Shang-ri Suleima

Mathias spillede onsdag aften i hvad der viste sig at være en ægte Suleima Tvillinge Klub langt fra Hillerødgade. Her følger referatet fra vestjylland:

De to hold blev langsomt, meget langsomt, forsamlet i den dybe ende af Struer Svømmehal efter halvdelen af ‘Blæksprutten’ havde svedt igennem i saunaen og den resterende halvdel havde tilbragt omkring en halv spilletime i det tilstødende varmtvandsbassin. En Anton ligende indpisker prøvede mere eller mindre forgæves at få de sidste op fra det kogende vand for at vi kunne komme i gang med aftenens dyst. Klokken var godt på vej mod halv før vi endeligt begyndte kampen. Der var ikke noget decideret ‘1-2-3 go’, det var mere – hov, nu er vi vidst igang. Vi spillede således op i tempo som kampen udviklede sig og de sidste kom til det varme bassin og saunaen.

Kampen bevægede sig i skarp konstrast til slagtehuset i Hillerødgade til hvids fordel, og jeg fik æren af at score et par af de første mål: jeg er dog klar over at det var meget usuleimaagtigt sådan at gå til stålet uden at lade kamptempoet langsomt gearer op. Kampen bød på klassiske suleimaspecialiteter, specielt en hvid der troede han var blå og derfor tacklede en anden hvid var lidt af et velkendt gensyn.

Vi fik spillet i noget der ligner 20 minutter effektiv spilletid, der var ingen der talte noget som helst, og der var ingen snak overhovedet om taktik, pladser eller andre trivialiteter: sådan som Suleima Sjælland må have været engang. 10 minuter ‘før tid’, besluttede blå at de havde fået nok, og smed sig op på kanten og nægtede at spille videre. Dette blev uden diskussion accepteret af hvid som iøvrigt havde fået mere end nok af det ‘kolde bassin’.

Vi var fulde hold 6 mod 6, hvilket tilsyneladende ikke altid var tilfældet, og her må man også tage hatten af for deres rendyrkede suleimaianske indstilling: enstemmigt lød det, at et absolut minimum for at spille er 5 på hvert hold, 4 mod 4 er simpelthen for hårdt. Så står den på helaftensvarmbad istedet. Jeg tropper ihvertfald op næste onsdag.