Hvem tager hvad med til den forestående julefrokost den 17. december. Skriv dig på for neden.
Måned: november 2005
Ja, sgu’!
Vi var 14 mand i vandet, vi startede næææsten til tiden, og vi spillede efter den nye regel – hvad er der mere at sige!? Alle må da være enige om, at det var en super kamp. Den nye regel gav rigtig lange, seje dueller UNDER vandet, og med to temmelig jævnbyrdige hold var ingen point givet på forhånd. Hvid kom godt nok bedst fra start (måske fordi Kristensen startede som Hvid!?), og med et forsvar og målmand der fungerede, var det svært for Blå at kæmpe sig helt tilbage. Men forsøg var der nok af, og jeg tager især hætten af for et par fremragende mål af Mads og Frederik. Sådan skal det være – hver gang!
I dag skal I kun høre om den nye regel
Aftenens referat skal for en gang skyld ikke handle om hvor ringe Hvid (til tider) spillede igen. Det skal heller ikke handle om at flere stamspillere, og denne gang inkl. Jens og Mathias!, stadig tror det er efterårsferie. Det skal slet, slet heller ikke handle om at Blå virker som et hold på vej tilbage i skræmmende form. Og det skal så sandelig ikke handle om at endnu en Glahn, nemlig Christian, denne gang var temmelig ukampdygtig med tyndskid! Næhhh, det skal handle om at Hvalen fik introduceret en ganske udemærket regel, det går ud på at man som spilførende ikke må have bolden i overfladen. Ellers dømmes der frikast til modsatte hold. Det bevirkede at der blev spillet mere rundt, og at der slet ikke kommer klumpspil i overfladen. Enkelt, men uhyre effektivt. Og indfører vi så også, at ham der giver bolden op, skal dykke med det samme, bliver det jo næsten som at deltage i en 1. divisionskamp. Se det er værd at høre om i et referat!
Ja, ja, jaaaaa! Og så neeeeeej…!
Først ja’erne; hvor var det optur at have fuld styrke tilbage i karret, fedt at se hvor heftigt rookierne Hjortborg alias Sædcellen, Junior og Adam kæmpede, Ambassadøren var tilbage med doping i blodet, super cool at vi fik filmet en hel kamp, smukt, smukt opspil af Blå, tænk at der var ingen af de ‘klassiske’ skænderier og så startede vi gudhjælpemig for engang skyld til tiden! Og så nej’erne; øv, øv, øv hvor spillede Hvid ringe i forsvaret (og her gælder det hele holdet), fuck hvor vi savnede Mathias, tænk at Hvalen gad bruge en halv kamp på at noget så latterligt som at filme, og hvor er det nedtur med en kold sauna bagefter.
Klædeskabet er tilbage!
Aftenen startede ellers med at jeg stod alene i hallen kl. 22 og kiggede mig olmt omkring. ‘Hva’ fanden sker der her!?’ nåede jeg at tænke, men så langsomt kom folk sivende. Og hvem stod så pludselig der? Gode gamle Uffe, alias Klædeskabet. Godt nok med slidt knæ, men i den grad i kampform. Ja, hele 103 kg. ondskab var der bygget op i pausen, og det kunne både ses og mærkes på Hvidt hold. Det blev en rigtig underholdende kamp med masser af flotte mål og helt uden skærmysler. Stor ros til de to rookie-brødre Adam og Mads (kodenavn Junior på grund af alle de mange Mads’er) der begge var aktive og spilbare i vandet – men også en del forpustede i overfladen 😉 Og så stor ris til alle jer, der efterhånden slet ikke dukker op: Keld, Knudsen, Glahn, Ambassadøren, Alexander, Esbern, Ålen… – hvor fan’ er I henne!?