Kategorier
Uafgjort

Blodigt opgør

Nåja, lidt forsinket referat fra kampen 30-01-2013.

Jeg kom ind i svømmehallen klokken 21.30, hvor jeg kunne se et underbemandet blåt hold, der så ud til at have hårde odds mod hvid. Der var godt nok ikke nogen, der havde kunne låse pointtavlen ud, så man ville kunne se hvor blodigt det var. Men måske havde Jesper ret i at kampen endte 19-18 til hvid, men så må føringen have været stor i starten af kampen, for selv uden Dræber og Kenneth, og med lidt skiftende dominans for begge hold, lærte blåt hold undervejs i den kamp, jeg deltog i (på det blå holds forsvar).

Men en fed nok kamp til at jeg stadig kan huske den!

Hvid: Anders H., Jesper, Per, Bertram, “rookie” Mads

Blå: Uffe, Kosmonaut, Knudsen, Mathias, Rasmus

Kategorier
Uafgjort

Udligningskabalen

I mangel på Anton og Jens havde hvid i går atter allieret sig med Ålen for at få tingene til at hænge sammen. Det hjalp dog ikke stort i starten af kampen, hvor blå i den grad satte fuld tryk på kedlerne. Før Bademesteren kunne få sine svømmefødder på, var blå foran 5-1. Særligt på grund af The Little Fisherman aka. The Interceptor aka. Frederiks bror aka. Mathias. For helvede hvor er det irriterende at støde bolden fra sig i en en perfekt hård aflevering til en medspiller og så ud af den ene øjenkrog opdage en umiskendelig maske med gul kant, hvis indehaver kommer pilende og snupper bolden på halvvejen.

Derfor var det netop Mathias, der blev omdrejningspunktet i aftenens udligningskabale. En kabale der straks gav pote. Efter et kvarter stod kampen pludselig 6-6, og hvid var i femte gear bl.a. takket være piratfisken Rasmus, der efter en lidt sløv start fandt hugtænderne frem og bed til. Hvid kom på 7-9 og så var den ged barberet? Nix. Man skal ikke hvile på laurbærene. Hvid gik i stå, og efter bl.a. et fremragende kosmonautmål endte kampen uafgjort 9-9.

Nøj hvor jeg glæder mig til, det bliver onsdag igen! 

Hvid: Ål, Per, Nikolaj, Lasse, Rasmus, Anders H, Bertram, Mathias

Blå: Knudsen, Kenneth, Dræber, Ambassadør, Uffe, Anders V, Kosmonauten

Kategorier
Uafgjort

Nytårsbrag

Aftenens kamp var et ordentligt nytårsbrag, som allerede inden den blev fløjtet i gang havde sat to mand ud af spillet. Knudsen kunne ikke trykudligne og Antons øre var stadig pivutæt. Ålen udlignede til gengæld ulighederne og spillede hvid.

Starten var ganske lige: 3-3 og det så ud til at skulle blive en tæt fight. Men så tog fanden (i skikkelse af Mathias aka. The Little Fisherman) ved blå, og de scorede fem mål i rap. 8-3. Bum. Så var den afgjort… troede Anton, der som en anden Brøndbyfan  listede skuffet ud af hallen efter at have overvejet, om man kan spille Uv fra et surfbræt.

Men nej. Hvid kom godt igen og scorede tre gode kasser til 8-6. Nu var kampen åben igen. Troede Jonatan, som derfor sammen med sin næse følte, at hans værnepligt, som rookie var aftjent. Men nej. Ikke siden “Miraklet i Napoli” har en sportskamp bølget så meget frem og tilbage.

Blå gik besærkergang og fyrede igen fem mål af i streg. 13-6. Døden er indtruffet. Troede alle. Men endnu en gang vendte kampen. Næsten. Hvid scorede fire mål mere kun afbrudt af et enkelt blåt. 14-10 til blå blev resultatet efter en kamp, der forhåbentlig sætter standarden for 2013 med undtagelse af de to ærgelige skader før kampstart. 

Hvid: Ål, Nikolaj, Jonatan, Jens, Rasmus, Lasse, Anders H, Anders V

Blå: Kenneth, Mathias, Dræber, Ambassadør, Kosmonauten, Bertram, Klædeskabet