Vi kan endnu engang vådt konstatere er fremmødet er urimelig ringe, og det giver halvkedelige kampe – så er det sagt og skrevet igen for gud ved hvilken gang! Men kamp blev der spillet, de fremmødte var tændte, Per fik desværre squeeze, Frømand spillede lidt på begge hold, Kronik er tilbage fra Sydhavet og jeg scorede baglæns dunk (hvilke jeg stadig ikke har fået nok ros for…) Og så sluttede vi med en regulær hævnakt – og det gider vi absolut ikke se igen! Jeg håber vitterlig at de to kamphaner får sagt undskyld, og så er det ellers på med finnerne igen næste onsdag.
Måned: oktober 2005
Rookie Night var stor succes
Med hele tre ‘grønne’ og fem stamspillere i vandet blev det alligevel en regulær efterårsferie-fight. Adam, Nikolaj (Jens Jr,) og Claus havde aldrig fået tæsk under vandet før, men de leverede alle fine indsatser. Specielt Adam scorede flotte mål mod selveste Mathias, mens Nikolaj også fik sat kasser ind i den modsatte ende. Men aftenens største målkonge blev alligevel Kosmonauten, der helt uhørt stod for 4-5 mål. Vi kan jo håbe at det nye blod kan få lov at troppe op fremover, for der er jo, også selvom man tager ferien i betragtning, et noget tyndt fremmøde for tidden… Kampen endte retfærdigvis uafgjort, så skønt andet var aftalt, kan den vel godt tælle i statistikken!?
Hvid holdt Blå stangen
Hvid holdt Blå stangen i to henseender, da de to hold onsdag aften mødtes i 6 runde af Tournament de Suleima. Den målrige kamp i Hillerød betød samtidig, at Hvid også lige netop holdt Blå fra livet i kampen om førerpositionen.
Især Hvids forsvar fungerede over al forventning, hvilket gav den nødvendige luft til at trække op til overfladen, spille rundt i trekant og stille og roligt bevæge sig tættere på Blås spand, hvor Kjartan og Per heroisk, men forgæves, måtte ligge indtil de blev ligeså Blå som deres hætter og Hvid kunne derefter uden større modstand angribe i ensom majestæt. Det gav luft i regnskabet til 10-0 før Blå ændrede taktikken og fik flot udlignet til slutresultatet 13-7. På trods af det svage fremmøde, var det en overraskende lærerig og underholdende onsdag aften.
Alle troppede efterfølgende op på Stefanhus med store forventninger om at opleve bardisken fra sin bedste side. Den barmfagre ungmø var desværre ikke på aftenens drinksmenu, men vi fik alligevel alle slukket tørsten i Stefanshus’ gyldne nektar.
Helt uden drama endte aftenen dog ikke, eftersom det skulle vise sig at en eller anden uv-sulten tyveknægt have brudt ind i min bil og stjålet min taske med alt mit udstyr i! Meget forståeligt eftersom UV udstyr jo må være utroligt letomsætteligt og give en god avance! Heldigvis lå mit undervandskamera ikke i tasken, selvom det jo nok havde været uinteressant i forhold til min hvide hætte, våde håndklæde og smækre badetrusser.
Det er svært at fremhæve det ene hold fremfor det andet, for der blev virkelig spillet godt på alle fronter. Blå kom foran, Hvid kom meget foran og Blå hentede igen til sidst. Ja, et klassisk forløb, men det var præget af utrolig lange og intense dueller, hvor måske især den nye bold var med til at give et super godt flow. Keld var tilbage i traditionel semibuddistisk stil langs bunden med en finger i absolut topform, der sørgede for kampens bedste mål: med Esbern (hvem ellers?) klamrende om underkroppen driver Keld med bolden helt ude i strakt arm langsomt hen mod kurven. Og uden indgriben fra højere flydende magter, dumper ham langsomt bolden i mens tiden nærmest stod stille. Kampen sluttede også som sådan en bør gøre; kl. 23:01 ligger Hvid på kanten velvidende at hele Blå skriger for endnu en bold. Men hvorfor, sejren var jo akkurat lige i hus. Og så sandelig om Stefanhus ikke leverer aftenens endegyldige højdepunkt: som en anden kransekagefigur flyder en halvnøgen body tequila tøs på bardisken, da vi alle træder ind – så til dig, der missede aftenen kamp, surt show!