Vinterferien var lige ved at lægge hallen øde, men heldigvis fik vi samlet to hold til to gode kampe. Bedst var det at nyde Lille Mads, Nikolaj og nye Kasper i spil, der alle leverede hver sin imponerende præstation. Godt at have Mads tilbage fra sit ophold i skyggen, han er både stærk, har rigtig god bundtid og tør noget foran målet. Kasper var ny i vandet, men har prøvet amatør UV en sæson for 8-9 år siden. Det kunne man hurtigt mærke, for skønt han prustede og stønnede ved kanten, så har han en sjælden set ‘næse’ for at ligge rigtigt. Han scorede i hvert fald 3 mål, så, Kasper, vi håber at se dig fremover! Nikolaj er jo Nikolaj, som bare bliver bedre og bedre. Hverken Dræber eller jeg behøvede at lave særlig meget, når Blå gav bolden op, og jeg tror hans gamle Papa havde været super stolt over, hvor mange bolde han fik fravristet blå.
Blå spillede godt, ingen tvivl om det. Men det gik som altid galt i forsvaret, der alt for ofte efterlod målmændene alene og chanceløse. Jeg behøver vist ikke at sige mere…
Hvid vandt 7-4 og 8-6
Blå: Ã…len, Knudsen, Klonik, Ambassadøren og Mads Knudsen
Hvid: Rookie Kasper, Nikolai, Dræber og Anton
der var sgu da igen for lidt luft i målmændene. ambassadøren
ps. hvis der er nogen der vil sælge lille mads straps til maske – vil han gerne købe