Onsdag. 20:30.
Den nye tidsregning.
Kommer der nogle, bliver vi nok? Det sædvanlige spørgsmål. Men med den nye tid, så er det et mere present og denne onsdag var ingen undtagelse. Der var annonceret frafald på internettet: sygdom, rygskade, knækket tå. Men der var også i al hemmelighed annonceret at blå ville blive begunstiget af en af de helt store: Oligarken, aka Ken. Ken! For fanden det blir godt.
Ankomst lidt i 20:30 og Ken og jeg går til omklædning. Det vrimler med børn i et bizart mørklagt omklædningslokale – som Louise senere forklarede omkring det manglende lys: “Hillerødgade er fucked!”. Fællessaunen var var, så Ken og jeg satte os der og ventede. Kosmonauten troppede pligtopfyldende op 20.30 dut, og vi var nu 3. Jonas fulgte efter. 4. Klokken gik. Brødrende Outzen havde meldt de ville dukke lidt senere op, så 6. Minimum er 8. Whoop, der kom Svenskeren, og sørme om Louise ikke kiggede forbi – 8! – game on!. Meeen, men den nye tid fucker havfruens skema op, så hun måtte med arrig, frustreret og trist mine melde pas. Shit ikke igen, 7 er for lidt. Vi var halvt på vej ind igen … men så fandema her på falderebbet – ind kommer klubbens to adonisfigurer: Torres og Christoffer aka Adonis. Euforisk stemning skift, og banen blev hurtigt sat op og vi var igang 21:00. FEDT! Holdene blev sat:
Blå: Svensken, MadsO, Oligarken og undertegnede.
Hvid: Torres, Adonis, KLasse, Kosmo og Decigram.
5 mod 4, alle i vandet. Ret spændende om vi ville kunne holde stand på blå med en i undertal. Men det underfundige har vist sig (og skulle igen vise sig) at 4 virker nemmere at få til at gå i “flow” en 5. Men stadig: se lige på hvids hold! Og Oligarken har ikke været under vand i snart 2 år eller deromkring.
Men for fanden vi var tændt. Der tog lige et par runder før vi havde styr på hinanden men så skal jeg da ellers love for vi var igang. En fuldstændigt forrygende kamp. Der blev hostet blod, set stjerner for øjnene og spillet til det yderste. Jeg selv fik æren af en del af de første par scoringer til blå og var også tændt mere en normalt. Vi satte MadsO og jeg på mål, og Ken og Svenske på angreb. En konstallation som jeg personligt elsker da det kræver en mere aggressiv positur af målmanden og “boldsnup” bliver en del af målmandsspillet. Det fungerede. Hvid gav solid modstand og der var klassespil på hele linjen.
1 minut før tid og det stod 11-10 til blå på den nye måltavle. Der var noget på spil. Adrenalinen pumpede og fandema om vi ikke fik banken den sidste bold i netop som fløjten lød, til et prægtigt 12-10 til et hyper blåt hold. Oligarken fik hvad han kom efter og vi håber det fortsætter.
Stefanhus til debriefing, hjem med smil på læben. Og i ordenligt tid i seng. Luksus!
