Som da Eddie The Eagle sejlede ind på alverdens tv-skærme i ’90, da Skagen FC slog Brøndby i pokalturneringen eller da Petrodskaja Kustowika slog Kathalana Muttisdottir i kuglestød ved EM sidste sommer – ja, sportens verden har altid haft plads til at den lille mand (eller kvinde) engang imellem får lov at titte frem og i går var lykkens gudinde så endelig kommet til Hillerødgade… Nåh ja, ok, det er måske at gå lige over stregen – Blå fortjente fanme den sejr, som de har tørstet så længe efter. Igen var det en utrolig tæt kamp, og da Hvid kom tilbage fra 5-8 til 9-9 kl. 22.59 tror jeg vi var mange, der tænkte på hvordan det er gået de sidste par uger. Men nej, fanme nej, sådan skulle det ikke gå og Per kunne effektivt banke den sidste bold i kassen til fortjent Blå jubel.
Måned: april 2007
Tillykke til Kosmonauten
Det var på mange måder Blås aften i går – dog uden at det endte på den rigtige måde… Både i forsvar og angreb vidste Blå en aggressivitet der har været længe savnet, og sågar over vandet piskede El Amario vandet til skum med sine store luffe, mens Frede Svup skældte og smældte til begge sider. Sikke en fest, det var klart årets bedst spillede kamp rent taktisk, men det var altså heller ikke denne gang nok til at Blå kunne slå et Hvidt hold, der vel må siges at være inde i sit livs form.
Hvid vandt 8-6
Blå: Rasmus, Kronik, Jesper, Kosmonauten, Per, MadsO, Uffe og Frederik
Hvid: Frømand, Ambassadøren, Esbern, Lasse, Keld, Ken og Anton
Messias opstandelse og korsfæstelse
Forventingerne til den fortabte søn, Frelseren fra Struer, der ærbødigst genopstod i Hillerødgade lige inde påsken, var skyhøje ikke mindst hos Blå, der sultent øjnede et letkøbt sejr, da Hans Herlighed (lidt uventet) trak den blå glorie over hovedet. Men ak, ak, ak… skønt der blev skreget og bedt til alle de højere blå magter, så var Hvid i det ateistiske badehjørne og hængte effektivt Blå til tørre på korset med en sikker sejr på 13-6. Sok, det var utrolig godt at se dig i baljen igen, men broder eller ej, der er ingen plads til tudeoblater i Hillerødgade, så smut hjem til Klisterkanalen og kom igen når du har fået pusten tilbage 😉
Hvid vandt 13-6
Blå: Jesper, Kristensen, Kosmonauten, Knudsen, Frederik og Mathias
Hvid: Steen, Frømand, Ambassadøren, Hippien, Ken og Anton