Kategorier
Uafgjort

En saga fra bunden

Onsdag er bare ugens dag!
Gårsdagens referat står Havfruen nu bag
Hvordan skal jeg dog starte?
Suleima, jeg ved dog nu, I ej er sarte
Jeg vil udfolde mig vilter
#nofilter

Lad os starte på kanten
To kællinger mister forstanden
Råber og skriger om fordeling af hold
Far må konfliktmægle før det ender i vold
Tissemandskampen flytter under vand
Det viser sig: med fair hold i stand

De farveløse rettes til af hvid diktator
Kuglen placeres på poolens ækvator
Alt bliver glemt om bitcheri og klagesang
Og så er blå og hvid satme igang!
Intensiteten er pulserende fra start i den nørrebroske pøl
Første kasse udløser hvidt jubelbrøl

Frem og tilbage det går
Skiftevis blå og hvid pointene får
Havde begge farver med Nemo i front suget i tasken med ilt?
Boldene bliver lange og seje, men vi holder vejret helt forrygende vildt.
Hov! Pludselig noget i Havfruens trussekant sig tvinger
Det var vist en svinestreg fra HestePalle og hans kirurgiske pillefinger!

Er der noget med, at en modspiller lige kan få en finger i bagen let og elegant?
Eller er det kun i forhold til Palle, det bør være relevant?
Var vi i går i øvrigt suppleret af VAR?
Sikke en ballade når det også Havfruens unoder medta’r

Drillerier er sjove i en kærlig betoning
Selv Sverige og Danmark skiltes i en smilende forsoning

Sammenstød og hårde tacklinger
Sikke en fornøjelse med badebuksemænd i testosteroniske forsamlinger
Sol, måne og stjerner,
Ikke noget en treo dagen derpå ikke fjerner
Det er fint at få et par på masken
Så længe sejren ikke går i vasken (Tihi)

9 kasser får de kulørte
11 til de hvide på vandrørene jeg hørte
Ej noget der fik sindene i kog, eller gjorde nogen sure
Til gengæld er der suleima-harme over Stefans fruer
“Mage til dansende, service-forladte krager!!”
Håber ikke bademesterinden nogensinde dén omtale sig pådrager

I går har Havfruen lært om muslinger og æg
Undervandsrugby med jer er ualmindeligt skæg’
Et godt grin og plus på stimulussen
Det vil ingen gå glip af – ej heller Christian Knudsen
Tak for kamp. Det er så fedt.
Og til kragerne: så hold dog åben til 1!

Til slut en kærlig erklæring skal lyde:
I får mig virkelig onsdagene til at nyde
Yndlingshold med gode mænd
Besynderligt hvorfor dette var uopdaget førhen?
Vi ses til rugby og sauna, I numsehuller
Medbring venligst godt humør og kolde øller

XOXO, Havfruen

Blå:

  • Det flyvende svenske tæppe
  • Lille A
  • Gram-positiv (blåviolet i mikroskop)
  • Mr. Brazil
  • Havfruens sølvpilende ærkerival
  • Doktor Pilfinger

Hvid:

  • Diktator
  • Nemo
  • Fars søn (surprise!!)
  • Konfliktmægler
  • Kronikken
  • Havfruen

9 mål til blå
11 mål til hvid

Antal blåt øje: ca. 0,2
Antal blå souvenir-mærker: flere end få til blå

Kategorier
Uafgjort

10-10 og så skete miraklet

Påskeuge. Svømmehalen lukker med mindre vi giver besked. Formand Kilogram skraber nok sammen til at vi melder os og vi ender med at være 5 mod 5 – det perfekte antal. Louise aka Havfruen har meldt sig till og vi må konstatere at vi nu har en reel professionel spiller på holdet – hun bliver betalt for at møde op! Men det var ikke for at lave dejlig gus og støvesuge bassinbunden – nej, det var for at spille UVR med stor indlevelse og voksende begejstring. Er der noget bedre end når klubben bliver begunstiget med nye spillere som i den grad tager sporten og spillet til sig.

Et af de 11 mål scoret i blås kurv.

Vi lagde ud med lidt blanding af spillerkortene – og ramte følgende opsætning:

Hvid: Havfruen, Dyrlægen, Far, Decigram og Torres
Blå: Ambassadøren, Kilogram, Svensken, Ken (Oligarken har lidt en mislyd nu) og undertegnende Sølvpil.

Alt var som sådan åbent, og første bold tog også lang tid om at finde sig til rette i en af kurvene – desværre blås! Hvid var i den grad “on fire” og det stod hurtigt klart at vi på blå skulle mande os op for ikke at blive overrumplet af de hvide makreller. Det gjorde vi og kampen bølgede frem i ren stillingskrig.

Værd at nævne fra os på blå var en yderst velspillende Ambassadør på mål (sammen med undertegnede). Hans evner som sidste mand og målstopper er større end hans evner som kameramand. ?

Alle spillede op til niveau og Svensken stod for hovedparten af vores mål – dejligt.

Og Havfruen! Bortset fra Svensken af uvisse årsager insisterede på at hun skulle beklæde sig med et par oversize hvide badebukser (måske professorernes glemte?) var det en fornøjelse at se den elegance og svømmefærden som hun præsterer. Hele tiden spilbar, masser af luft og uhyggelig fart. Det er blås absolutte held og nok en stakket frist at hun ikke har spillet på det lokale pigehåndboldhold i sine unge år. Lad os se hvor langt tid vi får lov til at vriste bolden fra dig og snuppe den millimeter fra du hamrer den i spanden.

Men alle spillede som sagt godt – og det var en kamp med masser god karma og kampgejst.

I kampens sidste minut stod kampen 10-10 og som den perfekte afslutning fik Havfruen lagt sidste hånd på det udlignende mål til en hvid sejr på 11-10.

Aftenen blev rundet af på et fyldt Stefanhus hvor der usædvanligt nok også var god karma og velskænket fadøl.

Sikke en aften.

Kategorier
Uafgjort

Magisk aften i bassinet

Sikke dog en fantastisk kamp i går! Efter en lettere omrokering fik vi delt to meget fornuftige hold, der i den grad spejlede sig i hinanden 1:1.

Mest underholdende var nok giganternes kamp i kampen, når Lille A og Dyrlægen tørnede sammen i et par uhørt barske XXL tacklinger. Og der var Decigram v. Astronauten, Sok v. alle-andre og så fik Torres og jeg ellers skiftevis en masse kasser banket i i nærmest synkronisk rækkefølge (i hvert fald i starten). Der blev virkelig gået til stålet, også foran kurvene, jeg kan i hvert fald ikke mindes så mange lige-ved-og-næsten forsøg, der bølgede tilbage fra side til side.

Men kønnest af alle var nok den lille, hvide havfrue, der som en fri fisk i vandet var her og der og alle vegne. Og nej Louise, du fik ikke scoret skønt du var urimelig tæt på, men det kommer, bare vent, pludselig har du luret hvordan du skal sno den ind ??

Til sidst slap kræfterne op på begge hold og tør jeg sige at med et lille overtal af spillere hos Hvid, var det Blå der kollapsede først. Øl blev indtaget hos Stefan, men er jeg den eneste der synes man efterhånden har en bitter smag i munden på det værtshus!? Holddakæft en sur betjening, og så de to rejekællinger ved bordet, der ikke gad flytte sig skønt vi spurgte pænt. Og hvad fan’ sker der med at en højtaler annoncerer at nu skal vi altså skride hjem?? Hmmm, lad os komme tilbage til Havfruens saunagus og de kolde dåseøl.

Til sidst tak til Sok for en masse uredigeret og lettere forvirrende video, man kan se her i gruppen, det er super griner at se igennem, specielt når dine egne ulovligheder bliver afsløret lige tydelig nok ?

Hvid vinder 10-7
Hvid: Dyrlægen, Torres, Bademesteren, Astronauten, Far og Havfruen
Blå: Matisok, Lille A, Frømand, Decigram og Anton

UV Rugby First Person Shooter