Måned: januar 2022

Så skete det igen. Onsdag. Møde lidt før tid for at nå i sauna. Kl. 21.55 og vi er 3. – kl. 22.05 og Pologutterne spørger om vi ikke skal spille idag – nu er 7. De er selv 5 hvor normalt de skal være 14. Måske en sammenlægning af sport og tider var på sin plads.

Med moderat entusiasme fik vi kridtet banen, og der blev indstillet til en gang halv-go UV rugby med 3 mod 4. MEN så skete det – bang: Palle! bang: Nemo! og bang: Frømand! Så var vi pludseligt 10, og 5 på hvert hold. Der blev gået i tænkeboks og hold blev delt – til hvad der skulle vise sig værende den perfekte blanding til en intenst og ligeværdig dyst.

Spillet var ægte Suleimiansk Louisiansk: masser af individuelle dyster, masser a gode mål og generel syden og boblen under vandet – som vi kan li det. Gode klumper i overfladen – Palle har vist sig en værdig klumpspiller og måtte henimod kampens slutning pacificeres med et “blind ham med en hånd foran masken trick”. Ligemeget hjalp det – det nærmest bare tændte bamsen endnu mere.

Kampen endte 11-9 til hvid (pointavle fungerede upåklageligt) – en fortjent sejr af et hold, der bare ville vinde.

Louise havde, udover at medbringe sin hund,  tændt op i saucen, og med  svenskerens  kølige dåseøl sad vi alle mand og nød historier fra aftenen undersvandsslag medens Louise gav alle en omgang saunagus. En helt igennem magisk afslutning på en fænomenal onsdag aften.

Aftens deltagere:
Hvid: Kosmo, Jens, Anton, Palle, Nemo
Blå: Østers, Frømand, Svensker, Ambassadøren og undertegnede
Overflade: Louise og ______ <— indsæt hundens navn

Maslows behovspyramide er en model, der dækker fem forskellige behov, som mennesket altid har stræbt efter at opfylde i livet. Det strækker sig fra de grundlæggende fysiske behov, der handler om ren overlevelse, til de mere selvrealiserende behov, hvor der bliver overskud til udvikling.

Hvidt hold bestående af Vanton, Kosmonauten, dyrlægen, Nemo, Kasse og Far startede i bunden af behovspyramiden, dog med en begrænset udskillelse af kropsvæsker. Det blev snart til en frugt kurv af velspillede mål.

Det blå hold bestående af Frømanden Oligarken, Esbern, Sølvfilen, og guldknuseren startede øverst i Behovspyramiden med et kreativt spil, der dog på ingen måder kunne opdæmme de ustyrlige kræfter i hvids fysiske behov for tilfredsstillelse. Vanton så midt i kampen, at hvis alle behov skal tilfredsstilles i klubben skal der gøres en indsats.

1) Første indsats var at bytte Dyrlægen og Esbern, hvilket resulterede i mere dyrisk kraft i blåt blod og mere elegance i hvidt spil. Igen var det dog de fysiske kræfter der tog undertaget, og blåt blod var umiddelbart inden lukketid lige efter hvid. I sidste minut scorede hvid og fik lukket kampen. Med resultatet af kampen, og lidt bytten rundt, var at alle fik opfyldt store dele af behovspyramiden, og blå og hvis mødtes et sted midt i pyramiden.

2) Anden indsats: Vanton var dog meget meget bevidst om at få stoppet de sidste huller i pyramiden, og med erkendelse af at øl, f…. og hornmusik er særdeles vigtige menneskelige ingredienser i pyramiden, var der arrangeret fællessang af selvskrevet sang, inviteret kvindeligt besøg i omklædningsrummet, hvor der blev lavet en del praktiske aftaler om parkering og adgang til varm sauna, og en posefuld øl. Sangen, der var skrevet til julefrokosten var på mange måder også en fortælling om aftenens kamp med verset:

Hvor er folk nu hen’?
Nu den to -og-tyve-fem
Hvis vi ikke spiller nu, så går jeg famme hjem!
Nåh, så blev vi klar
Men hvor er Blå’s forsvar?

Det’ så åbent de sku’ næsten ta’ et honorar
Jeg er sikker på, i lær’ det næste år

Sikke aften. Alle gik hjem med helt fyldt pyramide og kampen endte cirka 13-11 til hvid.

Vi troppede alle troligt op på trods eller pga coronatræthed og mønstrede flotte 6 mand på hvert hold – 12 ialt! Sol og måne stod lige. Alle var i hallen i god tid, og vores lystige vandpolo-adoniser trak sig fra karet på slaget 22 som de pæne drenge har for vane.

Mål blev boltet i bund, bold blev lagt på midt og kamp blev sat igang. Herligt at være tilbage. Holdende var delt måske lidt med utilsigtet løs hånd, og det viste sig hurtigt på måltavlerne: 4-0, 5-0 6-0 til hvid. 22.30. Rokade, transfer og kampen blev med det samme jævnbyrdig og en herlig affære. Masser af godt spil og masser af sløsede afleveringer. Blå fik indhentet men hvid cementerede deres suverænitet med et ydmygende solomål fra en velspillende Nemo på en blottet blå spand.

Så hvor kampen måske var lidt træg og kaotisk, så blev der i den grad taget fælles revanche i — SAUNAEN! Ja, De læste rigtigt: saunaen var glo-hed tændt af klubbens nye skytsengel; Louise . Ikke nok var saunaen tændt men Louise  var også frisk på fyraftensøl og havde lagt en note i drengenes omklædningsrum med telefonnummer og smiley og det hele. Så blev stemningen i den grad løftet. Anton havde taget et sortiment af kolde øl med og eneste krav fra Louise var at “i skal altså ha underbukser på”.

For at toppe en helt igennem forrygende tredje halvvej så havde Anton taget sin til julefrokosten udfærdigede festsang med – og med Louise syngende for, stemmede vi alle i kor til en 6 vers med indbygget skål om Suleimas fortræffeligheder.

En onsdag gik op i en højere enhed og det blev enstemmigt godtaget at klubbens navn fremover er Louise. Mage til prægtig bademutter!