Måned: april 2022

Påskeuge. Svømmehalen lukker med mindre vi giver besked. Formand Kilogram skraber nok sammen til at vi melder os og vi ender med at være 5 mod 5 – det perfekte antal. Louise aka Havfruen har meldt sig till og vi må konstatere at vi nu har en reel professionel spiller på holdet – hun bliver betalt for at møde op! Men det var ikke for at lave dejlig gus og støvesuge bassinbunden – nej, det var for at spille UVR med stor indlevelse og voksende begejstring. Er der noget bedre end når klubben bliver begunstiget med nye spillere som i den grad tager sporten og spillet til sig.

Vi lagde ud med lidt blanding af spillerkortene – og ramte følgende opsætning:

Hvid: Havfruen, Dyrlægen, Far, Decigram og Torres
Blå: Ambassadøren, Kilogram, Svensken, Ken (Oligarken har lidt en mislyd nu) og undertegnende Sølvpil.

Alt var som sådan åbent, og første bold tog også lang tid om at finde sig til rette i en af kurvene – desværre blås! Hvid var i den grad “on fire” og det stod hurtigt klart at vi på blå skulle mande os op for ikke at blive overrumplet af de hvide makreller. Det gjorde vi og kampen bølgede frem i ren stillingskrig.

Værd at nævne fra os på blå var en yderst velspillende Ambassadør på mål (sammen med undertegnede). Hans evner som sidste mand og målstopper er større end hans evner som kameramand. ?

Alle spillede op til niveau og Svensken stod for hovedparten af vores mål – dejligt.

Og Havfruen! Bortset fra Svensken af uvisse årsager insisterede på at hun skulle beklæde sig med et par oversize hvide badebukser (måske professorernes glemte?) var det en fornøjelse at se den elegance og svømmefærden som hun præsterer. Hele tiden spilbar, masser af luft og uhyggelig fart. Det er blås absolutte held og nok en stakket frist at hun ikke har spillet på det lokale pigehåndboldhold i sine unge år. Lad os se hvor langt tid vi får lov til at vriste bolden fra dig og snuppe den millimeter fra du hamrer den i spanden.

Men alle spillede som sagt godt – og det var en kamp med masser god karma og kampgejst.

I kampens sidste minut stod kampen 10-10 og som den perfekte afslutning fik Havfruen lagt sidste hånd på det udlignende mål til en hvid sejr på 11-10.

Aftenen blev rundet af på et fyldt Stefanhus hvor der usædvanligt nok også var god karma og velskænket fadøl.

Sikke en aften.

Sikke dog en fantastisk kamp i går! Efter en lettere omrokering fik vi delt to meget fornuftige hold, der i den grad spejlede sig i hinanden 1:1.

Mest underholdende var nok giganternes kamp i kampen, når Lille A og Dyrlægen tørnede sammen i et par uhørt barske XXL tacklinger. Og der var Decigram v. Astronauten, Sok v. alle-andre og så fik Torres og jeg ellers skiftevis en masse kasser banket i i nærmest synkronisk rækkefølge (i hvert fald i starten). Der blev virkelig gået til stålet, også foran kurvene, jeg kan i hvert fald ikke mindes så mange lige-ved-og-næsten forsøg, der bølgede tilbage fra side til side.

Men kønnest af alle var nok den lille, hvide havfrue, der som en fri fisk i vandet var her og der og alle vegne. Og nej Louise, du fik ikke scoret skønt du var urimelig tæt på, men det kommer, bare vent, pludselig har du luret hvordan du skal sno den ind

Til sidst slap kræfterne op på begge hold og tør jeg sige at med et lille overtal af spillere hos Hvid, var det Blå der kollapsede først. Øl blev indtaget hos Stefan, men er jeg den eneste der synes man efterhånden har en bitter smag i munden på det værtshus!? Holddakæft en sur betjening, og så de to rejekællinger ved bordet, der ikke gad flytte sig skønt vi spurgte pænt. Og hvad fan’ sker der med at en højtaler annoncerer at nu skal vi altså skride hjem?? Hmmm, lad os komme tilbage til Havfruens saunagus og de kolde dåseøl.

Til sidst tak til Sok for en masse uredigeret og lettere forvirrende video, man kan se her i gruppen, det er super griner at se igennem, specielt når dine egne ulovligheder bliver afsløret lige tydelig nok

Hvid vinder 10-7
Hvid: Dyrlægen, Torres, Bademesteren, Astronauten, Far og Havfruen
Blå: Matisok, Lille A, Frømand, Decigram og Anton