet bolden fra hvids angreb, satte alt men mistede desværre bolden i processen og hvid kunne lukke og slukke kl. 23.00 til hvid sejr på 8-10.
Ugens andet højdepunkt “Saunagus ala Louise” måtte fremrykkes til Stefanshus, og vi endte med en hyggelig lille kerne (inklusiv Louise) over velskænket fadøl og blandede peanuts.
