Pyha, jeg nåede det! Jeg skynder mig lige at skrive, at kampen blev 7-7 og længere er den historie ikke! For om få sekunder vil Frederik og en hel del andre Blå nok mene noget andet, men det sidste mål blev retfærdigvis underkendt og længere er den historie ikke…

By Anton

6 thoughts on “Kamp til stregen – lige til hoveddøren”
  1. Og når det så er sagt, så er alle nok enige om at det måske var årets kamp, der blev spillet i aften. Der har været mange intense og jævnbyrdige kampe, men ingen som denne, hvor ALLE bolde bølgede frem og tilbage. Her var ingen hurtige kontramål og svagt forsvarspil – begge hold leverede et brag af en indsats i begge ender, så det nærmest var sådan helt divisions-agtigt at se på. Og ja, der vil komme enkelte kvæk fra Blå om at Hvid dømte for mange frikast, men I kunne jo starte med at vende blikket indad i egen rækker og så måske få snakket ud om hvor fair det er for ens holdkammerater, når MadsO f.eks. gang på gang brænder 100% chancer… 😉

    Og så husk så at vi blev enige om at fejre årets sidste kamp næste onsdag med at vi starter til tiden kl. 21:00

    Hvid: Frømand, Jens, Junior, Jakob, Esbern, Lasse, Ken og Anton
    Blå: Alexander, Jesper, Uffe, MadsO, ChristianG, Ambassadøren og Frederik

  2. There are three kinds of lies: lies, damned lies, and statistics.
    Cit.: Benjamin Disraeli.

    Jeg har ellers lært i de tidlige halvfjerdsere, det var sejrherrerne, der skriver historien. Men her……..
    Historieforfalskning slet og ret – og hvor var du, Kristensen? Du kan nå det endnu på onsdag, sidste chance i denne sæson for at se mit vindergén træde i karakter.

    Spøg tilside – jeg synes sgu I klarede det flot i dag, hvid. Stor ros!

  3. Hvad er det nu for noget! DER VAR EEN 100% chance og det var det! Og det var ikke engang min skyld – jeg har udviklet det der i lægeterminologi kaldes for Antonfobi-syndromet – det er en meget sjælden undervandssygdom, som indtræder hvis man i UVR inden for et år, 50 gange har oplevet følgende scenarium: Man har lige taget bolden fra en modstander og svømmer mod mål alt hvad man kan! Man kigger rundt – der er ingen at se! Man er alene og skal sådan set bare svømme så hurtigt man kan uden at badebukserne falder af og ‘dunke’ bolden i kurven! Lige inden det sker, kommer to hænder ‘ud af det blå’ og snupper bolden!
    Jeg ved ikke om det er mangel på ilt til hjernen, der får en til at begå den samme fejl igen og igen, og om det er, derfor jeg har udviklet dette frygtelige syndrom. Det ville i hvert fald forklare, hvad der skete i går. Jeg er nemlig hen over foråret kommet i bedre og bedre form (ikke mindst på grund af den dejlige to-dimensionelle sport fodbold, som jeg elsker så højt!). Denne stigende formkurve har været medvirkende til, at jeg er begyndt at tænke under vandet. I går aftes under vandet alene foran mål i Hillerødgade svømmehal – som så mange andre aftner – tænker jeg pludselig: ‘Nej nu fandme ikke igen!’, da jeg ud af øjenkrogen ser Antons hænder nærme sig. Derfor når jeg – lynhurtigt – at tænke: ‘jeg støder (kaste ville være et forkert ord at bruge her) da bare bolden den sidste halve meter i’. Da bold er lige ved at være i, kommer der desværre en hvirvelstrøm af en eller anden slags og slår den ud af kurs, så den rammer kanten af kurven og lander i de forbandede hænder, der tilhører Anton!

    Så det er altså grunden til, at jeg ikke scorede på den chance og alle der blot har en lille smule forståelse for sporten kan nu se, at det overhovedet ikke var min skyld!

    Hov, det blev et lidt langt indlæg, som overhovedet ikke har noget at gøre med, at jeg sidder og skal læse til eksamen og ikke kan tage mig sammen.

    Jeg glæder mig til næste onsdags ‘Officielle Suleima Undervandsrugby vi er det bedste hold hele sommeren finale’!

    MadsO – el más rapido del mundo!
    http://www.madso.com

  4. Tak til Mads for et godt og underholdende indlæg. Kun lige et enkelt spørgsmål: Det er vel ikke sådan, at Antonfobi er smitsomt? Det ville vi på hvid sætte ret stor pris på…….
    Vel mødt på onsdag, som måske burde hedde ondsdag……
    Spøg til side.. Lad det bedste hvide mandskab vinde.

  5. Hæ hæ, jeg vidste ikke at I var så ‘syge’ med mig!? Men lidt heldig er MadsO dog; havde vi ikke spillet i vand, havde han jo været slemt forbrændt med alle de afbrændere han har foran kassen… 😉

Skriv et svar