En sjov, men også på mange måder hård kamp. Vi var ikke så mange, og med Kristensen tilbage i karret, er der jo på forhånd lagt op til dramatik 😉 Endelig fungerede Hvids forsvar og opspil, hvilke også var hårdt tiltrængt, da Blå på papiret var tungt repræsenteret. Men Hvid fik spille rundt, ja næsten trukket tiden ud og det gav luffe, øhh jeg mener pote i det lange løb. PS. Jeg glemte min Hvide hætte – er der nogen, der har den!?
Skønt det var Ambassadørens fødselsdag, blev det en hård aften for Hvid, der fra start havde ryggen mod spanden. Sammenspillet kørte absolut ikke og den nye bold smuttede alt for mange gange mellem fingrene og finnerne. Blå derimod var dræbende effektive foran mål med meget flotte scoringer af bl.a. Frømand og Knudsen. Næsten vanen tro sluttede Ambassadøren af med lækkerier på Stefanhus, denne gang med kage og boller. Mmm, hvad bliver det mon næste gang!? Og så endnu engang det sure opstød for det ringe og sene fremmøde! Kl. 22 var vi 2 (!) i hallen, kl. 22.10 var vi 4 og vi kom først rigtig i gang kl. 22.25 med kun 10 mand i vandet. Det er simpelthen ikke fair for os, der gerne vil spille, så jeg stemmer allerede her så tidligt på sæsonen for, at det er på tide at kunne invitere nye, friske og ikke mindst aktive medlemmer ind i klubben!
Skønt Blå var drænet for tunge, indspillede kræfter, sprællede de godt i det Hvide net i går. Med �…len som rapkæftet indpisker blev der på bedste vis sat styr på rækkerne, og i starten var de da også foran. Men Hvids fasttømrede fighterenhed havde dog på ingen måder tænkt sig at forspilde chance, når nu både Frederik, Ken, Kristensen, Uffe og Knudsen svigtede deres farve. Strålende spil og mål af bl.a. Jens og Mathias og så et bomstærkt forsvar kvalte langsomt men uhyre sikkert enhver modstand. Vi har også fået ny bold, der smuttede mellem fingrene som en �…l, så lange infights og Kristensens �€�lårklemme�€� er hermed så godt som udslettet. Og så var der Jakob. Jakob, Jakob, Jakob, der bare vil være venner med os alle sammen. Hjemmebagt brød, salsa dip og Tortilla chips blev serveret med den største selvfølgelighed på Stefanhus. Det var fuldstændig som at være med i reklamen med den gavmilde Ambassadør og Ferror Rocher chokoladekuglerne �€“ så jeg giver hermed Jakob det smukke kælenavn Ambassadøren!
Jeg er faktisk begyndt at hade mine sommerferier, for hvad fanden skal jeg tage mig til når vi ikke spiller UV. Og når så svoger Mathias kommer rendende med samme nedtrykte mine, bliver det blot være. Men nu er det slut, sæsonen er i gang og hvilken fornem måde vi fik startet på her til aften. Først fremmødet, der jo tegner yderst lovende – 18 mand, 9 på hver, gør jo virkelig en forskel. Og så kampen der blev både intens og med høj intensitet til de sidste døende sekunder. Hvid lagde bedst fra start, men der gik ikke lang tid før Blå kom buldrende og med deres overlegne (vægt)styrke i bogstavligste forstand satte sig tungt på den 2. halvleg. Og så havde vi 3. halvleg på Stefanhus, der ligefrem havde disket op med kvindelig velkomstkomité for at byde drengene fra dybet tilbage (her kunne Mads & Lasse godt være lidt mere fremme i skoene!?). Og så Jakob, den gamle lurendrejer, der tog røven på os allesammen, for skønt han prøøøvede at sælge os noget af konens business, så havde han sørme også fremtryllet en fornem vandrepokal til Jens for hans sejr i den indledende optimist-regatta. Godt gået, Jakob!