Vi troppede alle troligt op på trods eller pga coronatræthed og mønstrede flotte 6 mand på hvert hold – 12 ialt! Sol og måne stod lige. Alle var i hallen i god tid, og vores lystige vandpolo-adoniser trak sig fra karet på slaget 22 som de pæne drenge har for vane.
Mål blev boltet i bund, bold blev lagt på midt og kamp blev sat igang. Herligt at være tilbage. Holdende var delt måske lidt med utilsigtet løs hånd, og det viste sig hurtigt på måltavlerne: 4-0, 5-0 6-0 til hvid. 22.30. Rokade, transfer og kampen blev med det samme jævnbyrdig og en herlig affære. Masser af godt spil og masser af sløsede afleveringer. Blå fik indhentet men hvid cementerede deres suverænitet med et ydmygende solomål fra en velspillende Nemo på en blottet blå spand.
Så hvor kampen måske var lidt træg og kaotisk, så blev der i den grad taget fælles revanche i — SAUNAEN! Ja, De læste rigtigt: saunaen var glo-hed tændt af klubbens nye skytsengel; Louise . Ikke nok var saunaen tændt men Louise var også frisk på fyraftensøl og havde lagt en note i drengenes omklædningsrum med telefonnummer og smiley og det hele. Så blev stemningen i den grad løftet. Anton havde taget et sortiment af kolde øl med og eneste krav fra Louise var at “i skal altså ha underbukser på”.
For at toppe en helt igennem forrygende tredje halvvej så havde Anton taget sin til julefrokosten udfærdigede festsang med – og med Louise syngende for, stemmede vi alle i kor til en 6 vers med indbygget skål om Suleimas fortræffeligheder.
En onsdag gik op i en højere enhed og det blev enstemmigt godtaget at klubbens navn fremover er Louise. Mage til prægtig bademutter!
