De hjemvendte sønners nat.

Sølvpilens ønskeseddel

1. Sejr over hvid

2. Varm sauna

3. Scoring på Anton

4. Fødselsdagssang og øl

Sikken en fødselsdag. Den startede i en varm sauna (den store ude i gangen) som var aftalt på forhånd med klubbens skytsengel og der sad en tændt Anton, en tændt Far(far) og … som fugl Fønix opstået fra søvnløse nætter med tvillingerne: en tændt TORRES! Vi var der 21.35 og havde masser af tid til at modtage flere af klubbens disciple – Palle, Kaffe, Lasse, Kosmo, Svensken Frømand, Nemo og …. trommehvirvel: hvem stod der i al sin bemalede nøgenhed og rengjorde sig inden aftens gladiatorkamp? GRØNLÆNDEREN! Netop hjemvendt fra flere år i kongerigets snefyldte rige, stod Lille A og fyldte det tomrum ud på blå som han efterlod dengang han takkede ja til hans udstationering. Der stod han i flot figur og påførte sig sin blå rustning – klar til lansekamp mod de hvide rivaler.   Ufatteligt nok var der igen præcis mødt 12 kombattanter til kamp, og uden sædvanlig polimik blev der delt blå og hvide. På papiret så det (igen!) ud som en umulig aften for blå: hvid havde vejet de hjemvendte sønner og fundet dem for lette – over på blå med dem! Så der stod vi med Knud Rasmussen og Torres som ikke havde rørt en UV bold i flere år. Flankeret af klubbens to letteste modeller Frømand og Søn og tilslut undertegnede og … det var lovende – en ualmindeligt tændt Svensker.

På hvid var det det sædvanlige fasttømret team: AntonLasseJensSymbiosen, KosmoPalleSymbiosen, og den ofte uforudsigelige Kaffe tilslut. Der var i den grad lagt op til hvide bøllebank, men “whats new”, det er vi efterhånden vandt til.

Kampen blev råbt igang (kl. 22.16!) og ved sådan cirka første boldberøring stod det klart: blå bestod af en så optændt omgang hjemvendt testosteron at hvid ikke ville komme sovende til denne sejr. Der blev gået til den fra blå. Vi havde besluttet at vi spillede “bagerste mand står” og ellers spillede impro og fokusere på fart og angreb.

Kampen var – set fra blå side – et studie i eminent sammenspil, både i angreb men også i forsvar. Der var altid en blå reefshark til at samle op og jo mere vi gav den gas, jo mere faldt hvid spil fra hinanden. Som i totalt fra hinanden. De sædvanlige symbioser blev brudt og den ellers så velspillende hvide fiskestime blev en for en snappede at 2-3 reefsharks gang på gang. Jeg selv fik sågar den glæde at snuppe den fra en rundforvirret Anton (de to ord ses meget sjældent sammen), men ellers var det bare blåt velspil fra start til slut. Hvid faldt fra hinanden.

Som det så ofte sker når vandet syder og bobler i Hillerødgades Gladiatorbasin, så begyndte skaderne at viser deres grumme ansigt henimod slutning af de 45 minutter: Lasse fik en slem fingervrider, Torres punkterede øret (status?) og Kosmo, det venlige væsen, fik smasket en fod lige i fjæset med efterfølgende flænge som konsekvens. Se nedenstående billede af den tapre gut. Naturligvis stod Klubbens Skytsengel klar med fuldt førstehjælpsudstyr til de slagne svende.

Sikken en aften – slutteligt var der øl i en brandvarm sauna, med fødselsdagsang.

Fremadrettet er blå: Torres, LillaA, Svensker, Nemo, Frømand og Sølvpil. Bare kom an hvid!