Der skete mange ubegribelige og forunderlige ting i går; den lille fede gik bort hvilke Kosmo fejrede ved at dukke op i et par badebukser syet af hans slidte VM-trøje. Store A dukkede også op til kys og kram både over og under vandet, han var mærkbar nem at spille imod men det var måske fordi han også vil kaldes den lille fede, måske hans tanker hele tiden kredsede om den kvindelige DM finale han gik glip på Amager, måske var det fordi at Dyrlægen mandopdækkede ham til nær perfektion eller også ved han simpelthen ikke nok om UV, han havde i hvert et hav af tekniske sprgs ude under bruserne om hvorfor Suleima lige spiller bedre end Amager, hvilke Klasse og jeg så måtte forklare ham gentagne gange.
Far var også i mystisk form, sjældent er en mand kommet så meget til skade i en kamp for så alligevel at spille videre med brækkede fingre, flækkede albuer, forstoppet næse og Kol i lungerne, en sand fighter til det sidste, ligesom den lille fede skønt der holder sammenligningen så også op, fed kan man sgu’ ikke kalde Farmand. Næhh, Knudsen, han er fed – at spille imod. I al sin Kaptajn Haddockske mægtighed råwer han edder og forbandelse ud over overfladen alt i mens han glemmer sit ansvar på spanden. Den stakkels Dyrlæge blev kaldt til dopingkontrol og reprimander i tide og utide men lige lidt hjalp det; de Hvide driblede sig igennem det Blå forsvar igen og igen g vandt en skøn kamp 11-9.
