Kategorier
Blå vandt

Suleima 2.0

Nu er jeg sikker; Suleima er sgu’ blevet opgraderet. Jeg mener, kampene i går var jo nærmest rigtige kampe, og selv Professoren var i et sjældent set fighter-mood på bassinkanten (han ved hvad jeg mener 😉 ) Og det er ikke ‘kun’ fordi der er Flippere og Vipere i vandet. Alle rykker rent spillemæssigt, tempoet bliver højere og forsvaret stærkere, hvilke i min UV-verden gør kampene meget, meget sjovere. Nok laver vi stadig mange fejl med for sløsede afleveringer (f.eks. ind foran eget mål) og for lette boldtab, men det skal bare indøves fremover. Aprospos indøve så STOR tak til Tønne og Claus, som i den grad lærte fra sig på begge sider.

Især Blå var i stødet. For fanden, de havde jo et forsvar og El Armario stod på hovedet i spanden! 🙂 Og så kom Blå meget bedre ind på Hvid spand i deres angreb. Ellers var det to meget jævnbyrdige kampe, som svingede frem og tilbage. Noget vi har savnet i længere tid.

Vi kan jo så spørge os selv, hvad vi træner til!? Vi spiller jo ikke i den forstand på konkurrence-plan. Igen, jeg synes det sjovere, når jeg mærker at jeg udvikler mig, og jeg fysisk bliver udfordret hver gang. Ikke at det tidligere har været ‘for let’, men det er nu mere udmattende på den fede måde 😉 Håber flere af jer er enige.

Blå vandt 4-2 og 8-7.

Blå: Tønne, Jørgen, (Knudsen), Kosmonauten, Rasmus, Ken, El Amario, Ambassadøren, MadsO og Jesper
Hvid: Claus, Jonas, Dræberen, Jens, Professoren, (Frømand), Per, Spækhuggeren og Anton

Kategorier
Hvid vandt

Den dag bassinet flyttede nordpå

Hillerødgade var lukket forleden pga. tekniske problemer, så onsdagens Påskekamp blev med kort varsel flyttet til Birkerød og Vipers træningstid. Derfor var det også flot at hele 7 Suleima’er troppede op, mens Viper ‘kun’ kunne mønstre 3 mand. Vi startede med en blød Viper-opvarming 😉 og spillede så over en time – yehaaa… Med 3 Vipers på Blå kunne det være gået gruelig galt for Hvid. Men Hvid vandt sgu’ takket være et disciplineret forsvar og effektivt angreb – og det er da et sikkert tegn på, at vi i den grad har fået større spilforståelse over hele linien.

Kampen endte for mit vedkommende med Esberns knæ solidt plantet på min hage = 2 sting efterfølgende på Bispebjerg Skadestue…

Hvid vandt 13-11
Hvid: Ken, Uffe, Ambassadøren, Jesper og Anton
Blå: Esbern, Dræberen, Claus Viper, Morten Viper og Jakob Viper

Kategorier
Uafgjort

Fuck, jeg er mørbanket!

Jeg har blå mærker flere steder på kroppen, mine ribben er trykkede – og Onsdag var ikke engang med i baljen 🙂 Suleima havde gæster i går og det kunne mærkes. Med to Flippere og tre Vipers blev fart og ikke mindst POWER skruet gevaldigt i vejret. Fedt, fedt, jeg elsker det og jeg synes, at jeg fik en masse ud af det. Vi (hvid) lærte noget om den grundlæggende opstilling, udspil, fortjekning, position ved modstanderens kurv og så kunne vi jo med egne øjne se, hvordan det ser ud, når en ellers sød og rar Flipper SMADRER ind mod modstandernes kurv. Jeg lå selv i vejen et par gange – og jo, Uffe, Jakobs Lapps velplacerede kilo kunne godt mærkes, når de ramte 😉

Det er ikke sådan, at vi fra nu af skal have masser af nye ansigter hver gang. Men jeg har sagt ja til at Tønne og Lapp, de to Flippere, kan komme et par måneder fremover, hvis vi vel og mærke ikke er overfyldt – når de gør ,synes jeg at vi skal lave en fast aftale om, at de ikke ‘bare scorer alle målene’. F.eks. må de kun score hvert andet mål, så vi andre også har mulighed for at komme til fadet!? Desuden kommer der nok nogle fra Vipers næste onsdag, da både Suleima og Vipers har forventeligt mandefald pga. påsken.

Da det ikke rigtig var en Suleima-kamp men mere måske en slags undervisning, har jeg besluttet at kun fremmødet og ikke kampenes resultat tæller i statistikken. Det er Blå vel tilfredse med…

Mht. til- og framelding til onsdagens kampe, så kan melde man melde sig TIL via Facebook, men vigtigere melde sig FRA enten via Facebook eller med en mail/sms til mig. Systemet er begyndt at virke temmelig godt, og det er utroligt rart at vide, hvem der ikke kommer, når vi forsøger at sætte holdene kl. 21.55.

Til sidst men ikke mindst: bemærk at Klub 100 er tilbage, den store altafgørende målstatistik (TAK, Frede!).

Hvid vandt begge kampe
Hvid: Flipper Tønne, Viper Jonas, Viper Claus, Jens, Frømand, Martin, Dræberen, Esbern, Spækhuggeren og Anton
Blå: Flipper Jakob, Viper Jørgen, Ken, Uffe, Knudsen, Kronik, Rasmus, Kosmonauten, Hippien, Ambassadøren og Jesper
Sinkadusbamsen er bortført igen…

Kategorier
Blå vandt

A New Beginning

A New Beginning!? Det lyder jo helt religiøst. Og ja sgu’, i går var på mange måder en slags opstandelse for begge hold og (måske) begyndelsen på en ny æra for Suleima. For det første vandt Blå… Argh, den for let, det var måden de spillede på, som gjorde forskellen. Og måden som Hvid spillede på. Begge hold ‘forsøgte’ et mere kompakt forsvar, og på Hvid er vi sågar gået over til at målmændene nu ligger ‘på hovedet’. Ikke at der så blev scoret færre mål (hvilke jo er værd at bemærke), men det var langt sværere at komme ind til spanden, og der blev virkelig arbejdet for at ligge og afløse ‘rigtigt’. Og så fandt Blå i den grad den rigtige opspils-rytme; hurtig frem af banen, gå op mod overfladen hvis man ikke går mod spanden og spil så bolden hurtigt og præcist fremad mod en ny, frisk angriber i fart. Her kan Hvid stadig lære en del; i hvert fungerede det ikke i går, hvor der for tit blev afleveret for langsomt og til en spiller, der lå stille og med ryggen mod modstanderens mål.

Og så kan vi jo ikke komme uden om, at der var to stærke divisionspillere på Blå i går. Både Jonas og Lapp er hurtige, har stor bundtid og så er det næste ydmygende, når de pakker mig og Per sammen og slynger os mod overfladen når de efter behag vil til spanden. Jeg synes i hvert fald at det var spændende og inspirerende at se hvordan de spiller, og jeg håber at I er flere på begge hold, der føler det samme. Som Lasse ganske rammende sagde bagefter, så virkede det i hvert fald som, at Kosmonauten fik uanede kræfter, og MadsO og Jesper var også i den grad i hopla med to så aggresive makkere i angrebet!

Og så startede vi til tiden 🙂 Og spillede til 23:10! 🙂 Oh boy, oh boy!

1. kamp: Blå vandt 5-4
2. kamp: Blå vandt 7-4

Blå: Jonas, (Jakob Lapp), Knudsen, Rasmus, Ambassadøren, Jesper, Kosmonauten og MadsO
Hvid: Dræberen, Martin, Professoren, (Frømand), Jens, Lasse, Per, Spækhuggeren og Anton

PS. Mht. vores UVL gruppe så snakkede jeg med Knudsen i går om en snak i og om hans sandkasse. Info følger.

PPS. Og så SELVFØLGELIG et STORT tillykke med det ny yngel, Ã…l 🙂

Kategorier
Uafgjort

Nu er sjovt jo subjektivt

Men ligefrem sjovt bliver det jo aldrig at tabe, kan de fleste sikkert godt blive enige om. Onsdag havde vi besøg af Vedbæk, en totalt ulige og urimelig kamp fra start til slut.

Men hvorfor var det egenligt det?

Vedbæk er jo super gode. Men det er jo ikke fordi at Vedbæks spillere er vildt bedre end os i omgangen med bolden eller fordi de i angrebsspillet er ekstremt meget bedre.

Primært er det fordi de i forsvarsspillet spiller helt anderledes end vi gør. Deres målmand ligger med ryggen på spanden og deres forsvarsspiller ligger der hvor vores målmand gør – ingen af disse to jagter modspillerne med venter ”bare” på at de kommer så tæt på at de kan tage bolden fra dem og når modstanderne svømmer væk fra kurven igen jagter de dem heller ikke, men venter bare stille og roligt på at den næste kommer som de så kan tage bolden fra. Angrebsspillerens opgave i forsvaret er at komme bagfra – i den blinde vinkel og tage/slå bolden løs bolden.

Jeg er fuldstændig enig i at denne form for UV, specielt for målmanden og måske også til dels for forsvarsspilleren – i første omgang – er kedelig i forhold til den form for aggressivt forsvarsspil som vi normalt dyrker i Suleima. Jeg er dog ikke sikker på, at den på sigt er det og jeg er 100% fuldstændig sikker på et hold med denne form for forsvarsspil 99 ud af 100 gange vil tabe til et hold med mere defensive og organiserede målmands-/forsvarsspillere.

Hvilken form for forsvarsspil vi spiller kan vi jo snakke om, men hvis enten hvid eller blå begynder på den mere defensive variant – tror jeg at de på (endda kort) sigt vil få det langt sjovere end det modsatte hold, med mindre de naturligvis følger efter.

Derudover kunne det naturligvis være sjovt at slå Vedbæk med deres egne våben.

/Jesper