I går var en skøn aften med sådan en gang regelmæssigt, velspillet UV bold, hvor alle var glade for at være i karret og der var sådan en smuk symbiose mellem de to hold. Vi var kun fem på hvert hold, så der var tid og plads til at alle kom til fadet. Okay, hvid spiste måske en smule mere af det blå fad, men det var sådan set underordnet. Det var helt landsholdsagtigt med sådan 10 målscorer ud af 10 mulige, og kronen på værket var da Jonas bankede sidste bold i, den knægt har jo krummer i sig 
Stefanhus bagefter var legendarisk da først Dyrlægen begyndte at snakke om mad til julefrokosten og vi der var der kan bare sige at… det blir’ godt, RIGTIG godt. Hvad der ikke er så godt er det faktum er vi er for få der dukker op til kampene. Der er simpelthen for langt mellem snapsene, for at blive i dem jargon, og det kan ikke passe at så hæderkronede en klub med så mange legendariske og stadig aktive spillere nærmest fysisk hænger med røven i vandskorpen.
Det er ikke motiverende at dukke op kl 21.50 og så sidder der tre mand i omklædningsrummet. Jeg har råbt vagt i gevær før og jeg gør det gerne igen: VAGT I GEVÆR! Jer der føler jer ramt har bare at gøre honnør og komme op af sofaen hver onsdag, nu må I have set alle serier på Netflix og vi savner jer i Hillerødgade!
