På slaget 22 (eller så’n cirka) var 11 mand i vandet til en kamp, der vil gå over i Suleima-historien som â€Âdengang-Anton-ikke-var-der.†Der var som altid en vis ubalance i vægtfordelingen på de to hold, og blå accepterede derfor som udgangspunkt at spille fem mod seks. Men efter to lynhurtige hvide scoringer måtte hvid hive en mand op. Det gjorde dog ikke den store forskel. Hvid holdt føringen hele vejen igennem kampen, og selvom det blev ganske tæt til sidst, var det hvids aften. I saunaen blev der som sædvanligt diskuteret kampsituationer, og Uffe fik nyt navn, â€Âel Armario†(klædeskabet), og så afslørede hippien, hvorfor han havde haft en usædvanligt ‘fed’ kamp på trods af nederlaget 😉
Hvid vandt 11-10
Blå: Jesper, Hippien, Kosmonauten, Frederik og Uffe (el Armario)
Hvid: Junior, Ambassadøren, Ken, Frømand, Per og Lasse
Har aldrig spillet bedre….
Det med nederlaget for blå kan i øvrigt diskuteres. I betragtning af at vi spillede fem mod seks og hentede et mål fra 2-0 (seks-mod-fem-i-vandet-stillingen), synes jeg faktisk at det var om ikke en ciffermæssig sejr, så dog i høj grad en moralsk.
Men pyt nu med det – det handler jo ikke om at vinde, men at være med, OG DET VAR VI! Alle elleve.
God bedring til dig, Anton. Jeg ved, at det forværrede din tilstand alvorligt at vide, at vi var i karret. Håber ikke du er alt for psykisk og fysisk svækket på onsdag.
Ellers kender jeg et middel, der kan få dig op på mærkerne.
HIP