Pyhaaa, det var ligesom om det hele kogte over på mange fronter i går ?

Altså, først var der kampen, den var nærmest den mindste hedetur og så alligevel ikke, for sikke dog der blev gået til stålet fra alle deltagere! Efter holdene blev delt fair and square (det kommer vi sjovt nok tilbage til) så var det tydeligt fra 1. sek. at især Palle havde gumlet hestepiller og Hvid kom bragende på den et forskrækket Blå forsvar. Om det var fordi Louise fra start havde hvisket Palle i øret at kun vinderne blev belønnet i saunaen er måske ikke en helt tosset teori, men manden scorede i hvert fald mål på stribe og helt uden nåde eller som sådan omtanke for at hans holdkammerater også gerne ville til fadet.

På Blå började frustrationerna at synas men der blev da givet igen skønt baderingene hobede sig op på Hvid side. Helt uventet medfødte det så pludselig nærmest mytteri på Hvid side, hvor det aldrig-set-før-set-i-Suleimas-historie medfødte at en semi-rasende Decigram meddelte han nu gad han fanme ikke smadre Blå mere, så nu desseterede han over til fjenden. Jeg var, mildest talt, paf! Her nusser vi om vores nye stjernefrø og så vil han i sidste ende hellere hjælpe Kilogram med at vinde, det må vi have en snak om.

Nåh, Hvid vinder stadig 13-8 selv efter Jonas er skiftet og en som nævnt tidligere meget intens fight. Men dramaet var ikke slut her! For op af det kogende vand springer Svensken som en jätte ud af en æske, jävla danska!!!, magen til uretfærdige hold har han ikke set længe og jag kommer aldrig någonsin att spela här igen!!! Eder og forbandelser flyver rundt og så hjælper det jo heller ikke at Hvid driller lidt overbærende. Men svensken har jo en pointe, vi skal og bør jo altid forsøge at dele så jævnbyrdige hold som muligt og hvis Palle ikke vil tage hestepiller med til alle, så må vi jo lede og fordele derefter.

Anywho, der bliver delt krammere ud MEN SÅ skal jeg ellers love for at temperaturen steg endnu et nøk, for vores alles yndlingsmaskot og snart præsident for klubben på livstid, Louise, diskede op med den i alle henseender hotteste saunagus jeg i mit liv har prøvet. Til jer der ikke var der, så kan jeg bare sige at det eneste der manglede var en stang, og så lader jeg den ellers bare ligge der. Pyhhaadada, hu.. nej det var hot! Selv Svensken, der ellers sad og surmulede lidt, måtte overgive sig da hun gudhjælpemig kysser ham på panden for at få et smil frem.

Anonymt kunstværk af aftenens højdepunkt

Herrejeramias, det er vel nærmest sådan at det pludselig er det absolut største held i uheld at vi er den sidste klub i hallen!? En alt i alt meget begivenhedsrig aften med klassiske Suleima elementer af broderlig kærlighed og konkurrence på tværs af holdene (fik jeg nævnt at Esbern var involveret i en tredobbelt hvid tackling af sig selv) – og så lige den-der-prik-over-iet, føj det var lækkert!

Hvid: Anton, Dyrlægen, Farfar, Kosmo og Esbern
Blå: Svensken, Sokken, Østers, Frømand, Plantageejeren og Decigram (skiftede halvvejs)
Hvid vinder 13-8 (jeg vil nok mene det blev 20-8 men lad den ligge)

By Anton

One thought on “Hillerødgade Svømmehal koger over!”
  1. En vanvittigt følelsladet onsdag. Smukt fanget i et flot referat.

Skriv et svar