Vi var ‘kun’ 9 i går – og det er jeg faktisk stolt af! Ikke så meget fordi vi ikke var nok, men fordi det er rigtig, rigtig lang tid siden, at vi har været så få. Når jeg snakker med Vedbæk-drengene, som jeg spillede med i mandags, og hører hvor mange problemer de har med at stille 2 fulde hold hver gang, så er vi virkelig kommet langt.
Det blev en herre-dyst i går, der svingede tungt frem og tilbage i takt med vores lunger. Ikke det mest kønne spil medmeget overflade og for få til at få spillet til at flyde, men det var sgu’ forståeligt! Sjovest var det at overvære Kampen i Kampen – Onsdag v. Spækhuggeren – to giganter, der tænder max af hver gang de spiller. Hver gang de røg i infight, lå vi andre forstenede i overfladen og ventede på, at den ene skulle eksploderer enten fysisk eller i raseri – men det skete ikke, og det skal I begge to have stor ros for!
Og så var der Ã…rets Mål… Et vaskeægte selvmål… På Hvid spand… MadsO er i angreb på Hvid spand, men mister bolden til enten Per eller Spækhuggeren, der begge fortsætter ned mod spanden. Ingen fare overhovedet, der er ingen Blå i nærheden, men alligevel tror de det værste om hinanden, bolden smutter ud af hænderne på dem og daler ned i kurven… Det så så spøjst ud at selv jeg kunne grine af det 😉
1. kamp: Hvid vandt 3-2
2. kamp: Hvid vandt 8-7
Hvid: Per, Lasse, Spækhuggeren og Anton
Blå: Uffe, MadsO, Onsdag, Jesper og Ambassadøren
Jeg beklager, jeg ikke dukkede op. Det blev for presset. Men jeg kommer igen.