Kategorier
Uafgjort

Dagens ret var tørre tæsk

Wauv, godt gået Blå, for satan hvor var I stærke. Som okser. Som maskiner. Undervandsmaskiner af-den-slags der skyder med skarpt. I tog ingen fanger, no prisoners. Hillerødgade var jeres restaurant, og Hvid var hovedretten. Jeg er stadig ramt, kan ikke tænke klart, min albue er total øm og hævet, min krop ligner noget der er blevet mast op ad et rivejern, har svært ved at fokusere, må ligge ned, hvile, åhhh…

Hvid vandt 5-2, men Blå vandt 2. kamp 6-3 i langt mere overbevisende stil, kraftfuldt…

Kategorier
Hvid vandt uwr

Déja Vue

Endnu et smukt hvidt angreb

Vores kampe begynder efterhånden at ligne hinanden temmelig meget; Hvid har styr på forsvar og målmand – Blå har ikke… Er det groft sagt? Måske, men det er vel tydelig for alle, at Blå gang på gang sælger sig selv ved at have 5 angribere (!) liggende oppe over Hvid spand. Det er jo fint nok, men der skal altså være nogen tilbage til at stoppe Hvids kontra, som gang på gang slipper afsted og ofte derfor er 2-3 mod en enlig Blå målmand. Og ja, jeg ved godt det ikke sker hele tiden, men faktum er at Hvide mål ofte scores i overtalssituationer eller på helt tomme spande, mens Blå mere ‘skal kæmpe for føden’. Gør Blå noget ved det!? Ja, det siger I i hvert fald I gør, og det er jo super. Og skal vi så ændre på holdene for at gøre det sjovere/mere fair!? Det må være op til diskussion, jeg er i hvert fald åben overfor at vi mixer lidt igen, hvis det er et generelt ønske…fra Blå…

Godt at have Holme og Spækhuggeren tilbage i karret 😉 Skønt at høre at Nikolaj snart er frisk igen! Trist at Lasse og Ambassadøren stadig ikke er på toppen. Snyd at Onsdag ikke helt så onsdag-agtig mere. Og velkommen til Jens i efterårets Klub 100 😉

Hvid vandt 6-3 og 8-3

Kategorier
Uafgjort

Tak for denne gang

Ikke fordi jeg stopper, men det er der jo desværre andre der gør. Spækhuggeren og Holme komme vi nok til at se mindre og mindre til, og det synes jeg er temmelig trist. I har begge været med til at holde tempo, motivation og mødepligt højt i klubben, hvilke alle jo godt ved at jeg er stor fortaler for. Jeg håber satme I vil kigge forbi så meget som muligt, sådan at I ikke forsvinder helt ud med badevandet, om man så må sige.

Onsdag var igen en god kamp. Men igen, havde der ikke været 3 fra Vedbæk, havde vi ikke været fuldtallige… Og det på trods af at Knudsen (endelig!), Klonik og Nikolajs ven Thomas dukkede op. Jeg har lovet MadsO ‘ikke at snakke mere om det’, og ‘at jeg må indse at Suleima er en hyggeklub’, men det piner mig sgu’, og nu er jeg bange for at stå alene som den eneste 22-23 motivator, når nu Spækhuggeren og Holme er væk. Igen, jeg stopper aldrig, men jeg er meget tæt på at droppe både denne blog, at sætte bane op 21:45 samt at være den, der render ind og ud af hal, sauna og omklædningsrum kl. 22:00 for at dele hold…

1. kamp: Hvid vand 5-1
2. kamp: Blå vandt 7-5

PS. Nikolajs ven Thomas var et fremtidigt hit! Nikolajs forsvundne trommehinde var helt sikkert IKKE et hit!