Hvidt hold: Jens, Andreas, Kosmonaut, Ken
Blåt hold: Ambassadør, Knudsen, Anders, Jonas, Per
En forrygende aften udfoldelse sig igen under vandet. Fra klokken 22 til klokken 23 blev der kæmpet, spillet, afleveret, svømmet og scoret.
Hvidt hold lagde en aggressiv strategi i begyndelsen af kampen, og satte de første mål ind mod blå. Blåt hold var derfor nødt til at tænke kreativt, og der blev diskuteret en forsvarsstrategi, når hvid kom racende. Dette gjorde underværker og blå fulgte nu med hvid. Stemningen blev intensiveret, og alle ydede deres indsats. Svensken kæmpede en så hård kamp mod engang sine holdkammerater, nu sine modstandere, at han måtte finde hvile på blås territorium.
Men pludselig sad Per på kanten af bassinet, og havde fået udfordringer med sine ører. (Han er ok)
Dette betød at det nu var det 4 mod 4. Mange kampe forsatte med at udspille sig under vandet. Nogle af de lidt ældre søherre begyndte at blive lidt forpustet, og Juniors gode ven krampe begyndte at angribe anklerne. Hurtigsvømmerne fandt nu en ny strategi, som gik ud på at svømme med racende fart mod hvids mål og lægge bolden i spanden. Anders og Junior lavede to af den slags, og havde succes over dette.
Men så udbrød Svensken: “Kom nu altså!”, og så tør man ikke andet end at være tilstede ved spanden.
Ambassadør og Knudsen fik styr på målmandsstrategien, og de kæmpede bravt for at holde bolden ude af kurven. De holdt sig tæt til hinanden, og de øvrige fra hvidt hold havde god mulighed for at finde enten Knudsen eller Ambassadøren lidt tilbage i dybet mod blås side, og kunne derfor spille bolden sikkert tilbage til dem, når hvidt hold kom stormende frem. Anders er en kæmper, og han svømmer hurtigt frem med musklerne spændt til bristepunktet mod det hvide hold, og gør samtidig sit ypperste for at holde styr på svensken, der fik kamp til stregen. Per havde desværre en kort kamp (denne gang!) men var super nice at have med alligevel og var som vanlig god til at sprede glæde omkring sig. Jens kæmpede af alle kræfter for at holde bolden væk fra hvids mål. Junior og Jens havde mange gode kampe. Andreas, vores kære Svensken, møder trofast op, på trods af sit travle liv, og bringer, som vi bedst kender det, sit dejlige humør, stærke energi, hurtige moves og dårlige jokes omkring, hvordan man brækker en næse på en blondine.., med sig. Kosmonauten er så stærk, at det halve kunne være nok. Hans viljestyrke, aggressivitet, ihærdighed og holdspil virker som afgørende for sit hold. Ken er en meget dygtig spiller, og man går galt i vandet, hvis man undervurderer hans kontrol og taktiske formåen med bolden i vandet. Ken kunne snurre bolden mange gange rundt om sig selv, imens han iagttog ens håbløse indsats for at fange den hypnotiserende snurrende bold. Herefter afleverede Ken stille og roligt bolden til sin medspiller, og man følte sig fortabt.
Tiden gik mod 23, og kampens stemning var på sit højeste niveau. Hvis vandet kunne skrige, ville man kunne høre det på hele Nørrebro. I stedet lød kun druknede råb under vandet. Men tag ikke fejl, der var gang i den! Blå scorede kampens sidste mål, og der spredte sig en ekstatisk følelse hos hele holdet. På trods af, at ringene sagde 8-8 menes der, at det er blå, som går med sejren.
Jens gav øl i saunaen, som Louise havde holdt gang i – Tak Jens og Louise! Hun må da også med ud at sejle laser jolle en dag.
Tak for en fantastisk aften!
God rejse til Ambassadøren – vi ses, når du kommer hjem igen.
Vi ses på onsdag.
Kanon referat. Tak Jonas – især værdsat når man sidder 1000 kilometer væk fra Hillerødgade en onsdag aften.