Traditionen tro mødtes et fuldtalligt suleima hold op i Emdrupbadet til årets julekamp. Et på papiret overvægtigt blå hold fik aldrig rigtigt styr på tropperne, og overfor et usædvanligt velspillende og velfungerende hvidt hold var blå som sådan chanceløse. Det var dog en intens kamp på alle fronter, og selvom blå havde meget spil foran den hvid julekurv, var der så godt som lukket af, med hvids særlige opmærksomhed rettet mod Kroniks ellers så succesfulde målforsøg. Hurtige kontra og en benhård midtbane gav pladsen til en sand målfest på den blå halvdel.

Den efterfølgende bespisning bød på kulinariske højdepunkter fra start til slut: risalamanden havde igen i år overgået sig selv, både i kreativitet, og generøsitet. Vi nød også et blik ind i historien om Suleima ‘Den nøgne Sandhed’, i form af elektronisk diashow. Efter denne sentimentale og følelsladede omgang toppede aftenens underholdning med hvalens filmiske presentation af Suleima anno 2005. Obligatorisk materiale til visning på Stefanhus’ storskærm næste onsdag til dem, der ikke så den, og til os andre som bare vil se den igen og igen.

Skriv et svar